Kom indenfor i dronning Margrethes private gemakker på Fredensborg Slot
Dronning Margrethe har stil. Sin helt egen stil. Det ses i høj grad i hendes indretning af Fredensborg Slot, hvor klassiske stilarter som barok og rokoko har fået selskab af kraftige farver som æblegrøn, fuchsia og orange og finurlige detaljer som slipsepuder, et sofabord af legoklodser og kunst lavet af såvel hendes børnebørn som Per Kirkeby.
Vi har spurgt forfatter J. Henriette Linnemann, der har skrevet bogen Fredensborg Slot, Kongelige Rammer, hvad det er, der gør dronningens indretningsstil til noget ganske særligt.
Hvornår og hvordan mødte du dronning Margrethe første gang?
“Fra 2006 arbejdede jeg en del år på SMK, bl.a. sammen med daværende chefkonservator Henrik Bjerre, som udstillingsarkitekt, kurator og forfatter. I forbindelse med SMK’s store udstilling af samme navn udgav museet vores udstillingsbog Rammens Kunst. Inden ferniseringen gav jeg dronningen en privat omvisning, hvor vi gennemgik de forskellige stilarter: barok, régence, rokoko etc. Jeg havde kurateret udstillingen i kraftige tidstypiske farver, som et slags moderne kunstværk i sig selv, hvilket dronningen syntes var spændende. I Fredensborg Slot, Kongelige Rammer benytter jeg mig også af markante og distinkte farver i inddelingen af bogen for at illustrere stilperiodernes forskelligartede farveholdninger.”
Fra dronningens arbejdsværelse er der adgang gennem havedøren til den vestvendte terrasse med smuk udsigt mod vandet for enden af den lange allé.
Hvad er baggrunden for bogen?
“Fra 2006-2018 tilbragte jeg meget tid på Fredensborg Slot i vintermånederne, hvor dronningen residerer på Amalienborg. Først i mit arbejde på SMK for at tilse malerirammerne med bevaringschefen og udvælge de malerier og rammer, der skulle ind på museet for at restaureres. Sidenhen igennem min forskning på SMK i CATS-regi (conservation, art, technology and science, red.) for at skrive bogværket om Fredensborg Slot. Det endte med at blive meget mere omfattende og dybdegående end forventet, ja, et helt forskningsprojekt, da billedrammens historie starter med antikken. Jeg tager mit udgangspunkt i arkitekturen, 1700-tallets fem stilarter: barok, régence, rokoko, Louis Seize og nyklassicisme, for til sidst at ende med dronningens egen stilart, som jeg har navngivet Royal Moderne.”
LÆS OGSÅ: Hvem er dronning Margrethe som kunstner? Bliv klogere her
Det er Royal Moderne, når man som dronningen og prins Henrik i den fornemme salon placerer et sofabord, hvor bordpladen er udformet af legoklodser.
Hvordan har Royal Moderne udviklet sig til at blive en selvstændig stilart?
“Royal Moderne tager sin begyndelse i 1972, da dronning Margrethe overtog tronen og gik igang med at sætte sit præg på de kongelige slotte. Stilarten er opstået helt naturligt for dronningen i forbindelse med den nødvendige istandsættelse af Fredensborg Slots interiører. Først førte dronningen bygningen og interiøret så meget tilbage til det historisk korrekte som muligt. Dvs. hun samarbejdede med Nationalmuseet om at genskabe alle rummene efter deres oprindelige stilarter som barok, rokoko, nyklassicisme etc. Det er der ikke nogen monark før dronning Margrethe, der har gjort så systematisk. Men når man støder panden mod en mur og ikke ved, hvad der før var det oprindelige, må man bruge sin fantasi og indsigt. Royal Moderne er opstået ved, at dronning Margrethe har mestret denne disciplin til perfektion: Dronningen har skabt stor magi med sine overraskende farvesammensætninger, der både er dynamiske og giver energi til de ‘støvede’, og i visse tilfælde nedslidte sale og saloner, så det samlede udtryk bliver både spektakulært, sanseligt og berusende.”
Æblegrønne vægge med matchende gardiner kombineret med turkis og orange. Og som prikken over i’et: puder lavet af hhv. prins Henriks slips og stof med børnebørnenes håndaftryk. Alt sammen indbegrebet af Royal Moderne.
Hvad kendetegner Royal Modernes visuelle udtryk?
“Kendetegnet for stilen er det franske ord audacieux, som betyder dristig. Royal Moderne er en skatkiste af forskellige æstetiske referencer og opfindsomme detaljer, hvor der tales flere kunstneriske sprog, og hvor historikken møder moderniteten. Fx dronningens evne til at glæde sig over, hvor meget den eksakte farve, hun afsætter, kan ændre en salon. Hun udtaler i bogen: “Hvis man giver et lille rum kraftige farver, så bliver det lige pludselig ikke så lille endda. Et lille rum, der er malet lyst, kan nemt blive snævert. Men giver man det farver, så ophæver farverne ligesom begrænsningen, og rummet svæver. Så bliver det en hyggelig æske.” Det er et glimrende eksempel på Royal Moderne, som fx kan opleves i dronningens arbejdsværelse, hvor boiseringen (panelværket red.) er malet i en kraftig magenta med æblegrønne stafferinger (kanter, red.) Royal Moderne er dronning Margrethes helt personlige og meget internationale stil, som helt sikkert vil holde, også i eftertiden. Derudover vil jeg fremhæve dronningens gemal, den meget kunstneriske prins Henrik, der var ligeså kreativ som dronningen, blot på en anden måde. Det har naturligvis haft en vigtig betydning for parrets fælles hjem og stil, at prins Henrik har en baggrund i både Frankrig og Indokina.”
Du har mødt dronningen ved flere lejligheder. Hvordan oplevede du hende?
“Jeg fik en privat audiens hos dronningen, da jeg skulle præsentere min idé til bogen om Fredensborg Slot, og siden mødtes vi en håndfuld gange i forbindelse med arbejdet med bogen. Da jeg var to år inde i arbejdet med bogen, var layoutet på plads, og jeg spurgte dronningens slotsforvalter på Fredensborg Slot, om H. M. Dronningen ville læse den igennem, inden den blev trykt. Han svarede venligt, at det kunne jeg bestemt ikke forvente, at dronningen havde tid til. Et par timer senere ringede dronningens hofdame og spurgte, om jeg ville komme op til Fredensborg med bogens layout. Dronningen ville meget gerne se det. Det overraskede mig, at hun rent faktisk læste hele bogen fra ende til anden og satte noter de steder, hvor hun havde rettelser eller tilføjelser. Da jeg havde første prøvetryk klar, spurgte jeg, om jeg måtte give dronningens stilbegreb navnet Royal Moderne. Det, syntes hun, var “en vældig god idé.” Da dronningen afleverede mit manuskript tilbage, modtog jeg et håndskrevet brev fra hende, hvori hun skrev, at bogen “var meget spændende læsning,” og at hun håbede, at jeg ikke fortvivlede over hendes kommentarer og rettelser. Det var virkelig sødt af hende og noget, jeg blev meget glad for, da det jo betød en blåstempling af mit arbejde.”
Om Fredensborg Slot
- Frederik 4. byggede barokslottet Fredensborg Slot, som er opkaldt efter afslutningen på Store Nordiske Krig, i starten af 1700-tallet. Tanken var at skabe et royalt jagtslot og et fristed for den kongelige familie.
- Slottet er gennem årene blevet restaureret og lavet om af de siddende regenter, men det var først under Christian 9., at det begyndte at fungere som egentlig sommerresidens, som det var tiltænkt.
- Dronning Margrethes mor, dronning Ingrid, påbegyndte den restaurering, som dronning Margrethe i 1972 fortsatte, da hun overtog tronen. Dronningen har dels genskabt de originale stilarter som barok, rokoko og nyklassicisme og har derudover skabt sin egen, som af J. Henriette Linnemann har fået navnet Royal Moderne.
- I dag bor dronning Margrethe på slottet tre måneder om foråret og tre måneder om efteråret, og det er også her, der afholdes sølvbryllupper og fødselsdage.
Om J. Henriette Linnemann
- J. Henriette Linnemann er uddannet arkitekt MAA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, har en Master of Art fra Royal College of Art i London og har desuden læst kunsthistorie på Københavns Universitet.
- Som ung studerende hun bl.a. hos professor Mogens Breyen, hos møbelarkitekten Poul Kjærholm og professor Poul Gernes på Billedhuggerskolen. Siden har hun arbejdet for bl.a. Paustian, Henning Larsens Tegnestue, Bruun Rasmussen Kunstauktioner og SMK.
- Bogen Fredensborg Slot, Kongelige Rammer udkom juni 2019 og høstede fem stjerner i både Weekendavisen, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten.