Er du for hård ved dig selv? Stil dit barn 9 simple spørgsmål om dig som mor
Følelsen af skam går ofte hånd i hånd med moderskabet, og vi mødre kan ofte finde et væld af anledninger til at stemple os selv – og måske endda hinanden - som dårlig mor. Men hvad ville der ske, hvis vi så os selv med vores børns øjne? Måske dén lille øvelse kan minde os om, at vi faktisk er gode nok som mødre - præcis som vi er over for vores børn.
Klumme: Da jeg fik mit første barn, var jeg tilbage på arbejde 10 måneder efter fødslen. Med barn nummer to var det ‘kun’ ni måneder efter. Begge gange var det mit eget valg, for jeg savnede at arbejde, men jeg følte samtidig en snert af skam over, ikke at have den der higen efter at forlænge barslen så længe som muligt.
For mine børn er jo det allerbedste jeg har. Den blev kun forstærket af, at andre delte deres holdninger om, at man burde tage så lang barsel som overhovedet muligt.
Arbejdet fylder stadig meget hos mig, for jeg kan lide det, så jeg forsøger at balancere mellem det og familien, så godt jeg kan. Men sommetider lever jeg ikke op til mine egne forventninger om at være den nærværende mor, jeg så gerne vil.
Når børnene råber på skift; når jeg føler, at jeg giver og giver, og det alligevel ikke er nok; når jeg er sur eller har tankerne et andet sted. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg svarer spidst, eller med et fraværende ‘hmm’. Eller hæver stemmen og siger ‘SÅ stopper I!’ - og bliver mødt af deres forbavsede blikke.
Det er da ikke sådan, den perfekte mor er – de fortjener bedre, bebrejder jeg mig selv.
LÆS OGSÅ: Klumme: Undskyld, kære mødre! Jeg har vendt øjne af jer, men jeg vidste ikke bedre
Hvad hvis vi prøver at droppe mor-skammen?
Lad os sætte spot på mor-skammen. Den der følelse af ikke at slå til og leve op til egne eller andres idealer. Den knugende dårlige samvittighed over ikke altid at være den mor, man gerne vil være. For vi lever i en tid, hvor der er ekstrem mange idealer. Så mange, at det er umuligt at leve op til alle. I hvert fald hvis man spørger internettet. Det er til at blive vanvittig over ikke at kunne abstrahere fra, hvad andre synes og tænker.
Men hvad hvis vi alligevel forsøger?
Hvad hvis vi prøver at lytte til vores egen mavefornemmelse og træffer de valg, der føles rigtige for os og vores familie? Og hvad hvis vi sender vores medmor i Netto et medfølende smil i stedet for et bebrejdende blik, når barnet flipper skråt foran slikhylden? Hvad hvis vi spørger nysgerrigt i stedet for fordømmende, hvis andre handler anderledes, end vi selv ville have gjort? Hvad hvis vi lod glæden og kærligheden til vores børn fylde mere og andres bedømmelse mindre?
Med snart ti års erfaring som mor, har jeg efterhånden opbygget en robusthed til at stå ved mine valg, sige pyt, og koncentrere mig om det, der er virkelig vigtigt (og det er altså ikke, hvad andre tænker).
LÆS OGSÅ: Klumme: Lad os stoppe morshaming
Se dig selv med dine børns øjne
Hvis jeg får dårlig samvittighed i dag, er den rettet mod mine børn. Mærker de min kærlighed nok? I stedet for at gætte, har jeg bedt mine drenge – Viggo på ni år og Otto på seks år – svare på ni spørgsmål om mig som mor. Måske skulle du stille dine børn de samme spørgsmål. Og lur mig, om det ikke vil sætte din egen forestilling lidt i perspektiv. Tænk, hvis vi så os selv, som vores børn ser os.
1. Hvordan viser jeg, at jeg elsker jer?
Otto: Du krammer, og jeg kan bare mærke, du godt kan lide mig.
2. Hvornår græder jeg?
Viggo: Når der er en sørgelig film, når mig og Otto græder, og når du er ked af det.
Otto: Hvis jeg gør noget, og du synes, at jeg er virkelig modig, så græder du af glæde.
3. Hvad får mig til at grine?
Viggo: Kedelige jokes – hvorfor gik skyen i skole? Fordi den skulle lære at regne. Det er sygt dårlige jokes, og du griner af dem.
Otto: At lave fjollehoveder.
4. Hvad gør jeg, når du er ked af det?
Viggo: Du prøver at gøre mig glad.
Otto: Prøver at hjælpe mig og trøste mig.
5. Hvem er mine bedste venner?
Viggo: Det ved jeg ikke.
Otto: Er det ikke os?
6. Hvad kan du bedst lide ved mig?
Otto: At du er så sød, og jeg elsker dig bare, mor.
Viggo: At du er min mor!
7. Hvad bliver jeg sur over?
Viggo: Når Otto og jeg laver ballade.
Otto: Hvis man slår og sparker og jeg gør noget, jeg ikke må med Viggo.
8. Hvornår synes du, jeg er allersødest?
Viggo: Da vi fik Sonja [vores hund]. Når du gider at lege.
Otto: Når vi bare er dig og mig.
9. Hvad siger jeg tit?
Viggo: Nu ryger der skærmtid! Og jeg elsker dig!
Om skribenten
Mette Hovmand-Stilling er chefredaktør på magasinet Vores Børn. Hun er gift med Simon og mor til Otto fra 2014 og Viggo fra 2011.