Underholdning
SPONSORERET indhold

Tv-værten: “Jeg føler mig som en slags storesøster”

Hør tv-værten Rosa fra Rosa fra Rouladegade fortælle, hvorfor hun elsker at arbejde med børn.

Af: Eline holm, Vores Børn PLUS, nr. 7 2013
29. aug. 2013 | Børn | Vores Børn

Begyndelse

Jeg var syv år, og min lillesøster var tre, da vi opfandt, at jeg skulle lave børnefjernsyn for hende. Hun havde en imaginær fjernbetjening, som hun kunne zappe rundt med, og så optrådte jeg for hende. Dengang tænkte jeg ikke over, at det var noget, jeg kunne arbejde med som voksen.

Jeg var 18 år, da jeg blev castet til Lille Nørd, og det var en helt vild følelse af frihed, at jeg kunne leve af det, jeg syntes var sjovt – på fuld tid! I dag føler jeg mig som en slags storesøster for alle de børn, der ser Ramasjang.

Fantasi

Det barn, jeg har i tankerne, når jeg udvikler programmerne, er mig selv. Jeg kan tydelig huske, hvordan det var at være barn. Hvilken fornemmelse i maven jeg fik, når Pippi åbnede skattekisten. At lege på en græsplæne, og så kunne en blomst være et hus, som min lille plastikhund kunne bo under. Det der sug i maven af, at mulighederne er uendelige, det går jeg efter.

LÆS OGSÅ: Børnebogsforfatteren: Derfor elsker jeg mit job

Gavmildhed

Noget af det mest fantastiske ved at arbejde med børn er at opleve, hvor gavmilde de er. Det er enormt rørende at læse alle de breve, jeg får fra børn, der vil glæde deres storesøster, svømmelærer eller bedstemor ved at bage en kage til dem.Det er jo det, jeg vil med Rosa fra Rouladegade – at bringe giverglæde og empati i fokus. Brevene viser mig, at de følelser ikke ligger så langt væk, som man kan tro i den her verden. Det ligger som en grundfølelse i børn at kunne sætte sig selv til side for andre.

Indlevelse

Vi voksne kan lære af børns evne til ikke at være så selvbevidste. Jeg tror, at en af grundene til, at børn er så gode til at leve sig ind i situationer, er, at de ikke tænker på, hvordan de tager sig ud. Når jeg laver børnekoncerter, har alle børn i publikum deres yndlingssovedyr med.Ingen tøver, når vi synger for at trøste en kat. Der er intet filter. Ingen børn tænker ‘hvordan lyder jeg, når jeg synger for en kat?’. De fokuserer på at trøste den. Hos voksne fylder selvbevidstheden så meget, at den hurtigt står i vejen.LÆS OGSÅ: 10 lege der styrker dit barns fantasi

Hyldest

Jeg kæmper for børns ret til at være børn, så længe de har lyst. Der er mange kræfter, der vil have dem til at blive voksne hurtigt. Jeg kan selv huske det pres. Mine veninder begyndte at drikke vodka, da jeg selv stadig legede med hestefigurer. Jeg vil gerne gøre det helt okay at dvæle ved det legende lidt længere.

Efter forestillingen med sovedyrene fortalte teaterdirektøren mig, at hendes søn på otte år var gået hjem og havde bygget en seng til sit sovedyr, selv om han ikke havde leget med det længe. Det blev jeg glad for, for barnet skal selv bestemme, hvornår det holder op med at være barn.

LÆS OGSÅ: Når bedstevennen er usynlig – eller af stof