Brevkasse: Skal jeg få et barn med min elsker?

Kære Brevkasse

Jeg står i en svær situation lige nu, hvor jeg er helt forvirret og sønderknust. Jeg har været sammen med min kæreste i snart ni år, vi blev kærester i gymnasiet og har boet sammen i tre år.

Jeg har længe følt, at jeg mangler kærlighed og anerkendelse fra min kæreste og ikke er blevet værdsat som i starten af vores forhold.

Jeg er nu flyttet til en anden by pga. studiet og har en lejlighed her. Jeg har ikke følt mig lykkelig længe, som jeg ellers gjorde det i starten, og føler, at jeg holder mere af min kæreste end egentlig elsker ham. Jeg vil gerne videre og tænker stærkt over at gå fra ham. Sidste år mødte jeg så ovenikøbet en sød fyr, som viste sig også havde kæreste på. Vi blev vilde med hinanden og endte med at være sammen.

Han trak sig dog efter et halvt år, hvor jeg blev ked af det, for jeg var blevet forelsket i ham og fortalte ham det. Jeg har været den, der har taget kontakten til ham siden, og han svarer gerne på mine beskeder. Han skriver, at han undskylder for det, der er sket, men det bliver ikke til mere end en affære. Det valgte jeg til sidst at acceptere.

En dag endte vi dog med at skrive sammen og være sammen igen. Her var jeg så uheldig, at jeg blev gravid. Mit største ønske er at stifte min egen familie, men helst ikke på denne her måde. Vi har talt om det og aftalt, at jeg skal få en abort, men nu er jeg kommet i tvivl. Jeg ønsker naturligvis ikke at tvinge ham til at blive far, når han ikke vil det, og han er tydeligvis ikke interesseret i mig længere. Det hele er så splittet og forvirret. Jeg ønsker på en måde bare at få både ham og min kæreste ud af hovedet.

Har du et råd til mig?

N.N.

Læs også: Skal jeg betale for min kærestes forkælede børn?

Vibeke Dorphs svar:

Det lyder godt nok kaotisk, dit liv lige nu. Når du skriver, at du har savnet anerkendelse og kærlighed fra din "rigtige“ kæreste, hvad mener du så med det?

For set i lyset af, hvordan du igennem det seneste år har behandlet ham, så lader det da heller ikke til, at du i bund og grund sætter særligt stor pris på ham. Nu har du så i stedet kastet din opmærksomhed på en fyr, som åbent har sagt, at han ikke vil dig. Hvorfor spilder du din tid på en mand, der har en anden kæreste (dårligt tegn), og som tilmed lige ud siger, at han ikke vil dig?

Tænder du på at blive afvist? Vækker hans konstante afvisninger og måske-måske-ikke tilgang til dig, nogle smertefulde og voldsomme følelser i dig, som gør, at du forveksler smerte med kærlighed? Ligegyldigt hvad, så er det at få et barn det tåbeligste, du kan gøre. Hvis du bilder dig ind, at du ved at få et barn kan slippe for ensomhed, tomhed eller nogle af de andre ubehagelige følelser, du lige nu bokser med – og som de fleste af os bokser med i løbet af livet – så tager du fejl. Et barn vil ikke løse dine problemer. Jeg har personligt aldrig følt mig så magtesløs og ensom, som da jeg selv stod alene med et lille barn.

Du skal også huske på, at det altså er et projekt, der ikke kun står på lige nu og et stykke tid, det er resten af dit liv, det handler om – og dit kommende barns. Når du så tilmed lyder til at trænge til at få lavet en gedigen mental hovedrengøring, så lyder projekt barn endnu mere tåbeligt.

Derfor er mit råd til dig, at du tænker dig godt om. Drop mænd for en tid og find dig selv. Læs nogle kloge bøger om selvudvikling og øv dig i at blive gladere for dig selv og dit liv. Det vil nemlig resultere i, at du bliver i stand til at give dig selv den anerkendelse og kærlighed, du så desperat søger andetsteds.