Susanne Hansen

Foto: Sara Skytte Susanne viser, hvordan forældrene vælger en blomst fra "livmoderen" og sætter den på tavlen.

Susanne hækler til fødeafdelingen: "Der er meget tabu omkring de meget for tidligt fødte børn"

Som social og sundhedsassistent på en fødegang har Susanne Hansen et travlt arbejdsliv. I sin fritid hækler hun. Til de nyfødte – og til de små, der aldrig kom i gang med livet. Fordi det gør en forskel på afdelingen.

”Livets Have“ kalder de det store kort, der hænger ved indgangen til fødeafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus. Det er et kort i filt over Sydsjælland og LollandFalster – det område, sygehuset dækker – og spredt ud over det sidder små hæklede blomster på nåle, som markerer, hvor de børn, der er født på afdelingen i årets løb, skal bo.

"Vi har næsten 1.000 fødsler om året hernede. Jeg synes, det er fantastik at se det blomsterflor, der breder sig fra januar og hen over de følgende måneder. Som en have, der folder sig ud med alle de blomsterbørn, der kommer til i løbet af året," siger Susanne Hansen.

Hun er social og sundhedsassistent i afdelingen, og så er det hende, der har hæklet alle de små blomster. Hvis man ser godt efter, får man mellem de farvestrålende blomster øje på nogle hæklede sommerfugle. De symboliserer de børn, der kom til verden så tidligt, at de ikke overlevede. Og det var i virkeligheden disse børn, der fik Susanne i gang med at hækle til afdelingen.

LÆS OGSÅ: "Jeg måtte ringe og sige, at jeg desværre ikke kunne komme, for mit barn var lige dødt"

Hvorfor hækler jeg ikke …?

Susanne fortæller, at der årligt fødes 10-12 af disse bittesmå ikke-levedygtige børn på afdelingen. Tidligere lagde personalet dem i det, man på sygehuset kalder en kapsel – en papbakke – når man viste børnene til forældrene. Selv om man prøvede at gøre kapslen pæn ved at fore den med gaze, var den stadig af pap, og Susanne syntes ikke, det var værdigt. Hun søgte på nettet efter, om der dog ikke fandtes noget bedre. Men nej.

Da hun i forvejen bruger meget tid på håndarbejde, fik hun en idé: Hvorfor hækler jeg ikke moseskurve, børnene kan ligge i?

mosekurv.jpg
Det var Susanne selv, det tog initiativ til at hækle de småbitte moseskurve og strikke tøj til de børn, der bliver født så tidligt, at de ikke overlever

Som tænkt, så gjort. I den travle arbejdstid på sygehuset er der ikke stunder til den slags, men sagen lå Susanne så meget på sinde, at hun derhjemme gik i gang med at hækle de små moseskurve. Hun strikkede også tøj, børnene kunne få på.

"Der er meget tabu omkring de meget for tidligt fødte børn. Omgivelserne mangler ofte forståelse for, at det at miste så tidligt er at miste et barn. Det er ikke alene barnet, forældrene mister, det er også en masse drømme. Ved at give barnet noget pænt at ligge i synes jeg, vi viser forældrene, at vi anerkender deres sorg. Det er vigtigt for mig," siger Susanne.

Mit barn var her også

Og Susannes hæklede omsorg betyder noget for forældrene. Det blev hun bekræftet i, da en kollega en dag spurgte, om hun kunne hækle lidt flere af de sommerfugle, der symboliserer de børn, der ikke nåede at komme i gang med livet. Kollegaen fortalte, at der havde manglet sommerfugle, en dag hun sagde farvel til et forældrepar, hvis barn ikke overlevede. Hun havde ledt og ledt og fandt til sidst en enkelt.

"Min kollega sagde, at moren næsten begyndte at græde, da hun fik sommerfuglen overrakt og kunne sætte den på tavlen. Nu fik hun lov at vise, at hendes barn også har været her på afdelingen," siger Susanne.

sommerfugle.jpg
Sommerfuglene markerer de børn, der ikke overlevede.

Hun hæklede straks lidt flere sommerfugle, men hun lægger ikke skjul på, at det kan være mentalt hårdt at hækle både dem og moseskurvene.

"Jeg kan godt blive rørt, når jeg sidder med det – fordi jeg tænker på, at nogen har mistet deres barn, når tingene skal bruges. Så det er lidt dobbelt. Men jeg finder styrken, fordi jeg ved, det gør en forskel," siger hun.

Den lilla blomst i Nakskov

Så er det sjovere at hækle blomsterne. Den idé opstod i 2020. Dengang blev fødslerne på afdelingen markeret på en kalender – med røde og blå knappenåle ud for børnenes fødselsdatoer. Der hang også et kort over Sydsjælland og LollandFalster, og personalet havde lagt mærke til, at mange stod og kiggede på kortet. Det gav afdelingens chefjordemoder ideen til at få kortet lavet i filt og lade forældrene markere, hvor de kommer fra, og dermed hvor barnet skal bo.

I stedet for de blå og røde nåle fandt hun på, at det skulle være mangefarvede blomster, så tavlen ville blive lidt som en have at se på.

LÆS OGSÅ: Tina Maria fødte i uge 33: ”Hver gang jeg har set mig i et spejl, har jeg haft lyst til at smadre det, for jeg kunne ikke holde ud at se på mig selv”

"Hvis der kun er blå og røde nåle, kan forældrene heller ikke vide, hvilken nål der markerer deres barn. Nu ved de, at den lilla blomst i Nakskov – eller hvor de nu bor – markerer netop deres barn," forklarer Susanne.

Da chefjordemoderen gennem Susannes arbejde med moseskurvene kendte til hendes evner med en hæklenål, spurgte hun, om hun kunne hækle blomsterne. Det ville Susanne gerne forsøge.

"Det var lidt af en udfordring af få blomsterne så bittesmå, at de alle kunne være på tavlen ved årets udgang – og samtidig store nok til, at man kunne se, det var blomster. Men jeg kan godt lide at få udfordringer, når jeg laver håndarbejde, så jeg gik i gang med at eksperimentere."

blomster.jpg
Susanne måtte dele bomuldsgarnet i to og ned i hæklenål 1,5 for at få blomsterne ned i en størrelse, hvor der er plads til dem på tavlen.

Susanne delte bomuldsgarnet i to og brugte en hæklenål, der var tynd som en synål. Og da først hun havde hæklet en model, hun var tilfreds med, kørte det bare.

Tavlen blev taget i brug ved årsskiftet 2020/2021. Efter en konkurrence blandt personalet om, hvad tavlen skulle hedde, blev den navngivet ”Livets Have“, og siden er det blevet en del af mange små nye menneskers historie, at forældrene har markeret deres fødsel ved at sætte en blomst.

"Næsten alle forældrepar tager et billede, når de har valgt en blomst til deres barn og placeret den på kortet, fortæller en af Susannes kollegaer."

LÆS OGSÅ: En måned efter Martin sover ind, bliver Natasia gravid med hans barn: ”Konrad er ikke en erstatning for Martin”

Selv har hun hovedsageligt nattevagter og er derfor sjældent med, når forældrene sætter nålen.

"Men jeg glæder mig over tavlen. Du ser den som det første, når du kommer ind ad døren. Blomsterne giver farve på afdelingen. Det giver mig sådan en god fornemmelse at se de dem spredt ud over kortet," siger hun.

Susanne Hansen

  • 61 år
  • Gift
  • To børn, fire børnebørn samt et plejebarn
  • Har de seneste 33 år arbejdet som social og sundhedsassistent på fødegangen på Nykøbing Falster Sygehus.
Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel

610x200_woordy_dmjpg.jpg