Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Colourbox

Er dit barn skoleklar?

Rigtig mange forældre er i tvivl, om deres store børnehavebarn er helt parat til børnehaveklassen i år. Og det er da også en stor beslutning, du skal træffe, som vil følge dit barn, også på de større klassetrin. Derfor er det vigtigt, at du både har blik for barnets faglige og sociale niveau, og at du er parat til at ændre beslutningen, hvis den er forkert. Se her, hvad du skal være opmærksom på, før du indmelder dit barn i skolen.

Faktaboks

  • Er dit barn robust og har det godt med sig selv? Kan dit barn klare et nederlag?

  • Har dit barn let ved at få kammerater? Og at følge med socialt?

  • Har dit barn lyst til at lære og til at få mere at vide?

  • Kan dit barn sidde stille og modtage en kollektiv besked?

  • Er det motoriske i orden? Kan dit barn holde på en blyant og klippe i papir?

  • Kan dit barn koncentrere sig om en opgave og abstrahere fra, hvad der foregår omkring det?

  • Har dit barn lært at gøre sine ting færdige?

Faktaboks

  • Det mest almindelige er, at børn starter i børnehaveklassen til august i det kalenderår, hvor de fylder 6 år.

  • Det gør cirka 80 procent af pigerne og 70 procent af drengene.

  • Cirka 15 procent af pigerne og 25 procent af drengene venter med at starte til det år, hvor de fylder 7 år, mens ca. 3 procent af børnene begynder i børnehaveklassen det år, hvor de fylder 5 år.

    Kilde: UNI-C

Din søn kan både alfabetet og tælle til 100, og så elsker han at lege skole henne i børnehaven. Men på den anden side føler han sig ikke godt tilpas med sig selv og har svært ved at give plads til andre børn. Det er ikke underligt, hvis du ligesom mange andre forældre er usikker på, om han er klar til at starte i børnehaveklassen til sommer.

Skiftet fra børnehave til skole er stort. Og det er ikke nok at være skolemoden rent fagligt. Faktisk er det vigtigere at have de sociale færdigheder i orden. Og du skal ikke bare tænke på, om dit barn kan klare børnehaveklassen, men også om det kan følge med både fagligt og socialt i de større klassetrin.

Forskelle vokser
De fleste ”unge” børn klarer sig dog godt i børnehaveklassen, og mange ting udligner sig med tiden. Men nogle af forskellene vokser i løbet af skoletiden, og nogle problemer viser sig først på de større klassetrin.

I forhold til indlæring er børnene måske mindre selvstændige og mindre modne i deres overvejelser, når de for eksempel skal udføre projektopgaver. På det sociale plan opstår problemerne, når barnet kommer i puberteten, og de andre begynder at interessere sig for det modsatte køn, fester og byture.

”Hvis man vælger, at ens barn skal starte tidligt i skole, skal man huske på,at barnet rent udviklingsmæssigt hele vejen op gennem skoletiden skal kunne klare at være et år foran sin fysiske alder. Man skal være parat til hele tiden at forholde sig til, at ens barn er yngre end de andre,” siger psykolog Solvejg Grøn fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Roskilde Kommune.

I sidste ende er barnet måske nødt til at kaste sig ud i noget, det hverken har lyst til eller er parat til, eller sige nej til at være med og dermed føle sig uden for fællesskabet.

Tidligt i skole
Hvis man sender sit barn tidligt i skole – fordi man måske har ambitioner på barnets vegne eller ønsker, at det skal følges med bedstevennen fra børnehaven – risikerer man at lægge et stort pres på barnet.

”Det kan godt være, at dit barn ved, hvad 2+2 er, men hvis ikke de sociale kompetencer er på plads, skal barnet bruge alt for mange kræfter på at få det til at fungere med kammeraterne. Så bliver barnet ukoncentreret og risikerer at halte bagefter,” siger børnehaveklasselærer Rie Hagmund-Hansen fra Trællerupskolen i Lejre.

Allerede efter få måneder kan hun som regel spotte, hvis der er elever, som er kommet for tidligt i skole. ”Hos nogle børn er hverken kroppen eller lydhørheden parat til at modtage viden. De har svært ved at finde ud af skolerytmen– for eksempel at de skal komme ind, når klokken ringer – og er kede af det, når frikvarteret er slut, fordi de hellere vil lege videre. Børn skal være sultne efter skoleting, og de skal synes, at det er sjovt,” siger hun.

Læs videre på næste side, hvad dit barn skal være parat til>>

Store indeni
Både den fysiske alder og størrelse er underordnet, så længe børnene er store nok indeni. Derfor råder hun til, at forældre rådfører sig med personalet i børnehaven og eventuelt også skolepsykologen, hvis de er i tvivl om, hvorvidt deres barn er parat til at indgå i det fællesskab, som børnene skal lære allerede i børnehaveklassen. ”De bliver en del af en gruppe på en hel anden måde end i børnehaven. De skal være bevidste om elevrollen, hvad det vil sige at være en klasse og have det godt sammen. Det bruger vi i starten meget mere energi på end det rent faglige, og derfor er det hamrende vigtigt, at de sociale kompetencer er i orden,” siger hun.

På niveau
Kun to gange i sine 30 år som børnehaveklasselærer har hun flyttet et barn op i 1. klasse, fordi barnet var kommet for sent i skole i forhold til sin følelsesmæssige og faglige udvikling. Omvendt har hun ofte anbefalet forældre, at deres barn går børnehaveklassen om.

”Det er svært for mange forældre, mens børnene som regel er glade for at starte forfra. Børnene mærker lynhurtigt, at de er kommet på niveau med deres klassekammerater, og de får den succesoplevelse, som de ikke oplevede året før,” siger Rie Hagmund-Hansen.

Hun understreger, at kravene til børnehaveklassen er skærpet de seneste år, og det bør man have med i sine overvejelser. ”Der er flere faglige mål, der skal opfyldes, og færre legetimer i børnehaveklassen i forhold til for få år siden. Derfor er det vigtigt, at ens barn har udviklet sine legefærdigheder, inden det starter i skolen, for det er svært at få tid til det i børnehaveklassen,” siger hun.

Sent i skole

Mange forældre til drenge med masser af krudt bagi vælger at lade dem starte et år senere i skole. Men ifølge Solvejg Grøn er det ikke altid den bedste løsning. ”Hvis en dreng har svært ved at koncentrere sig, tror forældrene ofte, at det er et spørgsmål om modenhed, og at problemet løser sig af sig selv, hvis han går et år mere i børnehaven. Men mange urolige drenge er samtidig meget kvikke, og hvis de venter et år, kommer de let til at kede sig i skolen samtidig med, at de ikke kan sidde stille,” siger hun.

Derfor anbefaler hun, at man finder årsagen til problemet og hjælper drengene med at finde den nødvendige ro og øve sig i at koncentrere sig. Ligesom man kan hjælpe et stille barn med at blive mere udadvendt. ”Uanset om ens barn er meget stille eller meget uroligt, bør man som forældre stillekrav til børnehaven om, at de arbejder på at løse problemet og ikke blot anbefaler, at man udsætter skolestarten et år. Det er ofte bedre for en urolig, men samtidig kvik dreng at komme i skole, hvis man fra starten sørger for, at han får den nødvendige støtte,” siger Solvejg Grøn.

Forskellen fra børnehave til skole:

• Tiden er delt op efter en fast struktur.
• Skolen starter og slutter på faste tidspunkter.
• Der er strammere opgaveorienteret struktur.
• Skoletiden omfatter både skole og fritidsordning (SFO).
• Der er mange flere – både børn og voksne – at forholde sig til.
• Der er færre voksne per barn, altså mindre voksenkontakt.
• Som forældre har man ikke den samme indsigt i barnets hverdag, fordi man ikke som i børnehaven taler med de voksne hver dag.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sfo og Skolestart