Sangeren Dicte om at være mor: ”Det kan være svært at give plads til, at de kan leve deres eget liv”
Sangeren Dicte Westergaard, 53, er bange for alt, mener hendes børn, og Sixten Westergaard Sonne, 16, synes, hun skal slappe lidt af. De skændes som et gammelt ægtepar, er gode til at grine sammen og tager gerne en tur til Paris, bare de to. Og så har de interessen for tøj og musik til fælles.
Hvilke tanker gjorde du dig om at blive mor?
Dicte: “Selv om jeg var 36, da jeg fik Sixten, havde jeg ikke gjort mig en masse tanker om det. Det sværeste er jo ikke al praktikken. Det er, at den kærlighed, du føler, er så stor, at du bliver bange for, at der skal ske dine børn noget. Derfor kan det være svært at give plads til, at de kan leve deres eget liv. Det fyldte mere, end jeg forestillede mig, og mine børn siger altid: “Mor, du er bange for alt.” Jeg havde heller ikke tænkt på, at jeg ikke kunne sidde og skrive til klokken fire om natten. Jeg var selvstændig og havde Sixten med i studiet efter tre uger. Det kom nok lidt bag på mig, at det tog så stor en chunk af mit liv som kreativ, at jeg blev mor.”
Hvordan er Dicte som mor?
Sixten: “Jeg synes, du er en god mor. Men det er rigtigt, at du er bange for alt. Jeg kan godt forstå det, men det er irriterende, når der er ting, jeg ikke må, fordi du er bange, selv om jeg godt ved, at det kommer fra et kærligt sted. Vi har det også rigtig sjovt sammen. Du synes, jeg er sjov, og hvis jeg siger noget, der er upassende, er du med på den.”
Dicte: “Jeg synes, du er pissesjov. Forældre-barn-relationen handler jo meget om at forstå hinanden. Vi har enormt meget temperament begge to. Jeg kan blive virkelig hidsig, og det er tit udløst af, at jeg bliver nervøs. Og det er ikke sådan, at Sixten bare lægger sig ned. Nogle gange skændes vi som et gammelt ægtepar.”
LÆS OGSÅ: Klumme: "Jeg har altid været bevidst om, at jeg kun låner mine børn"
Hvordan giver du så Sixten plads?
Dicte: “Der er ikke noget plads, ha ha. Men du må forstå, at nervøsiteten bunder i kærlighed.”
Sixten: “Man skal være ærlige over for hinanden. Jeg har prøvet at lyve, og det gik helt galt.”
Dicte: “Det er en god livserfaring, du kommer med der, for det er ikke godt at lyve. Hvis dit barn lyver, vender du det indad, for det er jo frygteligt, at dit barn føler behov for at lyve for dig. På et tidspunkt sagde Sixten, at der var nogle ting, han ikke gad tale med mig om. Det byggede sig helt op i mit hoved, men det handlede i virkeligheden bare om, at han ikke gad dele hver eneste lille detalje med mig. Og man gider jo heller ikke have sin mor med i byen.”
Sixten: “Det kan du ikke altid forstå. Det skal du blive bedre til.”
"Jeg går ikke kun i drengetøj, men også i pigetøj. Det er bare sådan, jeg er. Jeg føler ikke, at det er noget, der er blevet påpeget, som “Ej, nu skal du lige gå over i drengeafdelingen”
Sixten
Hvad er det bedste og mest irriterende ved din mor?
Sixten: “Jeg kan godt lide, at du går op i tøj og ser flot ud. Når du gør noget ud af dig selv. Fx når du skal over på skolen, og folk kan se, at du er min mor. Det mest irriterende er, at du er så bange for alting. Nogle gange skal du lige skrue lidt ned og stole mere på mig.”
Hvordan synes du, at din mor støtter dig i at være dig?
Sixten: “I forhold til det tøj, jeg går i, kan det godt være, at jeg kommer hjem med noget, du ikke kan lide – men hvis jeg kan lide det, er det det, der er vigtigt. Det er dejligt, at du ikke siger: “Ej, det kan du ikke tage på.” Den jakke, jeg kom hjem med forleden, syntes du ikke var flot.”
Dicte: “Det er, fordi jeg også havde sådan en, da jeg var ung. Det er sjovt, du nævner tøj …”
Sixten: “Jamen, det snakker vi da meget om. Det er en af de ting, vi har til fælles. Jeg er meget anderledes end andre drenge. De fleste af de ting, jeg godt kan lide, er ikke det samme, som andre drenge kan lide – jeg gik eksempelvis til dans i mange år. Det er ikke noget, vi har talt om, det er bare blevet accepteret, ligesom at Ava spiller fodbold. Jeg går ikke kun i drengetøj, men også i pigetøj. Det er bare sådan, jeg er. Jeg føler ikke, at det er noget, der er blevet påpeget, som “Ej, nu skal du lige gå over i drengeafdelingen.” Det er jeg glad for.”
Hvordan har du håndteret det som mor?
Dicte: “Jeg synes, Sixten er funky. Men på et tidspunkt, hvor han var meget flamboyant, var jeg nervøs for, at en eller anden pludselig skulle se sig gal på ham eller synes, at han var provokerende. Hvis vi har talt om noget, er det, at du skal være opmærksom på, hvad det er for et aftryk, du sætter på verden. At du kan være dig selv fuldt og helt, så længe du ikke generer nogen. Men du skal være opmærksom på, at det kan provokere.”
Sixten: “Jeg kan godt lide at være lidt provokerende, så jeg kan godt forstå, at du bliver nervøs. Men jeg gider ikke lade være med at gå i noget tøj, fordi jeg skal være bange for, om jeg provokerer nogen. Det var svært før i tiden, fordi jeg startede med at udtrykke mig selv meget tidligt, hvor andre måske først rigtig er startet nu.”
Dicte: “Det, jeg prøver at lære Sixten, handler ikke om, at han ikke skal være den, han har lyst til at være, men at han skal lære at læse verden omkring ham. Min største bekymring for Sixten og hans venner er, at de møder nogen, der skal markere sig.”
Hvad er I uenige om?
Dicte: “Det der med at støtte op om dit barn, handler jo også om den lange bane. Eksempelvis med skolegang. Når du er 16 år gammel, er det svært at forstå, hvor sindssygt vigtigt det er, at så nogle frø, som du kan høste senere i livet. Det kan godt være, at det er en kamp, men det er det, jeg har signet op til ved at blive forælder. Når du går i gymnasiet, har du jo lyst til at feste 24/7, men det har corona sat en stopper for. Vi har aldrig haft så mange clashes, som vi har haft i den her periode.”
Sixten: “Jeg synes, det har været rigtig hårdt. Du passer så meget på mig, og jeg skal bare med i det sommerhus. Mine venners forældre er anderledes end dig.”
Hvordan løser I konflikter derhjemme?
Sixten: “Det starter med, at vi står og skriger af hinanden i lang tid, og så bliver vi uvenner, og så snakker vi ikke sammen. Jeg kommer ikke ud til dig, det er altid dig, der skal komme ind til mig.”
Dicte: “Jamen, forældre skal jo række ud efter deres børn.”
Sixten: “Ja, jeg kunne aldrig finde på at gå ud til dig. Jeg er bare helt kold og venter på, at du kommer.”
Dicte: “Ej, det er da irriterende, det er sådan – det må jeg lige summe lidt over.”
Sixten: “Jamen, det er sådan, det fungerer.”
Dicte: “Voksne har jo lært, hvordan man kommunikerer på en respektfuld måde. Man kan ikke forvente, at en 16-årig er snorlige. Og det er vigtigt, at der er plads til at være den, du er. Jeg er selv en hidsigprop.”
Sixten: “Hvis du bliver sur, bliver jeg helt kørt op, og så bliver jeg endnu mere sur, og så går det galt.”
Dicte: “Vores skænderier har været voldsommere under coronakrisen. Fordi det har været så vildt at skulle håndhæve restriktioner, der var så indgribende.”
Sixten: “Ja, jeg tror ikke, vi har været så meget sammen de sidste fem år, som under den her krise. Det skete jo fra den ene dag til den anden – så skulle vi bare være sammen hele tiden. Det sociale med mine venner er nummer ét i mit liv, så jeg synes, det har været virkelig hårdt.”
“Den kærlighed, du føler, er så stor, at du bliver bange for, at der skal ske dine børn noget,” siger Dicte.
Er der forskel på, hvordan Sixten og hans søster Ava bliver opdraget?
Sixten: “Vi er meget forskellige, mig og min søster. Jeg synes, jeg er blevet opdraget mere frit, og hun bliver passet mere på. Det kan godt være, at du ikke er enig?”
Dicte: “Nej, nej, det er interessant, jeg lytter.”
Sixten: “Jeg er mere ude med vennerne, og dig og Ava er meget sammen. I har et meget tæt forhold. Det har vi to også, men på en helt anden måde. Jeg har altid prioriteret at være ude med mine venner.”
Dicte: “Jamen, det skal du da også.”
Sixten: “Jeg tænker ikke, det er noget, du har gjort bevidst, men fordi vi er så forskellige. Du skal jo opdrage os efter, hvem vi er.”
Tænker du over, at du opdrager dem forskelligt?
Dicte: “Der skal jo ske en frigørelse på et tidspunkt. Og så holder man nok op med at være så meget mor og søn og har nogle ligeværdige diskussioner. I øjeblikket gider Sixten jo faktisk slet ikke at være sammen med mig, ha ha.”
Sixten: “Men så laver vi jo fx det her interview sammen. Og jeg kan også godt lide, når vi er ude at rejse sammen, for så laver vi vores egne ting. Så er det bare os to.”
Dicte: “Jeg vil anbefale alle forældre, der kan overskue det, at rejse alene med deres børn. Det er det fedeste. For et par år siden ville Sixten gerne til Paris, og Ava ville på roadtrip i Danmark. Så de fik fire dage på hver deres måde. Med Ava var jeg i Thyborøn på sælsafari, og med Sixten var jeg rundt i Paris.”
Hvad er du mest stolt over ved Sixten?
Dicte: “Jeg er mega stolt over, at begge mine unger er karakterfulde mennesker. En af de ting, jeg beundrer Sixten meget for, er hans evne til at afkode kunst og kultur. Han ved sindssygt meget om musik, og jeg kender tit nye ting før andre, fordi han har introduceret mig for det. Begge mine børn har det der med, at hvis de vil noget, så dyrker de det til det yderste. Du får bare sådan en lille klump, der skal igennem et filter, der hedder forældre og verden, og så håber du, at du får skabt et godt og lykkeligt menneske.”
Det er Dicte
- Dicte Westergaard, 53, er sangerinde og debuterede i gruppen Her Personal Pain i starten af 90’erne, inden hun gik solo i 1993.
- Har medvirket i film- og teaterproduktioner – og havde hovedrollen i Carsten Sønders film Smukke dreng fra 1993 og forestillingerne Imagine og American Spirit. Hun udgiver nyt album 23. oktober.
- Mor til Sixten Westergaard Sonne, 16, der skal til at begynde i 2.g på Christianshavns Gymnasiuma, og Ava, 11, der starter i 5. klasse på Copenhagen City School, som hun har med musiker Laust Sonne.
- Børnene bor henholdsvis ved deres mor og far på en 9/5-deleordning.