Giv baby skeen i egen hånd
Det kræver øvelse at vænne junior til at jonglere med ske, gaffel og til sidst kniv – og den bedste læremester er dig. Her får du børnepsykolog Margrethe Brun Hansens ni step til en glad baby med skeen i egen hånd.
Faktaboks
8-9 mdr.: Efterligne dine bevægelser med en ‘hjælpeske’ i hånden.
10-12 mdr.: Bruge ‘pincetgreb’ til at spise rugbrødsbidder, ærter, vindruer og lignende med fingrene.
1 år: Begynde at spise med ske og forsøge sig med en gaffel. Drikke af kop.
1½ år: Koordinere ske og gaffel, men det kræver stadig stor anstrengelse, og barnet kan derfor have behov for at bruge fingrene.
2 år: Bruge en børnekniv til at smøre leverpostej ud på brødet og findele grønsager. Spise med kniv, gaffel og ske.
Faktaboks
I sine første leveår er det naturligt, at dit barn leger med maden. Den lille hånd skal ned i mælken for at mærke, at den er våd, og broccoliens konsistens skal afprøves mellem fingrene.
Alt det hører ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen med til at udforske madens univers og i sidste ende at lære at spise selv. Det betyder dog ikke, at de gode manerer skal sættes over styr.
“Leg med maden skaber viden. Men dit barn skal selvfølgelig lære spillereglerne ved bordet at kende, for eksempel at maden skal blive inde på tallerkenen,” siger hun.
Hold pause – og prøv igen
Den gode bordskik bliver hjulpet godt på vej, hvis stemningen ved bordet er afslappet.
“Dit barn må ikke føle, at måltidet er et stort skuespil, hvor hver eneste lille bevægelse bliver observeret og kommenteret. Snak stille og roligt, og hyg jer med at spise sammen i stedet for hele tiden at have øjnene på barnet. Middagsbordet skal være et rart sted at opholde sig,” råder Margrethe Brun Hansen og tilføjer, at hysteriske anfald over spaghettien sjældent handler om mad.
“Børn opdager hurtigt, at måltidet er et godt tidspunkt at få opmærksomhed. Så hvis dit barn bliver tosset, fordi du har kommet ketchup det forkerte sted på tallerkenen, skal du tage ham væk fra bordet og få ham til at falde ned, før I sætter jer og prøver igen,” anbefaler hun.
STEP 1 – Bruger ‘hjælpeske’:
I otte-nimånedersalderen er dit barn vant til mos og grød og sidder i høj stol, og nu kan du begynde at vænne baby til at deltage aktivt ved bordet. Måltidet bør ikke foregå som ren og skær ‘affodring’, hvor du skovler mad i barnet, som passivt modtager føden. Giv baby en ‘hjælpeske’ i hånden, og efter et par uger vil barnet begynde at efterligne dine bevægelser, når du fører skeen fra skål til mund.
Træning og tålmodighed er nødvendigt – for et lille barn er det nemlig en stor motorisk udfordring at gribe om skeen, føre den ned i maden, løfte armen, åbne munden og placere maden korrekt på tungen i én og samme bevægelse.
STEP 2 – Udforsker maden:
Så snart du begynder at inddrage dit barn i spiseritualet, skal du give det mulighed for at få indblik i menuen. For at få mod på at kaste sig ind i kampen med gaffel og ske skal den lille nemlig lære maden at kende. Mos bananen foran dit barn, så det kan se, at den gule tingest bliver til blød mos. Lad være at køre kartofler, grønsager og sovs sammen til en brun masse, men servér bestanddelene hver for sig.
Børn vil gerne vide, hvad de spiser. Lysten til at udforske føden er det, der får baby til at stikke hånden ned i mælken, mase saften ud af vindruen og tvære kartoffelmos ud i hovedet. Barnet skal erfare, hvad der er vådt og tørt, blødt og hårdt, groft og fint, og derfor er det naturligt, at det leger med maden – det hører med til at lære at spise.
STEP 3 – Tager rugbrødshapser med fingrene:
Når dit barn er 10-12 måneder, er det tid til at tilføje en klassiker til menuen: Rugbrødshapser. Tillad barnet at være aktivt: Stil tallerkenen inden for de små fingres rækkevidde, og lad baby se, hvordan du tager de små stykker med fingrene og putter dem ind i den lille mund. Barnet lærer i denne alder det såkaldte pincetgreb, og med lidt øvelse vil det snart være i stand til selv at føre biden op til munden.
Dit barn skal have lov til at røre ved maden og prøve sig frem, også selv om det griser. Det er vigtigt, at barnet får indtryk af, at det ikke gør noget, når der smutter lidt ved siden af. Samtidig skal barnet have bevægelsesfrihed ved bordet – så undlad at spænde hagesmækken fast under tallerkenen.
STEP 4 – Spiser med ske og gaffel:
Teknikken med at føre en ske op til munden og ramme plet begynder din mini-gourmet så småt at mestre i etårsalderen. Men øvelsen er svær, og du kan hjælpe ved at lægge maden op på bestikket og overlade resten til barnet.
Også gaflen kan nu tages i brug, men i begyndelsen vil der blive brugt oceaner af tid på at stange efter ærter – hvoraf de færreste ender i maven. Her kommer du ind i billedet, for indtil familiens yngste bliver selvkørende, skal måltidet være et parløb mellem jer.
Du skal hjælpe med at made, samtidig med at baby selv får lov. Det tager tid, men husk, at du hjælper dit barn til at blive selvhjulpen. Læg en serviet ved siden af grisebassen i stedet for at sidde på spring med din egen, og vis barnet, hvordan det tørrer mund og fingre, og hjælp med de sidste rester. Det er irriterende, hvis du konstant kører en serviet rundt i hovedet på barnet.
STEP 5 – Drikker af kop:
Dit barn er klar til at gribe om en kop og drikke selv omkring etårsalderen.
Motorikken er dog så usikker, at ynglingen endnu har mange spildte glas mælk til gode. Hvis dit barn ofte kommer til at vælte koppen, er det måske ikke klar til at bruge en rigtig kop endnu. Overvej at skifte den ud med en model med to hanke og låg, som er nemmere at håndtere.
STEP 6 – Bruger stadig fingrene:
Omkring halvandet år har dit præmiebarn fået så meget rutine, at det efterhånden koordinerer ske og gaffel til UG. Det er dog ikke ensbetydende med, at det skal være ren Emma Gad omkring bordet.
Dit barn er i en dygtiggørelsesperiode, hvor trangen til at samle kyllingestykker og pastaskruer op med fingrene kan melde sig. Det er stadig en enorm operation at spise med ske og gaffel, det kræver energi og anstrengelse, og indimellem kan det blive for meget. Så tager barnet fingrene i brug. Også når der kommer nye madvarer på bordet, vil det klø i de små fingre for at få det mellem hænderne, og længe det ikke tager overhånd, bør du holde dit opdrager-gen tilbage.
Anerkend i stedet barnet, når det bruger gaflen, ved at nikke og opmuntre. På den måde får det lyst til at vise, at det godt kan.
STEP 7 – Øser selv op:
I toårsalderen er dit barn ivrig efter at klare alting selv. Det gælder også ved middagsbordet, hvor det nu er en god idé at give den lille lov til at fylde sin egen mad op på tallerkenen. Når barnet selv får lov, oplever det, hvordan spillereglerne ved bordet er: Man rækker skålen med majs rundt og skiftes til at tage. Det er en vigtig erfaring. En lille kande, som junior kan forsøge at hælde af, kan du også tilføje til borddækningen. I begyndelsen skal du være forberedt på, at den lille terrorist hælder, til bordet sejler i mælk, men det er en erfaring, barnet skal have lov til at gøre sig.
STEP 8 – Bruger børnekniv:
Efter sin anden fødselsdag er dit barn klar til endnu et redskab i bestik-familien: kniven. Her taler vi selvfølgelig en børnekniv uden skarpe kanter. Den lille kan nu eksperimentere med at smøre sin egen leverpostejmad og skære brød, kartofler og grønsager ud. Det tager muligvis syv minutter at få fordelt leverpostejen på brødet, men barnet skal have lov selv. Husk, at du er i gang med at støtte dit barn det sidste stykke af vejen mod at blive selvhjulpen. Selvfølgelig er det okay, at du tilbyder din assistance, hvis øvelsen bliver alt for langtrukken.
STEP 9 – Mestrer kniv, gaffel og ske:
Dit barn er nu toethalvt-tre år – og efterhånden ferm som smørrebrødsjomfru. Den lille kan dog stadig have behov for din støtte, og den skal du give. Det er ikke ualmindeligt, at når barnet kan det hele selv, så vil det pludselig gerne have hjælp fra mor og far. Det er helt okay, for vi bør ikke stille tingene for firkantet op ved middagsbordet.
Ligesom os kan børn være trætte efter en lang dag og have brug for omsorg. Vær klar med en håndsrækning – og nyd ellers bare, at du nu har et barn, der kan selv og vil selv.