Annette Maaløe bolig
Foto: Chris Tonnesen Se det smukke hjem her.

Annettes hjem er fyldt med kunst og klassisk design: ”Der skal være en balance i tingene”

Gennem årtier har Annette Maaløe samlet smukke ting. Det er blevet til et smukt og personligt hjem fyldt med kunst, klassisk design og masser af nøje udvalgt nips.

Nogle mennesker har så god smag og en så særlig sans for detaljen, at de kan leve af det. Et af de mennesker er Annette Maaløe, der siden 1996 har drevet engrosinteriørfirmaet og -butikken Mayol i København.

Det afspejler sig naturligvis i hendes og hendes families bolig i Gentofte, som er indrettet med håndplukkede ting, som hun og hendes mand har samlet gennem mange år. Et af Annettes dogmer er, at man ikke skal fare ud og købe et helt møblement på én gang, men vente, til man finder det helt rigtige. Og det dogme har hun altid levet efter.

"Da vi flyttede ind i huset for 17 år siden, havde vi ikke ret meget med os. Men jeg vil hellere sidde på flyttekasser, indtil jeg falder over det helt rigtige, der passer til både huset og vores smag, end jeg vil købe et eller andet midlertidigt. Jeg synes også, man skal lære et hus at kende, før man kan indrette det. Være i det, se hvordan lyset falder og finde ud af, hvad man egentlig mangler. Så pyt med, om der går et par år med det. Det, der gør en indretning fed, er, at der er kælet for hver eneste detalje, og at hver ting er håndplukket."

Læs også: ”Man må røre ved alt, hoppe i sofaen og spise i designermøblerne”

Underegtage der er et stort rum og opdelt i sektioner.
Hele underetagen er ét stort rum, der er inddelt ét stort rum, der er inddelt i flere sektioner. I den ene i flere sektioner. I den ene ende ligger sofaafdelingen, ende ligger sofaafdelingen, hvor der er god plads til hvor der er god plads til familiehygge i den gamle familiehygge i den gamle Eilersen-sofa med puder fra Eilersen-sofa med puder fra Mayol. Læderlænestolene Mayol. Læderlænestolene har parret overtaget fra har parret overtaget fra Jacobs forældre. Det gamle Jacobs forældre. Det gamle PH-flygel står som en PH-flygel står som en skulptur midt i rummet.

Kunsten at gøre sig umage

Mens mange, der arbejder med interiør, ofte skifter ud i hjemmet, er Annette modsat. Hun er stor tilhænger af ikke at lade sig styre af modeluner.

"Både herhjemme og i mit showroom går jeg efter lækre, varige ting, man bliver glad for i længden. Jeg synes, der er så meget overforbrug og overproduktion, og at jeg som indkøber har et ansvar for at gøre mig umage med at finde smukke ting, der er ordentligt lavet, og som holder længe. Jeg tror ikke, at man bliver glad af at proppe en masse billige ting i dårlig kvalitet ind i hjemmet, og det bliver i øvrigt dyrere på den lange bane."

I Annettes univers skal ting, hun omgiver sig med, have en historie og en sjæl. Derfor fylder hun ikke nødvendigvis sit hjem og sit showroom med for eksempel messing, bare fordi det tilfældigvis er moderne lige nu.

Kunst i stuen.
Den danske kunstner Hanne Varming er Annettes tante, og hun har været så heldig at få en række af hendes skulpturer ind i sit hjem. Den ene af de hvide gipsfigurer forestiller Annette som lille. De kulørte hoveder har Annette taget med hjem fra Marokko.
Spiseplads i køkkenalrummet.
Køkkenalrummet, der også rummer spisepladsen, er holdt i lyse farver. Spisebordet er i lyst træ, og Arne Jacobsens 7’er-stole med armlæn er betrukket med lyst skind. Den lille kommode er fundet hos Fil de Fer for mange år siden, værket på væggen er af kunstneren Viktor IV. Lampen over bordet er Ingo Maurers Zettel-lampe, som der følger en del dekorerede papirer med til – resten laver man selv, og her er en blanding af tegninger og tekster af familien selv og gæster, der har fået en god ide.

"Der skal være en balance i tingene. Det er de ting, der betyder noget for en og har en historie, der bringer den gode stemning ind i hjemmet", siger Annette, der mener, at det i bund og grund handler om at skabe et hjem, der er til at leve i.

"Det her er et hus, hvor der bliver levet. Min mand har to store drenge, så nogle gange er vi mange herhjemme. I vores hus bliver der arbejdet, holdt møder, masser af middage, løbet på rulleskøjter indenfor, lavet masser af mad, spillet høj musik, sunget, danset. Arbejdet, skrevet, læst bøger, drukket stærk kaffe og debatteret. Vi elsker livet her. Det er nok mere end noget andet det, der præger vores indretning. Det er ikke så velovervejet, som det ser ud. Vi kan godt lide at omgive os med ting, der kan bruges, og som bliver smukkere med tiden", siger hun. 

Læs også: ”De får meget plads i vores lejlighed, og det føles ikke som ”et hjem” uden dem”

Køkken med højt til loftet.
Der er så højt till loftet i det store køkkenalrum, at det faktisk kan rumme to etager. Til højre ses et vindue, der går ind til soveværelset på første sal.
Den klassiske Arne Jacobsen-lænestol  Ægget i lyst skind, som parret har haft  i mange år, skaber hygge i hjørnet.
Den klassiske Arne Jacobsen-lænestol Ægget i lyst skind, som parret har haft i mange år, skaber hygge i hjørnet. Den store Hanne Varming-skulptur får hat, hue og halstørklæder efter lyst og årstid.
Et fint miks af arvestykker, rejsefund og loppefund.
Tingene i Annettes hjem har hun og hendes mand samlet gennem hele livet. Her er det et fint miks af arvestykker, rejsefund og loppefund.
Kunstværk af Hanne Varming.
Her er endnu et udpluk af hjemmets mange kunstværker. Annettes tante, kunstneren Hanne Varming, har lavet skulpturen med de to børn.
Lyst soveværelse med fine farveindslag.
Fra det lyse soveværelse på første sal er der udgang til en stor, solrig terrasse. Indretningen er blød og indbydende med fine farveindslag i form af printet tapet, friske blomster, puder og sengetæppe fra Mayol.
Smuk stol og samling af hatte i soveværelset.
Fra vinduet i soveværelset kan man kigge ned til det store køkkenrum. Soveværelset er det rum, hvor der er gjort plads til mest nips, som Annettes samling af stråhatte og små gyldne spejle.
Feminine detaljer fra bl.a. Edition Poshette og Cavallini Papers pynter på stolen ved siden af   sengen.
Feminine detaljer fra bl.a. Edition Poshette og Cavallini Papers pynter på stolen ved siden af
sengen.

Annette Maaløes 3 bedste tip til indretning

  1. Indret med tålmodighed
    Mange har så travlt med at indrette, at de styrter ud og køber et komplet hjem. Men det, der gør et hjem, er det håndplukkede, der passer helt rigtigt ind. Så lad rummene få plads. Find ud af, hvad du mangler, og giv det tid.
  2. Flip ud med tilbehøret 
    I stedet for at have møbler, der flipper ud og spræller i oppusteligt guld, så vælg dine basismøbler i klassisk design og afdæmpede farver. Og slå dig så løs med billeder, nips, puder og andre ting, du nemt kan lave om.
  3. Tag det roligt
    Lad være med at gå for meget op i det. Læs kloge bøger, spis lækker mad, skriv håndskrevne breve til dine venner, snak med dit barn, træn din krop og gør dig umage med dit arbejde. Så vil dit hjem bære præg af det.

Hvem & hvor?

  • Hvem: Annette Maaløe, indehaver af interiørfirmaet og –showroomet Mayol, Mayol.dk og Instagram @mayol_in_copenhagen. Bor sammen med sin mand, Jacob, der er selvstændig, og datteren Veronica på 14 år.
  • Hvor: Villa på 230 kvm i Gentofte.
Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning