Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Maling til soveværelset

Maling til soveværelset

Få bedre søvn med farver i dit soveværelse

Soveværelset er et af de vigtigste rum i hjemmet, fordi det er her vi skal lade op og få ny energi. Derfor er både indretning og farvevalg vigtige for at du får en god nats søvn og hver dag kan være veludhvilet.

Det er individuelt hvad vi har brug for i soveværelset for at sove godt. Grundlæggende skal soveværelset være et sted, hvor vi slipper bekymringerne, så vi kan slappe ordentligt af. Her kan farver gøre en stor forskel. Ved at male soveværelset efter dine behov, kan du hjælpe din søvn godt på vej.

Farver at falde i søvn på
Hvis du har svært ved at falde i søvn og har brug for at finde ro, kan det være en god idé at male værelset i rolige, afdæmpede farver, fortæller Beckers Maling.

Lyse og kølige farver, som fx blå, grøn, grå og sandfarvede nuancer hjælper med at skabe ro og balance, og er god til at få pulsen i hvile.

Et studie lavet af hotelsiden Travelodge, fandt ud af at folk, der sover i et soveværelse i blå nuancer får mest søvn med et gennemsnit på 7 timer og 52 minutters søvn.

Det bakkes op af Beckers Maling, der med deres viden om farver, fortæller at blå nuancer netop er en populær farve i soveværelset, fordi de skaber ro. Mørk blå, der går næsten helt over i sort, er en meget polulær farve til soveværelser for tiden.

Farver at vågne op til
Farverne i dit soveværelse kan også hjælpe dig til at vågne bedre. Lyse og varme farver som fx. gule og røde nuancer kan give dig den energi, du har brug for om morgenen, for at komme op.

Varme farver tilfører en rolig og tryg atmosfære i soveværelset. Beckers Maling anbefaler, at man vælger farverne i støvede nuancer, så de ikke larmer for meget. Alternativt kan man vælge at male kun en væg i den farve, for at den ikke larmer for meget. Det er også blevet moderne at male en endegavl for enden af sengen, i en farve der skiller sig lidt ud fra resten af væggen.

Soveværelset skal hænge sammen
For at få det mest optimale ud af dit soveværelse, skal rummet hænge sammen og ikke have store kontraster. Derfor bør dit farvevalg på væggene hænge sammen med resten af interiøret. Samtidig er det også afgørende hvilken størrelse rum, dit soveværelse har og hvor stort et lysindfald, der er. Det lille rum kan nemlig føles endnu mindre, hvis det males i mørke farver.

Beckers Maling har stor erfaring med at hjælpe med at finde den rette farve, og ved hvor vigtigt det er, at man får afprøvet nuancerne inden man går i gang med malerpenslen - uanset hvad man gerne vil have ud af sit soveværelse. Derfor anbefaler de at man køber prøvedåser med forskellige farver, inden det endelige farvevalg.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning og Soveværelse