Kvinde søger på nettet

Foto: Getty Images

Top 10: Disse møbler søgte vi mest efter på DBA i 2020

På DBA kan du finde alt fra lurvede sofaer til eksklusive designerlamper. Det er dog ikke alle møbler, der er lige eftertragtede. Her får du listen over de mest populære møbler i 2020.

Møbelkategorien summer som altid af aktivitet – og 2020 var ingen udtagelse. For de flestes vedkommende har 2020 formentlig artet sig en smule anderledes end forventet, og det afspejles også i DBAs møbelkategori.

2020 tog i foråret en uventet drejning – og vores hjem skulle pludselig være mere end bare et fritidssted. Samtidig fik mange også mere tid mellem hænderne, og da det jo er begrænset, hvor mange banankager man kan bage på ugentlig basis, kastede vi os over boligprojekter. Det tyder det i hvert fald på, hvis man ser på aktiviteten i DBAs møbelkategori.

Men hvilke møbler ville danskerne egentlig have fingrene i? Vi er dykket ned i statistikken for at blive klogere på, hvilke møbler der var mest eftertragtet på DBA sidste år.

LÆS OGSÅ: Hvor mange ejer du? IKEA afslører deres mest solgte møbler

Et møbel løber med titlen som den mest populære søgning på DBA 2020

De seneste år har det mest anvendte søgeord på DBA været ’iPhone’. I 2020 blev det dog søgeordet ’sofa’, der løb med prisen som den mest søgte vare på DBA. Hele 1.806.885 gange er ordet ’sofa’ blevet indtastet i søgefeltet – og det er 250.000 gange mere end det foregående år. Blandt de 10 mest anvendte søgeord i 2020 var hele 6 af dem i møbelkategorien, hvilket tegner et billede af interessen for brugte møbler i 2020, som var markant større end i 2019.

De 10 mest populære møbler i 2020

  1. Sofa – 1.806.885 (Plads nr. 1)
  2. Spisebord – 1.290.154 (Plads nr. 3)
  3. Skrivebord – 853.802 (Plads nr. 5)
  4. Kommode – 780.901 (Plads nr. 6)
  5. Sofabord – 772.227 (Plads nr. 7)
  6. Lænestol – 752.564 (Plads nr. 9)
  7. Sovesofa – 615.927 (Plads nr. 13)
  8. Havemøbler – 613.540 (Plads nr. 14)
  9. Reol – 570.807 (Plads nr. 19)
  10. Skænk – 515.753 (Plads nr. 23)

Bemærkelsesværdig på denne liste er ’skrivebord’, der i 2020 er det tredje mest søgte møbel på DBA. I 2019 blev der foretaget 546.224 søgninger på ’skrivbord’ op imod 853.802 søgninger i 2020. Møblet gik dog også fra i 2019 at være den 14. mest søgte vare på hele DBA til i 2020 at ligge i top 6. Dette kan umildbart forklares ved, at mange grundet Covid-19 var nødsaget til at lave et hjemmekontor.

De 5 mest populære boligbrands i 2020

Ifølge DBAs Genbrugsindeks har 8 ud af 10 danskere handlet brugt i 2020. Man kan altså roligt sige, at danskerne er vilde med genbrug – og det er ingen udtagelse, når det gælder designermøbler og bolignips.

Listen nedenfor viser de hyppigst anvendte søgeord indenfor boligbrands:

  1. Montana – 598.826 (Plads nr. 17)
  2. Royal Copenhagen – 353.510 (Plads nr. 62)
  3. Wegner – 341.354 (Plads nr. 68)
  4. Hay – 272.574 (Plads nr. 98)
  5. Ikea – 265.060 (Plads nr. 99)

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilket IKEA-møbel er du?

Montana er gammel kending, der altid er en eftertragtet vare.

’Montana’ var i 2020 det 18. mest anvendte søgeord på hele DBA. I 2019 blev det med 449.766 søgninger kun til en 23. plads.

Desuden vidner de fem ovennævnte boligbrands om at særligt dansk design er eftertragtet på DBA. Kvaliteten (og måske også nyprisen) af møbler og boligtilbehør produceret af disse brands er så høj, at vi gerne køber varerne brugte.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning