Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Gør loppefund til lækre elementer i indretningen

Læs med her, og få inspiration til, hvordan du nemt kan give et gammelt møbel nyt og spændende liv.

Du har måske været på adskillige loppemarkeder hen over sommeren, hvor du har fundet flere fine loppefund, der mangler et final touch. Det kan også være, du i forvejen har en gammel trist kommode eller en lidt småkedelig skammel stående derhjemme. Heldigvis skal der ikke særlig meget til at give gammelt nips og møbler nyt liv. Maler du din skammel over i en smuk turkis farve, eller pepper du den lidt forfaldne hvide kommode op med solskinsgul maling, giver dit interiør et helt nyt og mere spændende udtryk. Du kan næsten heller ikke scrolle igennem dit insta-feed, uden der dukker indretningsbilleder op ad vægge malet i modige nuancer og møbler i skønne farver. Vi vil nemlig gerne have farve ind i vores bolig. Og det er heldigvis nemt at være med på bølgen.

DIY - Flere farver i boligen
Det kræver som sagt kun en smule forberedelse og lidt malearbejde, så har loppefundet givet nyt liv til din bolig. Og anvender du en miljømærket træværksmaling, kan du tilmed placere det nymalede møbel på børneværelset – uden dårlig samvittighed.

Når det kommer til simpel boligfornyelse, er mulighederne endeløse, det er bare om at finde de gode ideer. Hvad med for eksempel at friske spisestuen op med et sofabord i stærk orange? Du kan også sætte kulør på kommoden med fx den blommefarvede Plommon og Pudderrosa (se video i bunden af artiklen). De lidt kedelige pyntebogstaver i træ kan hurtigt få et helt nyt udtryk ved at male dem i forskellige farver. Din noget rustne lysestage bliver så god som ny med en lækker metalfarve, og endelig kan tremmesengen til poden blive underskøn med en let lysegrå farve.

Beckers hører blandt Nordens mest miljøvenlige malingsfabrikanter, og om du så bor i en stor Patricia villa, en toværelses lejlighed i storbyen eller i nybyg, finder du hos Beckers et bredt sortiment, der passer til netop lige din bolig – uanset om det er en væg, gulv, møbler eller andet nips, der trænger til en kærlig (maler)hånd.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning og DIY