Savner du at kunne tage ud med vennerne igen?
Er tiden til at være voksen blevet for begrænset af den lille ny? Foto: iStock

Savner du at kunne tage ud med vennerne igen?

Føler du din personlige frihed begrænset, efter du er blevet mor? Du er sikkert ikke alene. Få mere glæde ved IKKE at dele livet op i voksen- og børnetid.

Dagens sidste lys gemmer sig bag de hjemmelavede batikgardiner, og i mørket ligger to voksne veninder i en kaneseng og hvisker. De holder begge deres små sønner i hånden, for det tager lidt længere tid at få dem til at sove, når de ikke er hjemme. Men det er hyggeligt, og når drengene omsider ånder tungt, er venindernes mænd klar med friskstegte bøffer.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: “Fredag aften føler jeg mest mor-ro”

Billedet er et minde fra Margrethe Brun Hansens egen tid med små børn. Vi kender hende som børnepsykolog, men hun er også mor. Blot fra en anden generation. Men skal vi moderne forældre også til at være 60’er-agtige, for at livet hænger sammen?

– Nej nej, endelig ikke. I skal finde jeres egen måde at være forældre på. En stil der gør det godt at have børn med i byen. Definér jer som familie i stedet for at føle, at børn er besværlige – lad dem smelte sammen med jeres liv i stedet for at dele det op i voksentid og børnetid, siger Margrethe Brun Hansen og hopper tilbage i den professionelle rolle.

Skab et kendt univers

Men hvordan får man så tingene til at smelte sammen? Hvis I har prøvet, at endnu en aften med vennerne endte i barnegråd og hævede øjenbryn fra de mennesker, I før kunne sludre med den halve nat, er det svært ikke at føle, livet er gået lidt i stå.Margrethe Brun Hansen vender billedet om og siger:– Nu er I ikke længere to, der skal I byen, men tre eller fire. I har hver jeres rytme, der skal respekteres. Vi bruger tid på at lære den rytme at kende. Det er børnenes fyrtårn i tilværelsen, hvornår de skal have frugt, gå tur og sove. Et barn, der har en fast rytme, er nemt.LÆS OGSÅ: Ud med fadbamser og tomandstelt og ind med Legoland – eller hvad?Først når treårsgrænsen er krydset, mener Margrethe Brun Hansen, det er psykologisk forsvarligt at rykke på rytmerne for de små.– Du kan ikke pludselig omprogrammere et lille barn. Det er bedst at planlægge gæsteri efter børnenes behov. Så undgår du et skrigende barn, fordi middagsluren er forskudt eller sprunget over, råder hun.Men det betyder ikke, at hun mener, vi skal blive hjemme. Tværtimod. Vi kan sagtens gå i byen og hygge med vennerne.– Forsøg at skabe kendte rammer, når I er ude. Fyld weekendsengen med de kendte bamser, spilledåsen eller yndlingsbøgerne, og hav sengetøj med, der lugter godt af ”hjemme.” Så kryber børnene ned i deres eget univers, når de skal sove, foreslår Margrethe Brun Hansen og minder os om også at huske de faste rutiner med en remse, sang, nusse hænder, eller hvad vanen for barnet nu er.

Find rytmen igen

Mens rytmen er vigtig i hverdagen for børn mellem et halvt og tre år, kan den kan godt gå lidt ud af takt i ferien.– Efter tre uger i Italien, hvor det hele er skredet lidt, er det bare vigtigt, I har tre dage hjemme til at få indarbejdet den almindelige rytme igen, siger Margrethe Brun Hansen og gentager her, som flere andre gange før, at der selvfølgelig er forskel på børn.– Der er ikke et entydigt svar, for det hele kommer an på barnets personlighed. Nogle er meget omstillingsparate, mens andre får hele dagsrytmen ødelagt af selv små forandringer, siger hun og åbner en dør på klem for, at det hele ikke er så firkantet.Men der er retningslinjer, der er fornuftige at holde sig til.LÆS OGSÅ: Test dig selv: Ro eller fuld fart på din barsel?– Når barnet er tre år, kan du begynde at forskyde en smule, og fra fire-fem år kan du godt rykke på dagsrytmen. Men formentlig først når børnene er fem-seks år forstår de, at fredag aften er vi længe oppe, siger Margrethe Brun Hansen og tilføjer:– Der er ikke en færdig opskrift. Det handler om at kigge på sit barn.Og netop dét, mener hun, at vi skal finde glæde i, også når vi er sammen med andre.– Vores små drenge brugte sofaen som sørøverskib, mens vi voksne drak te på gulvet og løste vores psykologiopgaver dér. Det var en smuk tid, hvor der var et stort fællesskab omkring børnene, mindes moren Margrethe og opfordrer forældre til at skabe sig netværk – både hvor børnene kan være med, og til at tage over når de ikke passer ind.

Investér i fremtiden

– Familier med børn kan rumme den uro og afbrydelser, de små giver. Men småbørn skal måske ikke med på besøg hos mennesker, der ikke selv har børn og prøver at holder deres hjem smukt. Når børnene er fire-fem år og opefter, er det vigtigt, vi har lært dem, at de kan komme med til en middag, uden de hopper på sofabordet eller råber og afbryder hele tiden, siger Margrethe Brun Hansen.

Indtil da:

– Hvis I vil i byen med vennerne og kunne sludre frit fra 19 til 23, skal I hellere få børnene passet.

Det er der ingen problemer med, hvis forældre har tænkt over det i god tid.

– Find nogen, børnene kan være trygge ved, fra de er helt små, for eksempel en bedstemor eller en god veninde. Det bliver en aflastning for jer og en stor glæde for barnet, siger børnepsykologen, der mener, at lykketid er, når alle i familien trives.

– Børn er livets salt og små selvstændige mennesker. Tænk på alt det, du kan høste, når du bliver ældre, siger Margrethe Brun Hansen, der i dag har en voksen søn.

Det sker, at han putter sin mor med et tæppe, når hun tager en middagslur på den sofa, der engang var hans sørøverskib.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du en børnevenlig nytårsaften

LÆS OGSÅ: Parforhold: “Vi var tæt på at gå fra hinanden”

LÆS OGSÅ: Veninder med og uden børn

Se, hvad vi ellers skriver om: Mor, Psykologi og Familieliv