Airbnb L Corbusier
SPONSORERET indhold

Vil du prøve at overnatte i en stjernearkitekts boligdrøm, kan du nu leje den på Airbnb

Hvis du trænger til et arkitektonisk fix, så giver Airbnb dig nu muligheden for at bo i boliger, der er tegnet af og til nogle af verdens største arkitekter.

Foto: Airbnb
10. maj. 2019 | Bolig | ALT.dk

Hvis du er arkitekturelsker og altid har drømt om at bo i et arkitektonisk mesterværk, kan dine drømme nu gå i opfyldelse. Udlejningsplatformen Airbnb udlejer boliger designet af arkitektstjerner som Gaudi, Le Corbusier, Zaha Hadid og Jean Nouvel.

Listen her er til inspiration og byder på arkitektoniske mesterværker over hele verden. Du kan eksempelvis leje dig ind i en vertikal skov i Milano, et rådhus i Finland, et tempel i Florida – eller hvad med et solcelledrevet hjem i Mojave-ørkenen i Californien.

VI har samlet nogle af de boliger på Airbnb, som er tegnet af arkitekturens helt store stjerner – og du kan booke dem...

CityLifeMilano af Zaha Hadid Architects

CityLifeMilano af Zaha Hadid Architects (Milano, Italien)

Det milanesiske lejlighedskompleks er kendt for sine bløde buer og flydende kanter. Zaha Hadids bygninger var nogle af de første, der stod klar i CityLife-kvarteret i Milano, der er en hypermoderne enklave i Milanos gamle bydel. Zaha Hadid er desuden kendt for at være ophavskvinde til tilbygningen til kunstmuseet Ordrupgård nord for København og et svømmestadion opført til OL i London i 2012. Se flere billeder af boligen her.

Gaudis palæ af Antonio Gaudi

Gaudis palæ af Antonio Gaudi (Mallorca)

Et af feriehittet Mallorcas store trækplastre – foruden sandstrande og store is – er Gaudis arkitektur. En af Gaudis perler på Mallorca er den gamle bank i Felanitx, der blev bygget i 1912 og sidenhen er blevet renoveret. Hvis man kender en smule til Gaudis arkitektur, vil man opleve stor genkendelse, når man ser denne skønne, skøre og skæve lejlighed. Den ligner settet fra en Wes Anderson-film og skiller sig ud fra de fleste boliger. Se flere billeder af boligen her.

Cité Radieuse af Le Corbusier

Cité Radieuse af Le Corbusier (Marseilles, Frankrig)

Den franske stjernearkitekt Le Corbusier har designet denne, mildt sagt, unikke bolig i Marseilles i Frankrig. Her troner den op over byen som et moderne fyrtårn, der skuer ud over Middelhavet. I toppen af tårnet findes husets spisestue, mens de nedre lokaler fungerer som stue, køkken og soveværelse. Le Corbusier var en af modernismens centrale skikkelser og er blandt andet kendt for at have tegnet FN’s hovedkvarter i New York. Se flere billeder af boligen her.

Thesuites IBIZA Las Boas One af Jean Nouvel

Thesuites IBIZA Las Boas One af Jean Nouvel (Ibiza, Spanien)

En af det 21. Århundredes største arkitekter inden for minimalisme, den franske Jean Nouvel, har designet dette festfyrværkeri på den spanske ferieø, Ibiza. Det farverige boligkompleks med de bløde buer ligger i hovedbyen på øen og findes helt ned til marinaen, hvor luksusyachts sejler forbi dagen lang. I Danmark kender vi bedst Jean Nouvel for at have tegnet DR’s koncerthus i København. Se flere billeder af boligen her.

Schwartz House af Frank Lloyd Wright

Schwartz House af Frank Lloyd Wright (Two Rivers, Wisconsin, USA)

Schwartz House, også kendt som Still Bend, er designet af Frank Lloyd Wright i den lille by Two Rivers i Wisconsin, USA. Det hedengangne livsstilsmagasin Life Magazine kørte i 1938 et projekt, hvor berømte arkitekter skulle designe deres version af et drømmehus for middelklassefamilier. Schwartz House er et af disse drømmehjem. Se flere billeder af boligen her.

The Eppstein House af Frank Lloyd Wright

The Eppstein House af Frank Lloyd Wright (Galesburg, Michigan)

Med store mængder viljestyrke og en smule arkitekthjælp blev Eppstein-huset opført af en gruppe videnskabsmænd i slutningen af 1940’erne. Huset er en del af et større kompleks bestående af 21 huse, specialdesignet af arkitekten Frank Lloyd Wright, til foreningen af videnskabsmænd. Se flere billeder af boligen her.

Vertical Forest af Stefano BoeriVertical Forest af Stefano Boeri (Milano, Italien)

Som en provokatør til den urbane biodiversitet stod Stefano Boeris’ Vertical Forest klar i 2014 med mere end 20.000 planter og buske på bygningens facade. Værtinde Francescas hjem på 2. sal har udsigt over den lokale park. Francesca er 34 år, arbejder i modebranchen og pendler mellem London og Milano. Da hun besluttede sig for at leve pendlerlivet, var det en nem beslutning at udleje den skønne lejlighed gennem Airbnb. Se flere billeder af boligen her.

Il Municipio di Säynätsalo af Alvar Aalto Il Municipio di Säynätsalo (lejl. 1, lejl. 2) af Alvar Aalto (Säynätsalo, Finland)

I december 1951 blev rådhuset i Säynätsalo i Finland indviet som en multifunktionel bygning designet af modernismens mester, Alvar Aalto. I dag er det Airbnb-værten Herri, der varetager stedet. Hans job er at finde nye anvendelsesmuligheder for offentligheden af Säynätsalos rådhus. For to år siden begyndte Herri derfor at udleje to af de beboelige lejligheder, der findes inde i rådhuskomplekset. Se flere billeder af lejlighed 1 her og lejlighed 2 her.

Kubuswoningen af Piet Blom

Kubuswoningen af Piet Blom (Rotterdam, Olanda, Holland)

Kubuswoningen eller Cube House er en samling af innovative huse i Rotterdam designet af arkitekten Piet Blom ud fra ideen om at bo i en ”urban skov”. Stor tæthed mellem husene og tilpas med plads på grundniveauet, for at optimere den indvendige rummelighed. Lilian og Mitch er værter og ejer et af disse kubehuse. Hvert år byder de mange nysgerrige gæster velkommen. Se flere billeder af boligen her.

Muralla Roja af Ricardo Bofill

Muralla Roja af Ricardo Bofill (Alicante, Spanien)

Dette komplekse bygningsværk er designet af Ricardo Bofill i de tidligere 1970’erne i feriefavoritten Alicante i Spanien. Designet beskrives som en labyrint af skygger og er inspireret af de arabiske kasbah (arabisk for ”byen ved havet”, der stod langs Middelhavets kyster som befæstede citadeller. Bofills ide var at skabe et kompleks, der brød med den traditionelle rumfordeling mellem, hvad der er offentligt og privat i et hjem og på samme tid spiller sammen med de klippefyldte omgivelser, hvor de er skabt. Se flere billeder af boligen her.

Villa Vista af Shigeru Ban Architects

Villa Vista af Shigeru Ban Architects (Mirissa, Sri Lanka)

Villa Vista ligger i en 32.000 kvadratmeters tropisk have på en klippe over Weligama Bay på Sri Lankas sydspids. I 2003 bestilte vært og ejer Koenraad sit drømmehus hos det japanske arkitektstudie Shigeru Ban Architects, der er særligt kendt for deres anvendelse af træ. Se flere billeder af boligen her.

Off-grid itHouse af Taalman Koch

Off-grid itHouse af Taalman Koch (Pioneertown, Californien)

Dette hus er designet af Taalman Architecture i 2007 som en krydsning mellem bæredygtigt design og industriel æstetik. itHouse er 100 procent strøm-frit og kun drevet af solceller. Huset er beliggende i en uberørt, afsidesliggende dal i Californiens High Desert, der er en del af Mojaveørkenen på grænsen til Nevada. Huset overholder en række grønne nøgleprincipper, da ejerne ønsker at afsætte så lille et miljømæssigt aftryk som muligt. Det betyder bl.a. minimal forstyrrelse af den naturlige skønhed i landskabet og brug af genanvendelige ressourcer. Se flere billeder af boligen her.

Southall Studio af Rudolph Schindler

Southall Studio af Rudolph Schindler (Los Angeles, Californien)

Dette hjem er designet i 1938 af Rudolph Schindler for komponist og musikunderviser Mildred Southall. Arkitekten havde den udfordring, at stuen skulle designes, så den både kunne anvendes som stue til familiehygge, men samtidig også kunne benyttes som musikværelse med to store flygler, tavler og andre undervisningsmaterialer. I dag huser Southall Studio Marjory og hendes familie, der har istandsat boligen og lejer den ud på Airbnb. Se flere billeder af boligen her.

The Temple House af Lawrence Murray Dixon

The Temple House af Lawrence Murray Dixon (Miami, Florida)

I 1933 lagde den amerikanske arkitekt Lawrence Murray Dixon den første sten i konstruktionen af Temple House – et toetagers artdeco-inspireret enfamiliehus i hjertet af South Beach i Miami Beach, Florida. I dag er det en internationalt anerkendt, prisvindende bygning. Temple House har haft mere end 100 berømtheder boende, været centrum for store private events og destination for mange kræsne rejsende fra hele verdenen. Takket været vært og ejer, Daniel, kan alle booke et ophold via Airbnb og opleve den fantastiske atmosfære, der er i Temple House. Se flere billeder af boligen her.

Anbefalet til dig