"Alle kender da en, der har fundet en Arne Jacobsen stol i storskrald"
SPONSORERET indhold

"Alle kender da en, der har fundet en Arne Jacobsen stol i storskrald"

Passer det virkelig? Og må man overhovedet fiske den 7’er stol op af containeren? Få svarene her...

Foto: Colourbox, Fritz Hansen, lauritz.com og VK stockimages
07. dec. 2015 | Bolig | BoligLiv

Designer Evalou Hauge er en af de heldige, der har fundet en designerstol i storskrald. Se hele boligreportagen her.

Du har garanteret set de smukke billeder i en boligreportage og læst billedteksten, hvor der står "svanestolen reddede parret fra en container for mange år siden" eller noget i den stil. De optræder så ofte, at man på sine egne ture rundt i byen efterhånden bliver skuffet over kun at se byggeaffald i containerne og ingen Børge Mogensen skriveborde. Boligredaktør på BoligLiv Britt Endicott mener, at de seneste 10-15 års fokus på gamle designklassikere har gjort at folk sjældnere og sjældnere smider guld på gaden.

”Jeg har indtryk af, at der var engang man kunne tage langt væk fra Købehavn og håbe på et møbelmirakel på genbrugspladsen, men selv i provinsen ved man altså godt, hvordan møbelklassikerne ser ud nu.”

Selv har Britt Endicott haft heldet med sig en enkelt gang, da hun var ved at svinge ind på genbrugspladsen og bilen foran hende stoppede.

"Ejeren begyndte at tømme bagagerummet og ud hev han 4 Marguerit havestole – vintagemodellen vel at mærke, ikke de nyproducerede. Jeg var nærmest ved at overfalde ham og nåede gudskelov at stoppe ham, inden de røg i stort brændbart”.

SE OGSÅ: Disse møbelklassikere er en god investering

Hvis du ikke finder det i storskrald, kan du være heldig at finde et Marguerit havemøbelsæt hos lauritz.com.

Strafbart at redde en stol

Det var måske et fund i den mere beskedne ende at skalaen, hvis man udelukkende tænker på havemøblernes værdi, men for Britt var det et scoop. Og et bevis på at det stadig kan lade sig gøre at finde klassikere i containerne, selvom der er længere mellem dem. Problemet er bare, at det slet ikke er lovligt at klunse møbler hverken fra containere, genbrugspladser eller i det storskrald, folk har stillet ud på gaden.

Lene Kastrup fra Købehavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning forklarer:

”Det kan sidestilles som tyveri i forhold til straffelovens § 276 og klunsning kan derfor anmeldes til politiet. Vi henviser i stedet til genbrugsstationernes byttecentraler”.

I disse deleøkonomi- og genbrugstider virker det nærmest grotesk, at man ikke bare uden videre kan overtage andre menneskers aflagte møbler, men tre gode grunde til at du ikke må klunse er:

  1. Producenter af elektronik har ansvar for at indsamle deres brugte produkter for at kunne genbruge delene. Kommunerne får penge for at samle affaldet ind. Og producenterne betaler for at få affaldet behandlet. Derfor må du ikke bare tage dem.
  2. Folk må ikke udnytte genbrugsstationerne, som et nemt ”indkøbslager”. Det samme gælder storskrald, der er sat ud på vejen – det må ikke blive en nem forretning.
  3. Der kan opstå diskussioner og ligefrem slagsmål om, hvem der har ret til hvad, hvis alle bare tager for sig af alt, der stilles frem. De fleste kommuner mener, det er nemmere at styre med en byttecentral.

(Kilde: bolius.dk)

Selvom det altså er strafbart at liste af med et nyt natbord fra fortovskanten, selvom naboen har stillet det ud til storskrald, så er det ikke forbudt at spørge ejeren om lov til at tage det. Alle kan godt blive enige om at jo mere vi kan genbruge jo bedre, og derfor er bl.a. Københavns kommune også i gang med et tiltag, hvor man opfordrer ejendomme i København til at etablere byttehjørner, så alle beboerne kan udveksle f.eks. møbler, legetøj og elektronik. Læs mere om, hvordan din ejendom får et byttehjørne her.

Der er stadig mulighed for at gøre et lovligt storskraldskup, bl.a. på storskrald.dk.

Bytte bytte købmand

Det kan godt være du ikke finder Wegnerstole, men der findes heldigvis andre gode steder, hvor du lovligt kan lede efter gratis genbrugsguld er følgende sites:

storskrald.dk

afhent.dk

SE OGSÅ: Rå detaljer i det gamle byhus

SE OGSÅ: 10 inspirerende soveværelser

SE OGSÅ: 1 rum med 4 funktioner