Selvværd: Er jeg grim, mor?
SPONSORERET indhold

Selvværd: Er jeg grim, mor?

Lær dit barn, hvordan det får højere selvværd og elsker sig selv, uanset hvordan det ser ud.

Af:: Eva Prohaska Munch
07. jul. 2004 | Børn | Vores Børn

“Aj, den er grim, den kan jeg ikke lide at have på.” Kommer du også indimellem til at sige noget i den stil råt for usødet, så er du sikkert med til at forme dit barn.

– Børn præges af deres nære familie, og især af mor og far. Hvad de synes er smukt, synes børnene også er smukt. Så heri ligger altså også kimen til at få et godt eller et mindre godt selvværd. Og det er derfor afgørende, at forældre bekræfter deres børn, siger Michael Kaster, der er autoriseret psykolog og har mange års erfaring med familie- og børneterapi. 

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

Han understreger dog, at det at rose sit barn er et tveægget sværd, der skal balanceres på. For børn vil ofte føle sig lige så oversete og ensomme, hvis forældrene overbekræfter dem, som hvis forældrene ikke bekræfter dem. 

Små dukker

– Forældre, som “soler sig i børnene”, når børnene tager sig godt ud, og afviser dem, når de ikke tager sig så godt ud, skader børnenes udvikling. Og det samme gør med stor sandsynlighed de forældre, der klæder deres børn ud og behandler dem som dukker uden at forholde sig til deres indre, siger Michael Kaster.– Så oplever børnene, at der lægges for stor vægt på deres udseende. Børn skal helt tidligt i livet mærke, at de er elsket for at være dem, de er – og det er andet og langt mere end deres udseende, forklarer Michael Kaster.Psykolog og coach Caroline Eich Heine er enig og understreger, at vi som forældre derfor også skal være påpasselige med, hvilken betydning vi tillægger vores eget udseende i børnenes nærvær. Går vi for eksempel konstant rundt og siger: “Jeg er for tyk, jeg skal tabe mig” eller “Åh, mit hår er så tyndt og slasket, og mine ben er for korte til nederdele”, så overfører vi måske de komplekser til vores børn og viser dem under alle omstændigheder, at udseende er meget, meget vigtigt, forklarer hun.LÆS OGSÅ: Elsk din krop, mor!Der er desværre ingen tvivl om, at vi lever i en kropsfikseret kultur, hvor det “perfekte” dyrkes. Ikke mindst derfor er det særlig vigtigt, at vi lærer vores børn, at det er en farlig misforståelse at sætte lighedstegn mellem det ydre og det indre ? både når det gælder, hvordan man bedømmer sig selv og andre mennesker.– Selvværdet handler jo om, hvordan man har det med sig selv – om hvilke tanker man tænker om sig selv. Et godt selvværd opstår derfor ikke ved ros på det ydre alene, men ved at bekræfte sit barn gennem hvem det er som person. Man skal som forældre hjælpe barnet med at få grundlagt en basal følelse af, “Hvordan jeg er – uanset hvordan jeg ser ud”. Og denne indre lykkefølelse i barnet opnår man kun ved at være nærværende med sit barn, elske ham eller hende for deres personlighed og vise, at man nyder at være sammen med dem, fortæller Caroline Eich Heine.

Intet er perfekt

Men faktum er, at børnenes selvopfattelse bliver præget fra mange sider i dag. Medierne har for eksempel en helt anden – og større – rolle i børns udvikling end tidligere. Og det kan ikke undgås, at vores børn bliver påvirket af tv og reklamer – heller ikke i deres syn på, hvad der er et smukt udseende.Derfor mener psykologerne Michael Kaster og Caroline Eich Heine, at det er meget vigtigt, at vi allerede fra en tidlig alder hjælper vores børn med at skelne mellem hvad, der er virkelighed, og hvad der er stylede popidoler og medieskabte fantasibilleder.– Kommer ens lille pige for eksempel og beklager sig over, at hun ikke føler sig pæn nok med sit mørke, glatte hår, fordi hun har set reklamer med piger med langt, lyst krøllet hår, så kan man jo forklare hende, at de piger sikkert har siddet og fået krøllet hår i flere timer og fået en hel flaske hårlak sprøjtet i håret bagefter, og alene af den grund kan almindelige mennesker ikke se sådan ud til hverdag, fortæller Caroline Eich Heine. Hun råder forældre til at hjælpe deres barn med at huske på, at alle mennesker har nogle gode sider. Og i den forbindelse sætte fokus på barnets særlige kvaliteter. Har din datter for eksempel de flotteste, store blå øjne, er det oplagt at fremhæve dem, hvis hun har komplekser på andre områder. Og ikke mindst drenge kan opnå stort selvværd gennem deres fysiske kompetencer. Så hvis din søn skyder en god fodbold, er han nok ikke så ilde stedt trods sin “kedelige” hårpragt eller strittende ører, siger Caroline Eich Heine.LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighedIfølge Michael Kaster kan der dog være forskel på det syn voksne og børn har.– Når børn begynder at adskille sig fra deres hjemmemiljø, vil deres selvopfattelse i højere grad blive præget af kammeraterne og de grupper, børnene deltager i. Det, børnegruppen synes er smukt, vil barnet finde smukt, og der kan ofte være meget lidt plads til individualitet, fastslår Michael Kaster.Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at børn, der bliver sendt af sted hjemmefra med et højt selvværd, ikke er lige så følsomme over for gruppens idealbilleder og deres kammeraters vurderinger, da de har endybtfølt følelse af at være gode nok.Alligevel er risikoen for, at vores børn en dag kommer hjem og er triste over et eller andet, der har med deres udseende at gøre – måske oven i købet bliver drillet på den konto –  stor, lige meget hvor godt forældrene har gjort det. Og hvad gør du så? Især hvis de komplekser, barnet har, faktisk har noget på sig? Det kan jo godt være, at dit skønne, dejlige barn faktisk har flyveører eller er skeløjet. 

Lyt til barnet

Så hvordan lærer vi vores børn ikke at lade sig begrænse af deres udseende?

– Den fejl, de fleste forældre begår, hvis deres børn har det svært på grund af deres udseende, er enten at bagatellisere børnenes oplevelse eller straks at fare til lærerne, eller pædagogerne for at “gøre noget”. Men det allervigtigste er faktisk at give sig tid til at lytte til barnets oplevelser. Og grunden til, at mange forældre ikke gør det, er, at de har svært ved at udholde barnets smerte over at blive drillet. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal snakke med lærere, pædagoger og de involverede forældre, men vi skal først lytte og tale med vores barn, fortæller Michael Kaster.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn glad for sin krop

Caroline Eich Heine er enig. 

– Selvfølgelig synes vi som forældre, at det er forfærdeligt, hvis vores børn har nogle udseendemæssige områder, der giver dem komplekser eller gør dem udsatte for andres negative vurderinger, for vi vil jo så gerne ha’, at vores børn har de bedste forudsætninger i livet på alle måder.

Netop derfor er der også mange forældre, der simpelthen ikke kan rumme deres børns frustrationer. De prøver så at flygte fra dem ved at negligere barnets oplevelser og feje det til side ved at sige: “Nej, jeg synes, du er den smukkeste i hele verden. Det er bare de andre, der ikke har forstand.” Men det ændrer jo ikke ved det vilkår, som barnet stadig må leve med, tværtimod bekræfter man jo nærmere barnet i, at det her er så slemt, at det er tabubelagt.

– For at barnet ikke skal vende det mod sit selvværd og tænke, at “Jeg er ikke okay, for jeg er ikke som de andre”, må du dele følelserne med dit barn ved at spørge ind til, hvad der bliver sagt, og hvad dit barn føler og på den måde vise, at du godt kan rumme problemet”, siger Caroline Eich Heine og fortsætter:

– Gør du det, så hjælper du så at sige barnet med at blive “afgiftet,” og de reelle frustrationer og svære følelser går fra at være ubærlige til bærlige,” forklarer hun.

LÆS OGSÅ: 22 måneder – Styrk dit barns selvværd

LÆS OGSÅ: Har du et følsomt barn?

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd