Ann-Kristin undrer sig over aktuel Instagram-debat: Du rydder jo også op, inden du får gæster

Der har været en del debat om, hvordan vi via mediet Instagram skaber et uvirkeligt billede af virkeligheden. Flere har følt behov for pludseligt at invitere indenfor til netop det mere virkelige hjem, der roder og indeholder leverpostejmadder – det ægte og upolerede.

Men hvad handler det egentligt om, når vi det meste af tiden forsøger at portrættere den bedste udgave af os selv og vores hjem – velmenende på godt og på ondt?

I en studiesammenhæng lavede jeg for flere år siden en analyse af mediet Instagram – og det var dengang meget tydeligt, at æstetikken var et af de helt store parametre og rammen for succes (succes = meget opmærksomhed) på dette medie.

For når man har ét sekund, max to, til at fange brugerens opmærksomhed og måske få et ”like”, imens brugeren scroller, så skal det enkelte billede/fortællingen kunne noget særligt. Og nårh ja, så tør jeg godt påstå, at der i virkeligheden ikke er nogen, der gider at ”like” leverpostejmadder.

LÆS OGSÅ: ”I burde skamme jer, så klamme I er”: X Factor-deltagere modtager hadefulde beskeder

I dag er mediet Instagram meget mere end ren æstetik, det er små mini-communities, hvor mennesker portrætterer deres hjem, liv, arbejde, kunst, hobby, sport, virksomhed med mere. Man kan skabe sit eget univers, mini-magasin eller sit eget showroom.

Et magasin og et showroom har aldrig (mig bekendt) haft noget at gøre med virkeligheden. Så hvad er det, det handler om, når nogle pludseligt anfægter, at der mangler ægthed og virkelighed, autenticitet?

Der er jo frit valg til at vælge, hvilket ”showroom” eller ”magasin” man vil lade sig inspirere af. Ligesom man frit vælger, om man vil købe Se & Hør, Vogue, Hendes Verden eller BoligLiv.

I min optik handler det om noget helt andet, når vi drives til at være aktive på et socialt medie som instagram. Det handler om personlig interesse, fordi det ofte giver personligt mening for den enkelte.

Vi er derudover drevet af en motivation til at være aktive via dette medie, og mediet spiller i sig selv en stor rolle for netop at aktivere os. Flere spilleelementer har fx en motiverende effekt.

Lad os sige, at ”likes” i stedet blev kaldt ”point” – så har vi med et spil at gøre. Samtidigt er vi ligeså motiverede af nysgerrighed, det gode eksempel og værdier, som vi kan spejle os i.

Ligesom vi kan være meget motiverede af at be- eller afkræfte de meninger, vi antager, at andre måtte have om os.

LÆS OGSÅ: Munchausen by internet: Når mennesker lyver sig syge

Hovedformålet med vores aktivitet online er at udtrykke social imødekommenhed, at vedligeholde forbindelser og bånd.

Den største drivkraft er måske at opretholde kontakten, og dermed forbindelsen, til det sociale netværk. Det er et kernebehov hos os alle, ligesom vi alle har brug for at udtrykke os.

Vi vil gerne fortælle om, hvor vi er, hvem vi er sammen med, og hvad vi laver der. Om det er via Snapchat, Messenger, Facebook, LinkedIn, Twitter, WhatsApp etc. Alt sammen for at opretholde vores forbindelse i det sociale netværk.

Når jeg inviterer gæster, madklubben eller min familie til spisning, så har jeg næsten altid ryddet lidt op, og måske også gjort lidt rent.

Det er kun i spontane tilfælde og/eller de allernærmeste, jeg lukker ind til sure sokker, afbidte leverpostejmadder og nullermænd på størrelse med tennisbolde. Sådan er det også på Instagram – dem, der kigger med hos mig, er gæster i mit hjem.

Hvad der er det personlige incitament for at udtrykke sig på et socialt medie, må være op til den enkelte, og ikke op til andre at anfægte. Så kan man jo købe et andet magasin i stedet for.

Det, der i virkeligheden er årsagen til den lille debat herinde - om manglende indblik i den virkelige verden - handler måske meget mere om et lille opgør med det, vi lader os styre af, drive af og motivere af i digitale sociale sammenhænge?

Indenfor den digitale verden er der flere, der spår, at det opgør kun vil vokse.