sponsoreret indhold
Sæt fut i dit barns fantasi med lydbøger
SPONSORERET indhold

Sæt fut i dit barns fantasi med lydbøger

Lydbøger kan noget, som almindelige bøger ikke kan. De kan nemlig høres af børn, som endnu ikke kan læse (så godt), og de kan også høres af hele familien sammen – og så kan de i høj grad stimulere dit barns fantasi, fordi junior selv skal sætte billeder på de mange nye ord.

17. dec. 2020 | Børn | Chapter

Der sker så meget om ørerne på børn i dag, at de ofte er overstimulerede, inden det bliver aften, mener familieterapeut Fie Hørby. Hun henviser til, at børnene bliver præsenteret for så meget information og stimuli i løbet af dagen – også via skærmen, hvor film ofte er klippet så hurtigt, at de små hjerner kan have svært ved at følge med.
– En lydbog fjerner derimod billeduniverset og skærer mange informationer fra, så barnet kan sidde i ro og bare lytte til en historie og danne sig sine egne billeder fra cirka tre-års-alderen, hvor den tænkende del af hjernen udvikler sig, siger familieterapeuten.

Fuld fart på fantasien

Lyd stimulerer også børns fantasi på en helt anden måde end film, fordi de skaber billederne i deres hjerne selv. Skærmen stiller ikke ret store krav til deres fantasi, for de får det meste for-ærende, og de ender ofte pacificeret foran en film, siger Fie Hørby.
– En lydbog bidrager i langt højere grad til udviklingen af børnenes egen fantasi, og fantasien er vigtig, når vi skal udvikle os og løse livets forskellige udfordringer, siger hun og uddyber:
– Fantasien er vores evne til at tænke divergent, at finde mange løsninger på samme problem. Når vi lærer i skolen, at der kun er én rigtig løsning, kan vi blive bange for at bruge vores fan-tasi, for ’hvad nu hvis det ikke er det ’rigtige’ svar’ – og på den måde dræber vi langsomt børns fantasi. Vi skal stimulere fantasien, så de bliver ved med at kunne se livets mange muligheder og turde tænke i anderledes og nye løsninger.

En rolig stund

Modsat voksne, som ofte holder af lydbøger, fordi vi kan lave alt muligt andet samtidig med, at vi lytter, mener familieterapeut Fie Hørby ikke, at børn skal lave andet end at lytte.
– Børn bliver så optagede af det, de sidder med, og kroppen er stærkere end hovedet, så hvis hænderne leger med klodser, vil stemmen fra bogen glide i baggrunden, siger hun og tilføjer:
– Vi kan støtte deres evne til at lytte, når vi selv lytter nærværende sammen med barnet. Hvis vi derimod er travle omkring dem med vores gøremål, vil vi opleve, at de vil have svært ved at fordybe sig i det, de lytter til, siger hun.
Nogle gange kan det dog også være rart for barnet at trække sig og være lidt alene i fantasiens verden med et par høretelefoner – eller måske ligge og lytte til en bog i sengen som et godnat-ritual, fortæller børnebibliotekar Julie Arndrup.
– Jeg møder mange forældre, som vil låne lydbøger til deres børn som godnathistorier. Så kan de ligge og lytte til en historie alene eller sammen med mor og far, mens de falder i søvn. Det kan være et fint alternativ til højtlæsningen, siger hun.

Husk højtlæsningen

Netop højtlæsningen må vi ikke glemme. Den støtter barnets sprogudvikling, og så er den en form for samtale, som lydbogen ikke kan være med på.
– Når mor eller far læser højt, kan barnet stoppe os og stille spørgsmål, og vi kan svare. Det er en samtale, som er en vigtig måde at skabe kontakt og nærvær på, og det kan ikke sammenlig-nes med at lytte til en bog; med mindre man lytter sammen som familie, så får det jo en ekstra dimension af kontakt og nærvær, siger familieterapeut Fie Hørby.
Der er da heller ikke noget, der tyder på, at det er enten eller med papirbøger og lydbøger, for de fleste kombinerer de to, siger børnebibliotekar Julie Arndrup. Selvom der er sket en masse med lydbøger og ebøger – og bogens død ofte er blevet forudsagt – stiger udlånstallet faktisk en smule nu.
– Jeg tror, der er fint plads til begge dele, og lydbogen kan nogle ting, papirbogen ikke kan. Der kommer fx altid familier op til ferierne, som gerne vil låne lydbøger, der kan høres af tre børn i forskellige aldre samt de voksne, forklarer hun og tilføjer:
– Lydbøgerne bliver også brugt meget i samarbejde med skolerne, hvor nogle børn ikke læser så godt som deres kammerater, men så kan høre bogen som lydbog og være med i snakken og fællesskabet. Og der er jo forskel på lydbøger; de findes også som dramatiserede fortællinger med musik, sange og kortere historier, så man kan være med helt ned fra 2-3-års-alderen.