Julepynt i papir
Foto: Pernille Enoch Sy pakkerne sammen på symaskinen, eller lav søde ornamenter til træet med garn og hvidt papir.

DIY: Sy den fineste julepynt med nål, tråd og papir

Find nål og tråd frem, og sy julekort og fin pynt i papir, eller brug symaskinen i stedet for tape til dette års gaveindpakning.

Julepynt kan lave af mange forskellige materialer. Men nu kan du selv sy hjemmelavet julepynt med papir, nål og tråd. Vi giver dig masser af inspiration.

Se den fine  julepynten i papir lige her.

1.jpg

Guirlande til juletræet

Sy en fin guirlande til træet af hvidt karton. Klip eller udstans cirkler i forskellig størrelse, og sy dem sammen efter hinanden med rød tråd på symaskine. Lad trådene være lange i enderne, så du kan bruge dem som ophæng. Du kan også bruge ranken som pynt i vinduet eller på en pakke.

2.jpg

Julekort

Gør lidt ekstra ud af julekortene med nål og tråd. Du vælger selv, om det skal være den broderede udgave eller den lidt hurtigere, syet på maskine. Hvis du vil lave et broderet kort, skal du skrive på et hvidt kort med en tynd blyantstreg, og derefter sy sting i hånden på stregen med rødt brodergarn. Til juletræskortet klipper du først ca. 6 rektangulære stykker i hvidt papir, så de tilsammen danner et grafisk træ. Læg stykkerne op på et kort og sy på symaskine ned gennem midten med rød tråd. Fold papirstykkerne lidt op, så de løfter sig fra kortet.

Tip

Du kan ofte finde brodergarn i genbrugsbutikker.

Sy fine papirornamenter

Papirornamenter

Klip forskellige former i hvidt karton, og sy sting på symaskine i kanten eller henover ophænget. Træk en sytråd i toppen, så ornamentet kan hænge på træet.

Brug garn som gavebånd.

Garn som gavebånd

Brug garnrester som alternativt gavebånd på pakkerne. Vikl garn om tre fingre en del gange, og sno til sidst garnet nogle gange om midten, så det danner en sløjfe. Sæt garnsløjfen på pakken sammen med en kvist gran.

Broderet bordkort til julebordet

Broderede bordkort til julebordet

Sy bordkortene til årets julebord på maskinen med kraftigt hvidt karton og rød tråd. Du kan også sy dem i hånden med fine sting – eller lade det være et af decembers projekter for krea-glade børn.

Pynt med overraskelse

Pynt med overraskelse

Klip et aflangt stykke hvidt karton, og læg en indpakket karamel eller lignende på midten. Sy på maskine langs siderne, fold derefter toppen den modsatte vej, og sy sammen, så pakken får form som et bolsje.

Sy pakkerne sammen

Sy pakkerne sammen

Lav årets flotteste pakker af hvidt stof, vlieseline eller tykt hvidt papir, som syes sammen langs hele kanten på maskine, når gaven er lagt i. Du kan også sy et mønster med sløjfe eller lignende på fronten, inden gaven syes sammen. Sy et par prøver, inden du syer pakken sammen, afhængig af hvilket materiale, du pakker ind i, for det kan godt drille lidt, når man skal sy i papir.

Tip

Du kan også sy på hvide manilamærker med brodergarn og bruge dem som gavemærker.

Æske med knapÆske med knap

Gem æsker og emballage i løbet af året, så kan du bruge dem til julegaveindpakning. Broder et par sting, og sy en rød knap fast på et stykke hvidt stof, og lim stofstykket fast på æsken, så den er lukket.

Adventkalender

Adventkalender

Pak små beskeder eller pakker ind i hvidt papir. Læg pakkerne ind mellem to stykker transparent papir, og sy dem sammen i kanten på symaskine med rød tråd. Sy hvide papircirkler fast i toppen af pakken, og skriv eller stempl nummer på pakkerne. Lad tråden være ophæng i det ene hjørne, så du kan hænge adventspakkerne op. Bladhylden er fra Jysk.

Tip

Du kan også bruge bleget bagepapir til pakkerne.

Se, hvad vi ellers skriver om: Julepynt og Jul