Disse boligtendenser kommer til at dominere det nye årti
Foto: SOFACOMPANY Bløde former og afdæmpede tekstiler: SOFACOMPANYs chefdesigner Line Nevers Krabbenhøft giver dig et indblik i dette årtis største tendenser og guider dig til, hvordan du kan få dem ind i indretningen.

Disse boligtendenser kommer til at dominere det nye årti

Få designer Line Nevers Krabbenhøfts bud på de vigtigste tendenser, vi ser på boligfronten lige nu.

Vores hjem og indretning er mere end nogensinde før blevet en identitetsmarkør, der afslører, hvad vi går op i, og hvem vi er som mennesker. Nogle boligtendenser lader vi os inspirere af, mens andre falder uden for vores individuelle smag. Få her designer Line Nevers Krabbenhøfts gennemgang af det nye årtis dominerende tendenser og gode råd til, hvad du skal tænke over, når du køber nyt til boligen.

Nyt årti nye tendenser

Line Nevers Krabbenhøft er chefdesigner hos det danske succesbrand, Sofacompany, der i den grad har vind i sejlene bl.a. på grund af deres evne til at have fingeren på pulsen uden at lade sig rive med af flygtige trends. En af de helt store tendenser, hun ser, der er ved at bane sig vej ind i vores boliger, er de store, bløde møbler:

Vi sidder ikke længere i vores møbler – vi slænger, flyder og lægger os i dem. Det ses tydeligt i det formmæssige udtryk, hvor sofaer fx er blevet både dybere, lavere og blødere. Hvad angår farver bevæger vi os væk fra det mørke, som i stedet erstattes af en mere naturlig farveskala, fx brunlige nuancer som sand, off white, beige og camel samt lysere grålige farver inspireret af strandens sten.”

altdk_naturligfarveskala.jpgSkab en rolig base ved at vælge en sofa i en neutral farve, og lad dit boligtilbehør danne farverige kontraster i indretningen.

Men selvom farverne er afdæmpede og naturlige, ser Line Nevers Krabbenhøft samtidigt en tendens til et mere legende udtryk i vores bolig:

Skulpturelle former er noget, vi kommer til at se meget mere af. Det gør ikke noget, at de polstrede møbler fylder, og så må der gerne eksperimenteres med svingninger og bløde former.

Tendensen med voluminøse og polstrede møbler, mener Line Nevers Krabbenhøft, hænger sammen med den såkaldte ’home textile’-bølge, som vi efterhånden har set i et par år nu:

Flere og flere får florlette gardiner, og mange indretter sig med gulvtæpper, puder og plaider. Vi har behov for ’software’ i vores bolig, der kan stå i kontrast til alt det ’hardware’, vi ellers omgiver os med i hverdagen.”

Endelig kommer vi til at se meget mere til den såkaldte japandi-stil. Her lader man sig inspirere af det japanske, rene udtryk og kombinerer det med skandinavisk design, fortæller Line Nevers Krabbenhøft.

”Mere konkret kan man sige, at dansk 70’er-stil møder den japanske minimalisme. Der er tale om meget lave og bløde møbler, gerne i lyst træ. Det formmæssige udtryk er stringent, men når man sætter sig i møblet, er det blødt og comfy – helt i tråd med, at vi i højere og højere grad, flyder og ligger i vores møbler.

altdk_japandi.jpgEnkelthed, rene linjer og naturlige materialer: Japandi-stilen er en uundgåelig tendens i 2021, og dette ses også i SOFACOMPANYs seneste Aya-kollektion, der forener japansk minimalisme med skandinavisk design.

Fokus på det gode håndværk

Mange af os går ikke bare op i, hvordan vores møbler ser ud. Vi fokuserer også på, hvordan de er produceret og hvilke materialer, de er lavet af, uddyber Line Nevers Krabbenhøft.

Fokus på det gode håndværk er stadigt stigende. Det hænger sammen med forbrugerens bevidsthed omkring bæredygtighed, og tendensen er heller ikke blevet mindre af, at interessen for håndværk som strikning og hækling er steget markant. Vi vil gerne klæde os i og omgive os med ting, der er gjort umage med.

Sofacompany gør også en dyd ud af det gode håndværk, og brandet har f.eks. lige lanceret en ny serie af sofaer med nedtrækninger i stoffet, og Line Nevers Krabbenhøft fremhæver i den sammenhæng de møbler, som dybdehæftninger:

”Her er der tale om en ældgammel møbelpolstringsteknik, mest kendt fra Chesterfieldssofaer. Den teknik har vi eksperimenteret med og skabt et nyt, moderne udtryk.

altdk_hftning.jpgHos SOFACOMPANY går kvalitet og design hånd i hånd. Med respekt for både håndværk og miljø, arbejder møbelvirksomheden kontinuerligt på at skabe tidsløse designklassikere med lang levetid.

Designerens indretningstip

Det kan godt være, vi tror, at vi er unikke, når det kommer til indretning, men vi er alle temmelig mainstream – i hvert fald når det kommer til valg af store møbler til boligen. Vi har dog alle et behov for at indikere, hvem vi er via vores indretning, og ifølge Line Nevers Krabbenhøft er det i stylingen af vores bolig, og ikke i det konkrete produkt, at vi sætter det personlige præg. Men spørgsmålet er, hvad der er vigtigst at prioritere – æstetik eller praktik?

Langt de fleste vejer æstetik først og dernæst praktik”, fortæller Line Nevers Krabbenhøft. Derfor sørger hun og det resterende team hos SofaCompany for at gå ind i designprocessen ud fra en problemløsende tilgang:

Æstetik og praktik er to uløselige størrelser, når man skal designe en sofa. Vi laver ofte user journeys for at lokalisere, hvad folk mangler i deres sofa, for at den kan efterleve det generelle behov til fulde – både med henblik på, hvad sofaen kan, og hvordan den ser ud.

Men et behov kan selvfølgelig ændre sig med tiden, måske får du og din kæreste børn, det kan også være, du bliver skilt og får mindre plads i en ny bolig.

For mange er fleksibilitet et væsentligt behov. Det er vigtigt at give muligheden for at kunne ændre på et møbel, hvis nye behov skulle opstå. Hos SofaCompany har vi fx fordoblet salget af modulsofaer fra 2019-2020.

altdk_modulsofa.jpgUdnyt din modulsofas fleksibilitet i indretningen. Skil den ad og skab små oaser af hygge i stuen – eksempelvis ved at bruge et modul som loungestol.

Det er tidligere blevet nævnt, at det praktiske og æstetiske hænger sammen – for du skal selvfølgelig gå efter det, du synes er pænt – og du kan, ifølge Line Nevers Krabbenhøft, med fordel lade sig inspirere af det smukke, naturlige univers, der dominerer lige nu

 Inviter naturen indenfor – brug naturlige farver. Naturen har sjældent meget skrigende farver, så tænk i støvede og lyse nuancer, især når der skal vælges større møbler som sofa og lænestol. Dekorer også gerne med planter og husk: vælg dine møbler med omhu.”