8 ideer til nemme pakkekalendere fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

8 ideer til nemme pakkekalendere

1 pakke om dagen – holder nok ikke lægen fra døren, men det forøger helt sikkert glæden ved og lysten til at stå op om morgenen i en af årets mørkeste måneder.

Af:: Bettina E. Pedersen Foto: Jakob Valling
31. okt. 2015 | Bolig | Hendes Verden

En gren fra haven er malet hvid og pyntet med glaskugler. Vi har brugt stanniol som gavepapir og pyntet med englemotiver og glimmerlim. Se vejledningen til englepakkerne nederst på siden.

Saml, hvad du har af papæsker, jo flere forskellige former og faconer jo bedre, beklæd dem med papir, og giv dem et nummer. Se vejledningen til æskerne nederst på siden.

Hvide papirsposer med hyggelige julemotiver lukkes med klemmer, der angiver datoen. Lad poserne pynte på en hylde eller i vindueskarmen. Se vejledningen til poserne nederst på siden.

Pak alle de små gaver ind i mange forskellige stykker gavepapir, så bliver gavekransen en farverig dekoration i dit julehjem. Se vejledningen til kransen nederst på siden.

Juletræet er lavet på en opslagstavle af metal, og hver pakke har fået en lille magnet i bunden. Se vejledningen til juletræet nederst på siden.

24 kræmmerhuse hænger på rad og rækker og gemmer hver især på en lille hemmelighed. Brug evt. også kræmmerhusene på juletræet den 24. december. Se vejledningen til kræmmerhusene nederst på siden.

En tegning, et lille digt, en biografbillet, et gavekort, et fotografi, en tur i svømmehallen – flade pakker kan også sagtens være fyldt med mange dejlige overraskelser. Se vejledningen på kuverterne nederst på siden.

Hvorfor nøjes med en julesok, når man kan få 24 forskellige? Sokkerne er syet i filt og pyntet med tal og bånd. Se vejledningen til sokkerne nederst på siden.

ENGLEPAKKER

Du skal bruge:HusholdningsstanniolEngle fra decoupagearkHvid vokset snorPerlemorshjerterGlimmerpenGrenHvid hobbymalingMaterialerne er fra Panduro Hobby.Sådan gør du:Pak gaverne ind i stanniol. Klip englene ud, og lim dem på. Skriv tal på perlemorshjerterne med glimmerpen, og bind dem på pakkerne med vokssnor. Mal grenen, lad det tørre, og bind pakkerne på.

ÆSKER

Du skal bruge:Papæsker i forskellige størrelser og faconerMønstret papirMat decoupagelakHvidt kartonRundt og firkantet jumbo stansejernSkumstempler med talSort stempelfarveHobbylimPapiret er fra Creativ Company.Øvrige materialer er fra Panduro Hobby.Sådan gør du:Beklæd æskerne med papir ved hjælp af decoupagelak. Stans runde og firkantede figurer ud i hvidt karton. Tryk numre på figurerne, og lim dem på æskerne.

POSER

Du skal bruge:24 hvide papirsposerSelvklæbende julemærkaterGlimmerpenTøjklemmerMat guldkartonHvid skrivepenHobbylimMaterialerne er fra Creativ Company.Sådan gør du:Sæt en mærkat på hver af poserne. Dekorér med kantstreger eller prikker af sølvglimmer omkring billederne. Klip 24 enkle hjerter, og skriv tal på med hvidt. Lim hjerterne på tøjklemmer. Kom gaver i poserne, fold åbningerne bagover og luk medklemmer.

KRANS

Du skal bruge:En pilekransDekorationsbåndMønstret papir i mange forskellige farverChiffonbånd i rød, pink og lillaGlimmerpenStåltrådPilekransen er fra Panduro Hobby.Øvrige materialer fra Creativ Company.Sådan gør du:Pak gaverne ind i flest mulige forskellige farver. Bind chiffonbånd omkring, og skriv nummer på med glimmerpen. Bind de største pakker på med chiffonbånd, så de hænger nedenfor kransen. Bind de små pakker fast på selve kransen med ståltråd. Sæt en stor sløjfe af dekorationsbånd omkring kransen foroven, og hæng kransen op.

JULETRÆ

 Du skal bruge:En metal/magnettavleMønstret papirKraftigt gavepapir til baggrundMat decoupagelakMetalfolie i forskellige farverSølvsnorSmå magneterMagnettavle og baggrundspapir er fra Ikea. Mønstret papir er fra Creativ Company. Øvrige materialer fra Panduro Hobby.Sådan gør du:Beklæd tavlen med gavepapir, og fastgør det på bagsiden med magneter. Lim flere ark mønstret papir i grønne nuancer sammen med et lille overlap langs kanterne. Klip et juletræ ud, og lim det på tavlen. Pak gaverne ind i metalfolie, og læg en magnet i bunden af hver pakke. Bind sølvsnore om, og sæt pakkerne fast på træet.

KRÆMMERHUSE

Du skal bruge:24 kræmmerhuse i papSilkepapir i forskellige farverBlank decoupagelakHvid glimmerGlansbillederHobbylimKraftigt blomsterståltråd i 30 cm stykkerGrankvisteMaterialerne er fra Creativ Company.Sådan gør du:Stryg et jævnt lag lak på kræmmerhuset med pensel. Beklæd det med silkepapir, og tryk det fast med penslen. Klip silkepapiret til, så det stikker ca. 1 cm op over kanten. Stryg lak på det øverste af indersiden, fold silkepapiret om, og tryk det fast med penslen. Lim et glansbillede på. Lakér uden på kræmmerhuset, og drys en smule glimmer over. Læg en bred limstreg rundt langs kanten, og hæld det over med et tæt lag glimmer. Prik to huller i kanten, stik ståltråd igennem indefra, og sno enderne rundt om som krummelurer på ydersiden. Læg gaven i, og dæk med et stykke silkepapir. Pynt med en grankvist, og hæng det op.

KUVERTER

Du skal bruge:Kvadratiske kuverter i hvid og naturfarvetMønstret papirGamle nodearkJutegarnNaturfarvet kartonSort penPapirlimTakkesaksGamle glaskuglerLamettaguirlandeMaterialerne er fra Creativ Company.Sådan gør du:Tegn træet af fra skabelonen og over på mønstret papir. Klip ud, og lim det fast på kuverten, så den lodrette kant flugter med kuvertens side. Klip et lille rundt skilt med takkesaks, prik hul i og skriv nummer på. Læg gaven i kuverten, og bind jutegarn omkring sammen med nummerskilt. Læg kuverterne i en kurv eller bakke, og pynt den med lamettaguirlande og gamle glaskugler.Se skabelonen til kuverterne her

SOKKER

Du skal bruge:
Karton til skabelon
Tekstilpen (forsvindingspen)
Filt i forskellige
farver og mønstre
Dekorationsbånd
Selvklæbende filt-tal
Transparent nylontråd
Klemmer med ophæng
Silkepapir
Gren
Spand
Brændestykker
Røde glaskugler
Materialerne er fra Panduro Hobby.


Sådan gør du:
Tegn sokken af fra skabelonen over på karton, og klip ud. Tegn 24 sokker op på filt i forskellige farver, ved hjælp af skabelonen. Overvej om du vil have spejlvendt nogle af dem. Klip 24 stykker dekorationsbånd, der er 3 cm længere end bredden på sokkens åbning. Lim stykkerne fast med hobbylim hen over de tegnede sokker tæt på åbningen. Læg et stykke filt bag hver sok, og sy sammen langs stregen på nær ved sokkens åbning. Klip sokkerne ud med takkesaks ca. ½ cm fra syningen hele vejen rundt. Sæt selvklæbende filtbogstaver på, og sæt en clips i hjørnet. Find en gren med flere små grene. Stik grenen ned i en spand, og fyld med brændestykker, til den står stabilt. Hæng sokkerne på grenen, og pynt med glaskugler.

Se skabelonen til sokkerne her


Forhandlere:
Creativ Company, tlf. 96 13 30 10 eller www.cchobby.com
House Doctor, tlf. 97 25 27 14 eller www.housedoctor.dk
Ikea, tlf. 70 15 09 09 eller www.ikea.dk
Notre Dame, tlf. 33 15 17 03 eller www.notredame.dk
Panduro Hobby, tlf. 70 15 01 05 eller www.pandurohobby.com

Hendes Verden nr. 43/2007

► SE OGSÅ:  8 sjove og kreative måder at tælle ned til jul på

► SE OGSÅ: 4 gode temaer til dit barns pakkekalender

► SE OGSÅ:  12 kreative og anderledes adventskranse