SIDSTE CHANCE – KOM MED TIL DANMARKS HYGGELIGSTE KVINDELØB

Boligindretning tørreloft
Foto: Pernille Enoch Fra tørreloft til fed lejlighed

Guide: Inddrag loftsrum til beboelse

Et par har gjort det, mange drømmer om og indrettet et hjem i et tidligere pakhusloft og fået en penthouse-lejlighed midt i byen. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du selv kommer tættere på drømmen, hvis du har mulighed for at inddrage et gammelt loftrum til beboelse.

Mange københavnske lejligheder har tørrelofter og pulterrum, der bare står og samler støv og gamle møbler, der ender "på loftet". Det er synd og skam, særligt hvis man mangler plads, og af den grund overvejer at flytte. For har man mulighed for at inddrage et eller flere rum, der ligger direkte over den lejlighed, man bor i, får man ikke alene mere plads. Man får også en lejlighed, der er helt unik ved at være i to etager og, fordi den ligger øverst i ejendommen, har kig til himmel, fugle og stjerner.

LÆS OGSÅ: 7 tips: Sådan slipper du for skimmelsvamp

Her får du de bedste råd til at udnytte et loftsrum til beboelse:

1. Hvornår kan du inddrage et uudnyttet loftsrum til lejligheder?

Bor du på øverste etage i en ejendom, kan du søge om at få lov til at udvide din lejlighed med en etage oppe under taget. En anden mulighed er at lave en helt ny lejlighed - eller flere - i loftsrummet. Inddragelse af loftsrum kan både være et individuelt projekt for en enkelt ejer eller et fælles projekt for en hel ejerforening.

2. Hvornår er det bedste tidspunkt at inddrage loftet?

Hvis ejendommen alligevel skal have skiftet tag, er det et oplagt tidspunkt, hvis man tænker på at inddrage loftsrummet til lejligheder. Hvis taget alligevel skal udskiftes, er det også muligt at ændre tagkonstruktionen mere radikalt, så den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til at bo under taget. Pladsen under taget kan f.eks. gøres større ved at skifte spærene. Der kan også laves et såkaldt mansardtag, der nærmest er en slags ekstra etage og som giver plads til reelle kvistvinduer.

3. Er der særlige krav til loftsrummet, hvis det skal kunne inddrages til beboelse?

Skal taget ikke skiftes, skal der være en loftshøjde på mindst 2,5 meter på et rimeligt areal inde i lejligheden, for at det er tilladt at bruge loftet til beboelse. Derudover skal der være plads nok til isolering. Det er også en god idé at udnytte eksisterende kviste eller at lave nye, da kviste ud over lys, giver fuld ståhøjde i en større del af lejligheden. Desuden skal der ifølge bygningsreglementet findes et andet sted i ejendommen til opbevaring af de ting, der hidtil er blevet opbevaret på loftet.

4. Kræver det dispensation at inddrage et loftsrum til lejligheder?

Man skal ofte søge om dispensation fra bebyggelsesprocenten. De fleste ejendomme har udnyttet bebyggelsesprocenten til det yderste, dvs. at der er bygget det tilladte antal kvadratmeter. Inden du går i gang med at få lavet et projekt for udnyttelse af loftsrummet, er det derfor en god idé, at din ejer- eller andelsforening kontakter kommunen for at høre, hvad praksis er i forhold til at overskride bebyggelsesprocenten i netop jeres ejendom.

5. Hvilke krav skal opfyldes for at få byggetilladelse i forbindelse med loftrum?

Det er især vigtigt, at der i projektet er gjort rede for, om ejendommen kan bære den øgede vægt fra de nye lejligheder på øverste etage, og hvordan tagetagen bliver stabiliseret mod vinden, hvis der laves indgreb i den eksisterende tagkonstruktion. Emner som brandsikkerhed og lydisolering er også noget, der bliver lagt vægt på.

6. Hvordan får man lys ind på loftet?

Den mest almindelige løsning er at sætte tagvinduer i de skrå tagflader - de såkaldte Velux-vinduer. I nogle tilfælde kan man også lave ovenlys i taget. En anden mulighed er at lave kviste, eller måske et stykke glasfacade/glastag, som kan fungere som udestue, hvilket dog ofte vil kræve dispensation.
I det store åbne areal på 1. sal står familiens flygel, som blev købt på aktion, da parrets børn begyndte at spille. Det bliver ikke brugt så ofte i dag, men er smukt og dekorativt.

Køkkenet fik en makeover da parret flyttede ind. Der kom nye fronter på alle køkkenelementer og en stålbeklædning på køkkenbordet. Gulvet blev malet sort for at skabe dybde og kontrast i det hvide, lyse rum.

Det gamle byhus er næsten lige så smukt udefra.

Kig fra 1. salen ned til køkken og spisestue.

Kilde: Bolius, Boligejernes Videnscenter. Se mere på Bolius.dk

LÆS OGSÅ: Dansk design i svensk træhus

Her bor

Et ægtepar i 50erne

Boligen: Lejlighed på 200 kvadratmeter i 2 etager i et tidligere pakhus i Nyhavn.

Om lejlighedens beboere:
Ægteparret, der er i 50erne, havde altid haft en drøm om at flytte ind til byen, når deres børn flyttede hjemmefra. Det var derfor ikke en svær beslutning at bytte rækkehuset i Charlottenlund ud med lejligheden i indre by - med udsigt over kanalen i Nyhavn og hele det byliv, der følger med. I 1970'erne fik Niels Fagerholts tegnestue til opgave at lave det gamle pakhusloft om til en lejlighed i to etager. Temaet var inspireret af det maritime, og udfordringen var at få maksimal udnyttelse af pladsen på grund af de mange skrå vægge. Resultatet blev blandt andet mange indbyggede skabe og udnyttelse af pladsen under trappen til vaskemaskine og tørretumbler. Hver kvadratmeter er optimalt udnyttet, og derfor føles lejligheden stor, lys og luftig på trods af de skrå vægge på 1. sal.
Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Interiør og Boligkøb