Veronika Heilbrunner
SPONSORERET indhold

Veronika Heilbrunner om at blive mor: "Ingen fortalte, hvor godt det ville blive"

Stylist, model, influencer, stilredaktør ved tysk Harper’s Bazaar og nybagt mor, Veronika Heilbrunner, 37, har rykket de berlinske rødder op og plantet dem i London, hvor hun og hendes lille familie er flyttet ind i en lejlighed i Mayfair, der inkluderer et pink soveværelse og babyen Walter.

Af: Marie Lodberg Foto: Rasmus Weng Karlsen
08. feb. 2019 | Børn | Eurowoman

Du er flyttet til London med din kæreste Justin og jeres lille søn. Er det noget med, at I også har en lejlighed i Berlin og Paris?

– Ja, vi fik London-lejligheden i maj, og siden august har vi været her størstedelen af tiden. Vi forsøger at gøre livet lettere og rejse mindre, men når vi rejser, er London et bedre udgangspunkt end Berlin, da der går flere fly herfra, og jeg kan tage til Paris med tog. Justins (O’Shea, entreprenør, red.) firmaer er baseret i England, så det er bedst for ham, at basen er her.

Hvorfor har I et pink soveværelse?

– Det må Justin svare på …

Justin: – Jeg har altid associeret pink med luksushoteller. Ritz Paris og The Beverly Hills Hotel fx. Det er den ultimative chikke farve. Den er, i en eller anden underlig forstand, feminin på en maskulin måde. Desuden er det en virkelig smuk farve at være omgivet af, når vi vågner. Den er meget beroligende.

LÆS OGSÅ: Stine Goya: "Jeg føler, at det en powerfarve, der giver styrke, når jeg har den på"

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Hvad er dit forhold til farven pink?

– Jeg har været besat af pink, siden jeg var lille. Bogstaveligt talt. Min første kjole var pink. Farven er hyggelig og nuttet. Det er faktisk det modsatte af min personlige stil, og det er måske derfor, jeg holder så meget af den. Fordi den står i kontrast til min sporty vibe og giver den et romantisk feel.

Tilbage til London. Hvilket område bor I i?

– Mayfair. Det har altid været Justins drøm at flytte til Mount Street. Og, det er en drøm. Jeg føler mig som Harry Potter, når jeg kigger ud ad vinduerne og ser de smukke røde mursten, der omgiver mig. Og, ja, jeg er stor Harry Potter-fan.

Hvad adskiller London fra Berlin?

– London er Berlins modsætning. Den er smuk og posh, og jeg holder uendelig meget af den royale kultur. Desuden kan jeg virkelig relatere til den britiske mode. Jeg har altid elsket Christopher Kane og Erdem. Berlin er rå og urban, og det er let at forsvinde i byen, der har en virkelig interessant kunstscene. London har overrasket mig positivt ved, at folk er så søde og hjælpsomme. Samtidig er det en meget travl by, hvor der ikke er meget plads til babyer.

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Hvad er dine favoritbutikker?

– Dover Street Market og Alex Eagle har begge gode mærker og er godt kurateret. De er simpelthen de bedste i deres liga.

Hvor drikker du kaffe?

– The Colony Grill Room i The Beaumont Hotel og Thomas’s Cafe i Burberry-butikken er begge virkelig gode steder, også fordi der er plads til en barnevogn. Det er ud fra det kriterie, jeg vælger steder lige for tiden. The Mount Street Deli er vores daglige morgenmadssted.

LÆS OGSÅ: Helene Blanche: "Det, at familie og venner samles omkring et hyggeligt dækket bord, er pynt for mig"

Hvor vil du gerne inviteres ud på middag?

– Scott’s og 34 Mayfair. Begge steder er superchikke og har den dejligste mad.

Hvad er de bedste museer?

– The Royal Academy of Arts og Tate Modern.

Hvordan er det at være mor? Og hvordan troede du, det ville være?

– Jeg nyder hvert sekund. Men hvis jeg skal være ærlig, var jeg meget bange. Jeg var ikke sikker på, at jeg ville kunne leve op til mine egne standarder, og at jeg havde talent for at være mor. Men alt kommer naturligt til dig. Det bedste ved at være mor er, at du hele tiden får lov til at hænge ud med dine yndlingspersoner hele tiden; faren og barnet. Men jeg synes også, at det er et stort ansvar. Jeg bekymrer mig om alt muligt, som Walter kan komme ud for.

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Veronika Heilbrunner

Hvad ville du gerne have vidst, inden du blev mor?

– At det ville blive superfedt. Alle blev ved med at sige, at livet ville forandre sig helt vildt, hvilket er rigtigt, men ingen fortalte, hvor godt det ville blive.

Hvordan faldt valget på navnet Walter?

– Her må Justin supplere igen …

Justin: – Det er et klassisk og stærkt navn. Jeg ville gerne have, at vores barn skulle have et navn, der hverken var for trendy eller spøjst. Snarere simpelt og tidløst. Der er ikke nogen større mening med det navn end det. Det er bare et badass navn.

LÆS OGSÅ: Emma Leth er "blevet i tvivl, om mit liv er en drøm, eller om det er virkelighed"

Veronika Heilbrunner og familie

Veronika Heilbrunner og familie

Hvordan har dit og Justins forhold ændret sig, siden I blev forældre?

– Vi er ligesom The A-Team. Bare det at komme ud af hjemmet er en stor operation i sig selv. Det er også lidt sjovt faktisk. Udfordrende på en god måde. Som next level i et computerspil.

Hvad er det mest nuttede babygear, du har købt til Walter?

– En lille lyserød gris, der kan sidde på fingeren. Hver gang, jeg tager den frem, skriger han af begejstring.

Hvad er dit bedste råd til nybagte mødre?

– Go with the flow, forsøg at lade være med at bekymre dig alt for meget og gør, hvad der føles rigtigt. Hver mor og hvert barn er forskelligt. Alt for mange gode råd fra andre kan skabe flere problemer end løsninger. Du ved, hvad der er bedst for dig og dit barn.

Anbefalet til dig