Tal R om at være far til lille Abel, han har sammen med Emma Leth

En tallerken med stegte grønne pebre, en med laks og røræg, en med auberginer, en med skiver af appelsin, en med avokadomousse og en med ristet brød. Alt har fået en tur med den italienske olivenolie. Vi møder Tal R en fredag klokken to minutter over 10 på hans lokale restaurant Hos Fischers på Østerbro, og ejeren og manden bag gryderne, David Fischer, kommer ind med den ene servering efter den anden. De er så gode, at der bliver grinet højt og klappet på lår af begejstring. Tal begyndte dagen for mange timer siden på en lidt mere ... ubalanceret måde.

Hvad skete der?
– Et kor af to hunde, min lille søn Abel, min datter Dora og min teenagesøn skreg alle sammen på et eller andet, de havde brug for. Den eneste måde, man overhovedet kan honorere så mange menneskers behov på på én gang, er at tænde for radioen og håbe, at Burhan G kommer ud af den.

Du havde brug for fløde til ørerne?
– Jeg havde simpelthen brug for Burhan Gs taxachauffør-musik. Og så tiggede jeg Emma (Leth, model, kreativ iværksætter, Tal Rs kæreste og mor til deres syv uger gamle søn Abel, red.) om at lave sin slørhaledans. Så kunne dagen sådan nogenlunde begynde, selvom jeg har været oppe, siden klokken halv fire. Abel har haft eksistentiel krise hele natten.

Hvad har Abel krise over?
– Det er ret simpelt. Vi har alle sammen krise, når vi er babyer, hvis vi ikke er ubegavede. Vi kommer ud af en mave, hvor vi ikke engang behøver at åbne munden for at få mad. Vi ligger vægtløst og triller rundt. Alt derefter er da nedtur. Alle vi voksne laver alle mulige krumspring, for at forsøge at efterligne tilstanden i vores mors mave. Det er det, alle former for fortabelse går ud på.

Har du et ritual, noget morgenmad, der sætter særligt gang i kunstproduktiviteten?
– Ritualet hedder hold din kæft. Hvis der er en ret, der hedder hold din kæft, så er den god at male på. "Hold din kæft, Tal," og "Hold din kæft, resten af verden," og så går man i gang. Hvis det findes som en art Croque Monsieur, så er det den ret, jeg helst vil spise til morgenmad.

Pænt hyggeligt. Tal R og David Fischer, indehaver af restauranten Hos Fischers på Østerbro.

Det virker som en besværlig ret at få serveret, når du starter dagen med et råbekor derhjemme?
– Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle stille op med mig selv, hvis der ikke var en hel masse, der havde behov derhjemme. Sådan har det været, siden jeg som 24-årig blev far for første gang. Jeg pendler mellem andres behov og mit eget tavse alenerum, når jeg maler. Den vekselvirkning kan jeg godt lide.

LÆS OGSÅ: Alexander Kølpin: "Hotellet bliver den ultimative forestilling, et hverdagens teater, der aldrig stopper"

Hvor befinder du dig mest – derhjemme eller i dit studie?
– I øjeblikket er dagen delt op sådan, at jeg starter med at male på studiet, og så passer jeg lille Abel, i folkemunde Abdul, om eftermiddagen, fordi Emma er i gang med at lave en film, der hedder Det lille bjerg. Det lille bjerg er et andet ord for klitoris. Det er vigtigt, at hun har tid til at lave den film. Jeg har prøvet at gøre hende til husmor og har sagt til hende, "Emma, smør mig en peanutbuttermad!" Og så siger hun, "Nej!" og danser sin slørhaledans. Så siger jeg, "Emma, så i det mindste lap mine sokker!" Så siger hun, "Nej!," og så danser hun slørhaledansen. Når hun ikke danser slørhaledans og nægter at lave peanutbuttermadder til mig, laver hun film om klitoris.

Hvorfor hedder din søn Abdul i folkemunde?
– Nogle gange passer navnet Abel, andre gange er det meget bedre, at han hedder Abdul. Kært barn har mange navne. Jeg synes da, at både Abel Rosenzweig og Abdul Rosenzweig har en vis pondus. Der kan kun blive en dirigent ud af ham.

Hvad er dit kælenavn?
– Emma har taget mig for udseendet, så hun kalder mig smukke Tal.

Du skal snart udstille på Louisiana. Hvordan er det?
– Det glæder jeg mig ufattelig meget til. Udstillingen hedder Akademiet. Jeg føler først nu, at jeg er ved at være færdig på Akademiet. Det er først nu, jeg går i gang. Der er meget, som er lagt bag mig, men der er endnu mere at lave, flere malerier, jeg kan drømme mig til.

Hvad er så det, du har lavet indtil nu?
– Det har kun været øvelser. Nogle af dem har været udmærkede. Men nu bliver det kun bedre og bedre.

Hvem vil du helst have en mail fra, som roser din udstilling på Louisiana?
– Hvem som helst. Men jeg ville blive allermest imponeret, hvis jeg fik sådan en mail fra Fanny.

Hvem er Fanny?
– Fanny er min to meter høje granddanois.

LÆS OGSÅ: “Jeg tjekker altid mails med den ene hånd og laver spejlæg med den anden”

LÆS OGSÅ: Emma Leth: "Jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil"

LÆS OGSÅ: Danica Curcic: “De seneste to måneder har jeg faktisk været underernæret”