sponsoreret indhold
Albertes hjem er enhver pastel-elskers drøm!
SPONSORERET indhold

Albertes hjem er enhver pastel-elskers drøm!

I Alberte Gregersens hjem bliver du mødt af smukke pasteller, uanset hvilket rum du træder ind i. Den 27-årige iværksætter elsker at være omgivet af alle sine yndlingsfarver hver dag og er ikke bange for at bryde reglerne for, hvad man må og ikke må sætte sammen.

09. dec. 2020 | Bolig | Sofacompany

Lilla, æblegrøn, gul, orange, pink og blå. I Alberte Gregersens hyggelige bolig på Christiania er der ingen regler – hverken når det kommer til farvevalg, indretning eller garderobe. Med et finurligt mix af unikke vintagefund, kulørte detaljer og gedigent design har hun skabt et legesygt univers, hvor rammerne er alt andet end kedelige. For det er hun heller ikke selv.

Lad dig inspirere af den unge iværksætters kreative hjem her, og se blandt andet, hvordan hun har brugt møbler fra SOFACOMPANY til at få et ekstra skud farve ind i sine yndlingsrum.

Hvornår begyndte din passion for indretning?

Min passion for indretning begyndte for alvor, da jeg flyttede hjemmefra og selv skulle begynde at indrette et hjem. Med tiden er interessen vokset i takt med, at jeg har fundet mig selv og min egen stil.

Beskriv din stil?

Jeg vil beskrive min indretningsstil som farverig, legende og spontan - præcis som min tøjstil. Jeg planlægger sjældent noget, men matcher blot de ting og farver, som lige falder mig ind. For mig er det vigtigt, at mit hjem er personligt og føles hjemligt. Jeg tænker ikke over at følge tendenser, men følger nærmere min intuition. For nogle kan mit hjem måske virke rodet, men jeg elsker fx, at alle mine yndlingsfarver er repræsenteret.

Native_AG4.jpgAlberte elsker at lege med farverne i sin indretning. For nyligt har hun fx skiftet betrækket på sin HENRY sofa – fra dyb navyblå til skarp pink.

Hvad er dit yndlingsrum?

Mit yndlingsrum er lige nu vores soveværelse, som er placeret på en hems. Her pryder SOFACOMPANYs tæppe ODA vores lyslilla gulv, og bidrager til en vildt hyggelig stemning oppe under himlen.

Generelt tiltaler SOFACOMPANY mig helt vildt som brand grundet deres leg med former, farver og materialer. Jeg kan godt lide at kombinere forskellige materialer i indretningen, og det giver de mig rig mulighed for. Jeg elsker, at man har mulighed for at designe sine egne møbler via design selv-funktionen på deres website. Der er jo endless opportunities!

I en af vores stuer står også sofaen HENRY, som til at starte med var navy, men nu er lyserød. Det er så smart, at man selv kan skifte betrækket.

Native_AG3.jpg”I soveværelset fylder ODA-tæppet nærmest hele gulvet, så vi altid står op til noget blødt og flot”, fortæller Alberte.

Hvad er den mest overraskende løsning i dit hjem?

Vores ene badeværelse overrasker mange, da vi har valgt at mixe alverdens farver derude. Vi har valgt lyserøde vægge, og fliserne er en kombination af alle de farver, vi overhovedet kunne få. Enten elsker man det, eller også hader man det.

3 tip til andre, der drømmer om en farverig og kreativ indretning?

  1. Vær modig, og lad dig ikke styre af, hvad der passer sammen.
  2. Mix nyt med brugt for at skabe et personligt look.
  3. Indret med møbler, som nemt kan ændre udtryk, hvis du trænger til fornyelse – fx som jeg har gjort med sofaen HENRY, hvor betrækket nemt kan skiftes ud.

Se alle SOFACOMPANYs farverige designs her