Anne og Phillip Arnhild bolig jul
SPONSORERET indhold

"Julen behøver ikke være så pæn - der skal være plads til nissemænd, uperfekte julekager og ting som børnene har lavet"

Hos Anne og Phillip Arnhild er december lig med sjov og ballade med familien, hygge, hjemmebag og pynt, som ikke altid matcher. Kig med indenfor i deres 115 kvm store lejlighed, hvor der er plads til både tre børn og nisser.

Af: Mette Kirstine Brinch Foto: Christina Kayser O.
20. dec. 2021 | Bolig | BoligLiv

Nogle gange er man bare så glad for sit hjem, at hvis der opstår pladsmangel, må det kunne løses på en eller anden måde. Det var sådan Anne og Phillip havde det, da parret ventede deres tredje barn, og deres to børn på 8 og 11 ønskede hver sit værelse i den 115 kvm store lejlighed. Stuen var det oplagte rum at dele op for at få et ekstra værelse. Men med kun ét vindue i rummet, blev det en udfordring at få lys nok. Men så fik parret den ide at sætte et nyt vindue vinkelret på det eksisterende vindue.

– Vi tænkte først, kan man virkelig det? Men det viste sig at være en genial måde at trylle et ekstra værelse frem. Vores søn får masser af dagslys på sit nye værelse, og selvom stuen er blevet mindre, er den kun blevet mere hyggelig, fortæller Anne.

Fin krans fra Stalks & Roots.
Anne og Phillip har lavet den aftale, at når det gælder indretning, råder hun over de vandrette flader og han over de lodrette flader. Så da Anne kom hjem med en fin krans fra Stalks & Roots, skulle der lige forhandles lidt for at få den op på væggen.

Rejsefund og 80’er-glas

Anne har skabt masser julestemning i hjemmet med sjov og finurlig julepynt, vintergrene i vaser og masser af gran og levende lys.

– Julen behøver ikke være så pæn her hos os. Der skal være plads til nissemænd, uperfekte julekager og ting som børnene har lavet. Min mor havde en tradition med altid at købe noget med hjem til juletræet fra vores rejser. Det har jeg taget til mig, og jeg synes det er sjovt at tage et loppefund fra Sverige eller noget kitsch-agtigt fra Kroatien med hjem, siger Anne. Minder har også stor betydning i julen, og Anne dækker altid julebordet med ting, der sender tankerne tilbage til hendes egen barndom. Risalamanden serveres på isasietter, som dem Annas farmor altid serverede desserter på. Og rødvinsglassene er Clausholm fra Holmegård, der minder Anne om hendes opvækst i 80’erne. Begge dele har Anne fundet på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker.

Hyggeligt kig ind til julebordet gennem den franske dør.
Hyggeligt kig ind til julebordet gennem den franske dør. Spejlet er fra Søstrene Grene. Nagel-stagerne fyldt med levende lys kommer altid på bordet juleaften.

Drillenissen flytter ind

Noget af det Anne holder mest af ved julen er når familiens drillenisse flytter ind. Der sker altid mystiske ting i december, som ingen stiller spørgsmål ved.

– Børnene undrede sig godt nok lidt den dag de vågnede op med briller tegnet i ansigtet. De synes det var lidt mærkeligt, at nissen ikke havde tegnet briller på de voksne. Nu er de så store, at de godt ved nissen ikke eksisterer. Men de leger alligevel med, for vi har det alle sjovt med at lave små pranks på hinanden og give nissen skylden. Og det er en fantastisk måde at modarbejde den stress, som december ellers ofte medfører, slutter Anne.

I køkkenet er der en hyggelig spiseplads med en hjemmebygget bænk og et bord lavet af en birkefinerplade.
I køkkenet er der en hyggelig spiseplads med en hjemmebygget bænk og et bord lavet af en birkefinerplade. Væggen er malet i en klar blå farve, farvekode S4550-R80B. Parret syntes først den var ”Bilka-blå”, men er siden blevet glade for farven. Plakaterne i baggrunden er fra Kunstsalonen.
De fine julesokker til Asta og Wille er købt i Berlin. Englespillet er fra Shop Dora, og lermasken lavede Phillip, da han gik i folkeskole.
De fine julesokker til Asta og Wille er købt i Berlin. Englespillet er fra Shop Dora, og lermasken lavede Phillip, da han gik i folkeskole.
Der er dækket op med hyggelys og julelækkerier i køkkenet. Kopperne og skålen er fra Bornholms keramikfabrik.
Der er dækket op med hyggelys og julelækkerier i køkkenet. Kopperne og skålen er fra Bornholms keramikfabrik.
Anne elsker sjov og anderledes julepynt som adventskransen her med syede lys og kunstgræs fra @Instabydomi.
Anne elsker sjov og anderledes julepynt som adventskransen her med syede lys og kunstgræs fra @Instabydomi.
Familien ledte længe efter en god idé til at skabe et ekstra rum i lejligheden.
Familien ledte længe efter en god idé til at skabe et ekstra rum i lejligheden. Løsningen blev at sætte en rude vinkelret på det eksisterende vindue, så både stue og det nye børneværelse ville få glæde af dagslyset. Ruden er lavet i sikkerhedsglas, og en tømrer har lavet en karm, så det ser mere tidssvarende ud til lejligheden. Sofaen er fra Bolia.
I adventsstagen fra Ferm Living har Anne sat forskellige farvede lys.
I adventsstagen fra Ferm Living har Anne sat forskellige farvede lys. Den lille engel med afrohår har Wille lavet.
En lænestol købt på lauritz.com udgør et hyggeligt læsehjørne i spisestuen.
En lænestol købt på lauritz.com udgør et hyggeligt læsehjørne i spisestuen. I vindueskarmen pynter grene med ornamenter fra bl.a. Smukt Brugt. Trommeæsken er fra Søstrene Grene.
Isasietterne minder Anne om jul hos sin farmor, og Clausholmglassene stod på julebordet hos Annes familie tilbage i 80'erne.
Isasietterne minder Anne om jul hos sin farmor, og Clausholmglassene stod på julebordet hos Annes familie tilbage i 80'erne. De små tallerkener er fra Bornholms keramikfabrik, og de store er fra Per Bo Keramik.
To fløjdøre fører ind til den hyggelige spisestue, hvor Anne har malet væggene i nuancen Støvrosa fra Jotun.
To fløjdøre fører ind til den hyggelige spisestue, hvor Anne har malet væggene i nuancen Støvrosa fra Jotun. Den blomstrede stol købte Anne på et svensk loppemarked til en 50'er, og hun har siden ompolstret den med tekstil fra Stof & Stil. Den sorte spisebordsstol er en gammel Eivind Johansen-stol. Lampen er fra House Doctor.
Stuevinduet er pyntet med ædelgran med kogler samt lys sat i gamle stjernestager.
Stuevinduet er pyntet med ædelgran med kogler samt lys sat i gamle stjernestager. Som en fin detalje er der sat små fluesvampe på, købt hos Søstrene Grene.
På Astas værelse får den fine flagranke i stof lov til at pynte, inden den skal hænges på juletræet.
På Astas værelse får den fine flagranke i stof lov til at pynte, inden den skal hænges på juletræet. Sengetæppet og den blomstrede pude er fra Butik Alrum på Amager.
Wille er glad for endelig at have fået sit eget værelse.
Wille er glad for endelig at have fået sit eget værelse. Og så har han kig ind til stuen, hvilket han synes, er meget hyggeligt. Han har siden fået et rispapirgardin sat op, så der kan lukkes af for lyset fra stuen om aftenen.
En hel hylde i String-reolen er dedikeret til en skov af juletræer fra Søstrene Grene.
En hel hylde i String-reolen er dedikeret til en skov af juletræer fra Søstrene Grene. Ovenover står en lille adventskrans lavet af @Instabydomi.
Pølsevognen købte Anne under en graviditet, hvor hun cravede hotdogs.
Pølsevognen købte Anne under en graviditet, hvor hun cravede hotdogs. Tinsoldaten er et gammelt arvestykke fra farmor, og Merry Fucking Christmas-ophænget i keramik er fra Mette Marie Bang. Øjet i blåt papir er fra Tine Brask, krabben er et rejsefund fra Oslo, og den bolsjestribede karamel er fra Smukt Brugt. Den lille engel med afrohår har Wille lavet.

Anbefalet til dig