Ditte Gimm Larsen bolig
Foto: Ditte Gimm Larsen Lidt uden for Aahus bor Ditte og Casper i deres nybyggede rækkehus.

Ugens instagram-bolig

”Det er en bryllupsgave fra mine forældre og os selv, som et plaster på såret over, at vores bryllup blev aflyst”

For to år siden flyttede Ditte Gimm Larsen og hendes mand ind i et nybygget hus. Siden er der lagt en masse tid og kærlighed i at få indrettet en personlig bolig med varme og sjove detaljer. Se det fine hjem her.

En masse farver og personlige løsninger, der skaber liv og varme.

Det blev et centralt omdrejningspunkt i indretningen af deres nye hjem, da Ditte Gimm Larsen og hende mand flyttede ind i et helt nybygget hus lidt uden for Aarhus for to år siden. Her bor de i dag med deres lille søn Ebbe, og snart er der endnu en lille ny på vej.

I soveværelset har de fået lavet et indbygget garderobeskab ud af et IKEA-hack, ligesom de har skabt en anderledes rumfordeling med en glasvæg med sorte rammer.

I stuen har en specialbygget reol fået en vigtig plads, og overalt har den 30-årige blogger på Ditteblog.dk arbejdet med at få det rette mix af farver, genbrugsfund og sjove dimser.

På Instagram følger over 27.000 følgere med, når Ditte deler ud af sin interesse for boligindretning og glimt fra hverdagen.

Mød her kvinden bag @ditteblog og få hendes bedste tips til et personligt hjem:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Mit navn er Ditte Gimm Larsen, jeg er 30 år og bor i et nybygget rækkehus lidt udenfor Aarhus med min mand, Casper, og vores søn Ebbe på 1,5 år. Jeg hjemmepasser pt Ebbe, og snart skal jeg på barsel med lillebror, da jeg har termin i april. Derudover har jeg bloggen Ditteblog.dk.

TV bænken, som er fra Nova Møbler, har Ditte selv malet i farven fra Jotun. Den grønne lampe er fra
TV bænken, som er fra Nova Møbler, har Ditte selv malet i farven Blushing Peach fra Jotun. Kelimtæppet er fra Kelim Kiosken, sofabord  og den grønne lampe er fra Hübsch.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg tror, at min interesse for boligindretning startede ved, at jeg læste utrolig mange blogs og startede min egen af slagsen. Jeg fandt lige så stille ud af, at boligrelateret indhold var noget, der interesserede mine læsere, og jeg begyndte derfor at have mere og mere fokus på den del. I dag er det blandet med mere livsstilsrelaterede emner, som forældreskab, huskøb, økonomi, og hvad der ellers fylder i vores hverdag.

Køkken fra HTH, fliser fra Marokk, skammel fra Træfolk og lamper fra Nordal Interiors.
Køkken fra HTH, fliser fra Marokk, skammel fra Træfolk og lamper fra Nordal Interiors.

Beskriv din stil?

Jeg vil sige: farverig, men alligevel klassisk. Efter vi købte vores hus for snart to år siden, har vi fået en del flere farver ind i vores hjem. Det, jeg synes, er vigtigt i et nybygget hus, hvor man ikke får foræret en masse skæve og personlige detaljer. Samtidig er jeg glad for klassiske møbler, som Folkestolen, Y-stolen og generelt FDB’s klassikkere. De giver noget ro til indretningen, når der er meget andet, der ”larmer”. Vi forsøger også at indrette med en masse træ for at give noget varme til hjemmet.

Koekken_2.jpg

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Det er den store indbyggede reol i stuen. Den har vi drømt om længe, men vi har været lidt i tvivl, om den ville fungere sammen med den lange, indbyggede bænk. Heldigvis var Træfolk (snedkerfirma), som har bygget bænken, med på at lave en flot sammenhængende løsning. Det er en bryllupsgave fra mine forældre og fra os selv, som et plaster på såret over, at vores bryllup blev aflyst grundet corona. Den har virkelig givet meget personlighed til huset, da der ellers ikke har været mange steder at stille keramik, loppefund og så videre, da vi fx ikke har vindueskarme.

Den flotte reol er fra Træfolk.
Den flotte reol er fra Træfolk og er en bryllupsgave.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Af større ting må det være vores barbord i messing/marmor fra Ox Denmarq. Det var mit første dyre køb til boligen, dengang vi stadig boede i lejlighed. Jeg var meget i tvivl, om det var klassisk nok til, at det var fornuftigt at give så mange penge for det. Men jeg er stadig meget glad for det den dag i dag.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Vores billedvæg i stuen og den nye reol. Jeg tror, det er fordi begge områder indeholder en personlig sammensætning. Det er ikke ”bare” en samling af møbler, som alle kunne gå ud og købe. Det er billeder, jeg har samlet over tid, og som nu hænger og udgør en sammenhæng. Og på reolen er det personlige genstande og loppefund, der er stillet så det fremstår harmonisk.

Vores lyserøde badeværelse er dog også højt på listen – fordi lyserød bare altid performer godt, haha.

Ditte og Caspers lyserøde badeværelse. Fliser fra Marokk og spjel fra Ilva.
Ditte og Caspers lyserøde badeværelse. Fliser fra Marokk og spjel fra Ilva.

Badevaerelse_2.jpg

Dit yndlingsrum i boligen?

Det må være soveværelset. Både fordi det er stort og lyst, grundet de store vinduer og retningen mod syd. Men også fordi vi har lavet nogle personlige løsninger derinde.

Vi har lagt to rum sammen for at skabe et stort soveværelse med god plads til garderoben. Vi har selv bygget de indbyggede skabe, som er et IKEA-hack på IKEA’s PAX moduler. Derudover har vi delt rummet op med en stor glasvæg i sorte rammer, der giver rummet noget kant. Så der er lagt en del energi i indretningen af det rum.

Glasvæggen i soveværelset er fra First Floor Copenhagen.
Glasvæggen i soveværelset er fra First Floor Copenhagen.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Da familien bliver til fire til april, er vi så småt gået i gang med at indrette endnu et børneværelse. Det bliver dog i kombination med vores kontor. Vi er i gang med at bygge puslebord, male et gammelt københavnerskab og generelt bare gøre det hyggeligt. Jeg drømmer om en gyngestol til et lille ammehjørne derinde. Enten fra FDB (Børge Mogensen) eller Wegners med flet.

Parret har selv bygget de indbyggede skabe, som er et IKEA-hack på IKEA’s PAX moduler.
Parret har selv bygget de indbyggede skabe, som er et IKEA-hack på IKEA’s PAX moduler.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Jeg vil have svært ved at leve helt minimalistisk og sort/hvidt. Farverne i vores hus gør mig glad, og jeg elsker at dimse rundt med loppefund og keramik og på den måde skabe nye indtryk.

Mine favorit-Instagrammere?

Der er mange, så det er svært at vælge tre. Men i mine ”gemte” ligger hvert fald:

@annkristinlhejl

@marieeigen

@sannienielsen

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Sørg for at indrette med nogle personlige detaljer i alle rum. Fx plakater købt på en ferie, håndlavet keramik, loppefund, et gammelt møbel, der er blevet malet i en fin farve og så videre. Så man ikke kun har ting og møbler, der kan købes af alle.
  2. Indret med træ for at bryde de pæne, hvide flader, hvis du bor i nybyg. Træet giver liv og varme til hjemmet.
  3. Vær ikke bange for at springe ud i at male en væg i en farve. Der kan altid tilføjes en pude eller en plakat til rummet i samme nuance, så der bliver skabt en sammenhæng. Vælg evt. en mat og lidt støvet nuance, hvis du er bange for at den vil stikke for meget ud.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Alt Ebbes farverige legetøj. Vi har legetøj overalt i vores køkkenalrum, selvom jeg prøver at begrænse det til nogle bestemte områder og opbevarer det i fine farverige Aykasa kasser. Men han skal selvfølgelig have sine ting, hvor vi er mest, så jeg lever med det og fjerner det der er alt for iøjnefaldende, inden jeg tager billeder.

Ebbes fine værelse.
Ebbes fine værelse.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Det må være langbænken og reolen i vores stue. To ting, jeg kommer til at savne, når vi engang flytter herfra. Bænken gør det muligt for os at have masser af gæster og alligevel altid have en siddeplads til alle. Den indbyder til masser af leg, da Ebbe bruger den til at hoppe fra. Derudover giver den personlighed til rummet, da den er speciallavet til os, og jeg kan indrette den med masser af planter, puder og så videre.

Reolen, der er speciallavet til Ditte og Casper, giver personlighed til rummet.
Reolen, der er speciallavet til Ditte og Casper, giver personlighed til rummet.

Følg Ditte Gimm Larsen på Instagram her: 

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: ugensinstagrambolig@alt.dk