Skolestart
SPONSORERET indhold

Velkommen til (den farlige) SFO

Det er ved at være tid til, at de vordende skolebørn skal begynde i skolefritidsordning (SFO). En spændende tid, men også lidt overrumplende for mange. Få gode råd til, hvordan I takler overgangen til skoleverdenen bedst muligt.

Af:: Eva Prohaska Munch, voresbørnjunior, maj 2010
09. jun. 2010 | Børn | Vores Børn

For mange forældre kan det føles som en brat opvågning, når børnene starter i SFO. Farvel til den trygge og overvågede børnehave – og velkommen til SFO’ens vilde verden, hvor vi går lige fra gaden ind i en stor verden uden høje dørhåndtag, og massive hegn, der holder vores børn sikkert inde. Velkommen til en verden, der udspiller sig ude og inde, i hobbyrum, spillerum eller noget helt femte.

Vi har ingen idé om, hvor vores ‘lille, skrøbelige’ barn er, dér imellem masser af andre – og mange af dem skræmmende store – børn. Når vi så endelig får udset os noget personale, bliver vi ikke meget tryggere: “Prøv i Krea eller måske udenfor. Bertil gik i hvert fald ud for at spille fodbold med nogle af ungerne.”

LÆS OGSÅ: TEST – hvordan lærer dit barn bedst?

Som forældre kan vi heller ikke længere forvente den vante rapport om vores lille podes dag fra start til slut, om hvem han eller hun har leget med, hvor mange stykker frugt der røg ned til eftermiddag, og dagens op- og nedture. Ja, og når vi så kommer til garderoben og finder ud af, at regnbukserne mangler, er det da helt berettiget, at vi tænker, at de pædagoger overhovedet ikke har tjek på noget som helst. Og det kan jeg da ikke byde mit barn…?

LÆS OGSÅ: Sådan bliver lejrskolen en succes

Børn gode til at omstille sig

“Jo, du kan – og med god samvittighed oven i købet!,” siger formanden for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, der selv er mor til fem børn.

“Børn er utrolig gode til at omstille sig til nye ting og får faktisk hurtigt fornemmelse for at gå i SFO,” beroliger hun. Det er straks værre med os forældre, vi skal lære at se vilkårene i SFO’en som en naturlig – og vigtig – del af udviklingen i vores barns liv og have tillid til vores børn og til personalet.

LÆS OGSÅ: Den første skoletaske

“Så er vi nemlig kommet rigtig langt i at give vores børn den rette støtte. Og os selv en ro og tillid til, at det nok skal gå, som så meget andet i vores barns liv før er gået fint,” siger Benedikte Ask Skotte.

Der er dog ingen tvivl om, at overgangen fra at have et børnehavebarn til SFO’en kan føles svær for mange forældre. Det tager tid at vænne sig til, at den tætte kontakt til personalet forsvinder. Den fik os til at føle, at der var en sammenhæng mellem barnets liv i institutionen og derhjemme, og at vi havde en eller anden form for kontrol over vores barns hverdag – også når vi ikke var fysisk sammen med dem.

Den samme ‘betjening’ får vi slet, slet ikke i SFO’en, og det skal – og kan – vi ifølge Benedikte Ask Skotte heller ikke forvente at få. Af gode grunde ved personalet i SFO’en sjældent noget om vores barns dag i skolen. Sådan er vilkårene, og som forældre må vi have tillid til, at personalet hiver fat i os, hvis der er sket noget væsentligt.

I SFO’en leger børnene frit – efter lyst og behov, og på tværs af klasser og alder. Her skal de ikke noget bestemt med nogen bestemt på et bestemt sted. Og det betyder altså, at vi forældre heller ikke kan forvente, at den enkelte pædagog lige ved, hvor vores børn er, når vi henter.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver junior skoleklar

“Se sådan på det, at personalet ikke er der for at servicere dig, for eksempel med at finde dit barn, så I kan komme hurtigt ud ad døren. De er der for børnenes skyld, for at hjælpe med at sætte lege i gang og for at støtte, hvis der opstår problemer eller konflikter,” fastslår Benedikte Ask Skotte.

Spørg dit barn

Kig derfor også lige en ekstra gang i glemmekassen, hvis huen mangler, og bliv ikke fornærmet, når personalet ikke informerer dig mundtligt om morgendagens eftermiddagsarrangement. Vær derimod glad for, at personalet bruger deres ressourcer på børnene.Fra i børnehaven at have haft en voksen-voksen-kontakt om barnet, så bliver kontakten nu mere gennem barnet. Det er dit barn, der skal fortælle dig om sin dag, hvad han har leget og med hvem. På samme måde med beskeder. Hvor vi i børnehaven har været vant til, at pædagogerne nok skulle sørge for, at mor og far fik besked om næste fredags sommerfest mundtligt eller ved at få en seddel stukket i hånden, når vi hentede, går beskederne i skoleverdenen ofte gennem barnet via små sedler i skoletasken.Ansvaret for kommunikationen mellem institutionen og hjemmet flytter sig altså fra pædagogerne til i højere grad at være barnets. Som forældre skal vi selvfølgelig holde os orienterede på opslagstavler eller via intranettet, hvis vi har adgang til sådan et. Ifølge Benedikte Ask Skotte er det også vigtigt, at vi ikke tager ansvaret fra børnene, men derimod hjælper dem med at tage det selv.“Betragt skoletasken som barnets eget rum. Lad være med at gå i tasken for at tjekke, om der er sedler til dig. Spørg i stedet, ‘har du fået nogen sedler med hjem?’”Til at begynde med vil dit barn måske ikke kunne huske, om det rent faktisk har en seddel i tasken eller ej, men så må du bede ham om at gå hen i skoletasken og tjekke.“Ved på den måde at give dit barn ansvaret udvikler det sig, og langsomt men sikkert bliver vaner indarbejdet, så sedlerne en dag pludselig helt uopfordret kommer til dig,” siger Benedikte Ask Skotte.

Gå i træningslejr

I SFO’en forventer personalet også, at dit barn selv har tjek på en masse praktiske ting som at holde styr på sine egne ting, tørre sig og binde sine sko. Træn derfor dit barn til at klare de ting, som er naturlige i skoleverdenen, men som de hidtil har fået hjælp med i børnehaven og derhjemme.Som forældre behøver vi ikke vælge de lette løsninger som at købe sko med velcrolukning i stedet for snørebånd, for at gøre det nemmere for dem. “Afsæt i stedet den tid, det tager at lære børnene at klare ting på egen hånd,” råder Benedikte Ask Skotte.Det kan tage tid at vænne sig til de nye vaner, så brug gerne sommerferien som intensiv ‘træninglejr’. Selvfølgelig på en måde, så børnene synes, det er skægt og bliver stolte og glade, foreslår hun.

Hold igen med nye aktiviteter

Som forælder er det også godt at forberede sig på at få et ekstra træt barn hjem om eftermiddagen,

når hun starter i SFO. Ligesom det er hårdt for os voksne at begynde på et nyt job, kræver det masser af energi for barnet at sætte sig ind i en helt ny verden med regler, nye pligter og venskaber, der skal knyttes.

Uanset om dit barn i begyndelsen er lidt tilbageholdende eller ude i en masse konflikter med de andre børn, så fortvivl ikke. Det er ifølge Benedikte Ask Skotte helt normalt, når børnene skal finde en ny rolle i forhold til den, de havde i børnehaven. Tal med dit barn om, hvad der sker, og hvordan han har det. Hvis du er bekymret, kan du selvfølgelig også tale med pædagogerne om det, men de vil sikkert sige, at det er helt normalt.

Lige op til dit barn begynder i SFO, er det også en god idé ikke at melde ham til nye aktiviteter som fodbold, svømning eller noget helt tredje. Drop i det hele taget en masse arrangementer uden for skoletid i indkøringsperioden.

“Tænk, hvis det var dig selv, der skulle begynde på et helt nyt job med en masse nye mennesker og opgaver. Ville du vælge at begynde på fitness-træning samtidig med et nyt job? Nej, nøjes med en ting ad gangen,” fastslår Benedikte Ask Skotte.

Lad i det hele taget starten på dit barns skoleliv foregå i et afdæmpet tempo. Giv dit barn tid til stille og roligt at komme ud af den leg, han er i gang med med sine nye venner, når du henter. Se den brugte tid som en mulighed for at sætte dig ind i dit barns hverdag og de både børn og voksne, der er en del af den.

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mit barn startede i skole

LÆS OGSÅ: Blog: Gå i køkkenet sammen – det styrker dit barn i skolen