Træt af at høre dig selv skælde ud? Sådan kan du undgå det

Som de fleste af os ved, så er dét at vække en teenager ikke nogen nem opgave. De vil per definition ikke vækkes.

Alligevel lykkedes det Ross med roligt tonefald og empati at tale knægten ud af sengen på flere tusind kilometers afstand.

Og det handlede ikke om, at hans søn var alene hjemme og manglede en voksen, der havde mod på at bistå med opgaven. Ross syntes simpelthen, at det at vække sit barn var en af de bedste stunder i løbet af dagen. Og den ville han ikke gå glip af, selvom han befandt sig på den anden side af jorden.

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke

Din indstilling er vigtig

Tænker du nu, at det godt kan være svært at finde entusiasmen i at vække en vrangvillig 14-årig, der skal motiveres uhørt meget, før han modvilligt glider ud af fiseposen, så er du nok ikke ene. Men hvad nu, hvis morgenvækningen kunne blive dagens højdepunkt, hvis ikke vi så det som et nødvendigt onde, der skulle overstås. Ville det så måske blive en helt anden oplevelse?

Det mener Ross W. Greene faktisk er muligt, og i sin nye bog 'Opdragelse uden skældud' beskriver han, hvordan vi som forældre undgår, at hverdagen drukner i skældud og ballade.   

– Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke konstant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over, hvilken rolle du spiller i dit barns liv, og hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest hos dit barn, forklarer Ross bl.a. i bogen.

Et nyt syn på forældrerollen

Vi ved det jo egentlig godt: Skældud virker ikke, og selvom det måske er lykkedes dig at få en teenager ud af sengen ved irriteret at flå dynen af ham, så er krisen ingenlunde løst med den handling. Allerede næste morgen står du med præcis samme udfordring: En dreng, der ikke vil vækkes. For dit barn lærer ikke noget af at få skældud. Tværtimod skader det jeres forhold, hver gang du tromler dine egen vilje igennem uden at få dit barns syn på sagen.

– Når det i dag handler om børneopdragelse, er mange forældre i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. De befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn, forklarer Ross W. Greene.

Samarbejd med dit barn

Mange forældre er nervøse for, at hele korthuset vælter, og at alt bliver kaos, hvis ikke de har bestemmerhatten på. Men forældreskabet behøver ikke være en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation, mener Ross.

– Der findes en gylden middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser. Voksne skal vise respekt overfor barnet og samarbejde med det om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross.

LÆS OGSÅ: Kan man sætte grænser for en tumling?

I virkeligheden, er forældrerollen beslægtet med lægegerningen, mener Ross:

Læger skal hjælpe og lade være med at forværre tingenes tilstand. De må ikke være for ømskindede og tage ting personligt, og deres egne følelser må aldrig stå i vejen for den hjælp, de skal yde. Og endelig så skal de kun hjælpe, når der er behov for hjælp, da det fremmer selvstændighed. Den samme hjælperrolle gælder forældreskabet.  

Børn gør det godt, hvis de kan

– Kernen i det er troen på, at dit barn ville gøre det godt, hvis han kunne. Hvis dit barn ikke gør det godt – hvis han ikke lever op til en bestemt forventning – er det din opgave at finde ud af hvorfor. Manglende motivation står allernederst på den liste og burde allerhelst fjernes helt, for manglende motivation er aldrig en fyldestgørende forklaring. Hvis du selv kommer til kort, er det din opgave at finde en, der kan hjælpe dig med det. For skældud og magt er ikke en løsning, påpeger Ross. Når det går galt, er det som regel fordi, barnet ikke har de fornødne evner eller erfaringer, der skal til, og så er det dem, i skal træne.

List og prioriter problemerne

Når konflikter raser, har vi som forældre en tendens til at svare igen med endnu flere regler og krav, selvom det netop var dem, der forårsagede balladen i første omgang. Det giver jo ikke mening, hvis vi arbejder ud fra præmissen om, at børn vokser af at lykkes og ikke af at mislykkes. Børn skal i stedet anvises den vej, de skal gå næste gang, for at konflikten ikke gentager sig.  Ross anbefaler derfor, at vi lister de uløste problemer, vi har med vores børn, når stormen er redet af, så vi finder den egentlige årsag til problemet.

– Kig på, om dine forventninger til dit barn er realistiske og lav en prioriteret liste over hvilke problemer, der skal løses først.

3 vigtigste råd til håndtering af konflikter

Ifølge Ross er der tre faser, som du bør holde dig for øje, når du og dit barn sammen skal løse konflikter:

1. Hold mund og lyt (empatifasen)
   Din opgave som forældre er ikke at forme en klump ler (dit barn) og få den til at passe ind i dine forestillinger. Når du ønsker indflydelse, bør den opstå i overensstemmelse med dit barns karaktertræk og de krav og forventninger, du og omverdenen stiller. Løs i stedet problemerne sammen med dit barn. Lyt og få dit barns syn på sagen.
2. Beskriv din bekymring (årsag-virkning)
   Bevar altid roen og skitser din bekymring over for barnet, så barnet får belyst sagen fra din side.
3. Nå frem til en fælles løsning (tilskyndelsesfasen)
   Når du og dit barn via samtale når frem til en løsning der a) er realistisk, hvilket betyder, at I begge kan foretage det, som i aftalte, og b) vil forholde sig til begge parters bekymringer. 

Få et nyt syn på forældreskabet

Det vi ønsker, når vi opdrager vores børn er, at de skal vokse op og blive selvstændige, socialt velfungerende og robuste individer, så de kan klare sig bedst muligt i livet, og det opnår vi bedst ved at indgå et partnerskab med vores børn med gennemskuelige og meningsfulde regler, mener Ross.

LÆS OGSÅ: 8 situationer, der kan være ubehagelige for dit barn

For mange af os gælder det, at vi må forkaste alt det, vi hidtil har lært om børneopdragelse og få et helt nyt syn på forældreskabet. Den danske psykolog Bo Hejlskov Elvén skriver i forordet til bogen:

– Du vil måske begynde at synes bedre om dit barn. Du vil måske få større selvtillid som forælder. Og du vil få en roligere hverdag med dit barn uden en masse ballade og skældud. Sandsynligvis vil du endda få et bedre forhold til dit barn. Måske fordi din empati med dit barn vokser.

Hvis der er resultatet, kan det måske ikke skade at give forældreskabet et servicetjek – og blive bedre til at holde mund og lytte.

LÆS OGSÅ: Når far siger ja, og mor mener nej

LÆS OGSÅ: "Du kan godt" – sådan får du dit barn til at gøre tingene selv

LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn