Dilemma: Hvad er orgasme, mor? 9-årig vil have besked

Dilemma: Hvor meget skal vi fortælle vores datter om sex?

Vores datter på 9 år er begyndt at kredse om spørgsmål om vores sexliv. Hun kigger nøje, når sex optræder i TV og stiller spørgsmål som: Snaver I? Hvad er orgasme? Og så videre. Vi vil jo gerne snakke ligefrem om det, men hvor meget og hvad skal vi fortælle?

Panelets svar

Karen-Marie Lillelund:
I skal da fortælle alt det, der kan give jeres datter en forståelse af, hvad sex er for noget. Og så er jeg så gammeldags, at jeg også ville bruge chancen til at rette de sproglige ting, som, jeg synes, lyder ulækkert. Nu ved jeg jo ikke, om I snaver meget derhjemme, men jeg synes, det er noget, teenagere gør og noget, teenagere siger.

Hjemme hos os kysser vi, og det bliver vi forhåbentlig ved med. Snak med jeres datter, men lad være med at give hende intime detaljer om jeres sexliv, som hun om et par år vil ønske, at hun aldrig havde fået at vide. Husk, at de fleste af os kommer i en alder, hvor vi ønsker os, at vi er kommet til verden ganske som Jesus. Helt uden sex mellem forældre.

Peter Aalbæk Jensen:
Spørgsmålet er, om I skal besvare hendes spørgsmål, eller om hun skal gå til andre.

Anne-Mette Rasmussen:
Man kan godt forklare sine børn noget omkring sex, når de begynder at stille diverse spørgsmål. Men man behøver nu ikke at fortælle detaljeret om alting til en pige på 9 år.

Anne-Grethe Bjarup Riis:
Der er intet at skjule. Jo mere naturligt I fortæller hende om sex, jo mere naturligt vil hun omgås det senere. Det er i øvrigt interessant, at I ikke kysser, mens hun ser det. Jeg synes, at du lægger et for stort ansvar over på hende, hvis du venter med at svare, til hun kan formulere et ordentligt spørgsmål. Så ud med historierne ? det skal bare fortælles på en naturlig måde.

Natasja Crone:
Svar ærligt men ikke alt for uddybende! Og hvis I kan, helst uden at rødme, hakke og stamme alt for meget.

Emilia van Hauen:
Så meget som I selv synes er rimeligt på en måde, så hun ikke føler sig nedgjort eller oplever skam ved det. Når hun når jeres grænse for, hvad I synes, er okay at tale om med hende, kan I trække stregen og sige: "Det kan vi tale om, når du bliver ældre" eller "det er privat." 

Selvfølgelig må voksne gerne være voksne og lukke noget af deres privatliv ude fra børnenes. Ikke bare for at beskytte dem, men også for at beskytte sig selv. Hvad barnet lærer? At også hun har ret til at have sine private tanker og må sige fra.

Brian Mikkelsen:
Det nemmeste er at være så ærlig og konkret som muligt. Hvis hun stiller spørgsmål, du decideret ikke bryder dig om at svare på, så må du sige dét til hende.

Troels Mylenberg:
I USA er det noget med, at man kan "take the fifth", hvis man helst ikke vil svare - kan man det her? Nå men, hvis I vil snakke ligefrem om det, så må I jo bare gøre det, og det kan vel også gøres uden at blive alt for klæbrigt, forestiller jeg mig. Men skal børn ikke bare sige: "Ad, hvor ulækkert," når de ser sex i fjernsynet? Det gjorde vi i halvfjerdserne, og det fungerede fint.

Står du også midt i et dilemma, så spørg panelet på: panelet@juniormag.dk