Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Nye trends i køkkenet

Der blæser nye vinde i de danske køkkener. Hvor vi tidligere har indrettet vores køkkener i hvide nuancer for at fremelske det minimalistisk og lyse udtryk, begynder mørkere nuancer nu at komme til. Selvom det hvide køkken stadig er danskernes foretrukne, er den klare tendens at mørkere farver er på vej ind ad køkkendøren.

Det er især det grå køkken, som er blevet populært hos danskerne - og det er der flere gode grunde til. Det grå køkken er en elegant balancegang mellem det hvide og det sorte køkken. Det er ikke så sterilt, som det hvide køkken og ikke så dystert, som det sorte. Samtidig signalerer den grå farve stadig minimalisme og god stil.

Køkkener som dette Nordic Grå Cashmere køkken fra Aubo er et godt eks. på det grå køkken. 

Farverne er altafgørende

Hos den vestjyske køkkenproducent AUBO oplever man også, at det grå køkken er en af de trends, som danskerne i stigende grad efterspørger. Hvor gråt tidligere blev opfattet som kedeligt, har det fået nyt liv og ny visuel identitet. Grå nuancer i køkkenet giver mere varme end hvidt-i-hvidt, som modsat gråt hurtigt kan fremstå koldt.

Når vi danskere skifter køkkenet ud, er farven altafgørende. Køkkenet er hjemmets banegård og hjemmets samlingssted, og derfor skal det være rart for krop og sjæl at opholde sig i. Det grå køkken opfylder mange af kravene – ikke kun på det visuelle plan, men også det funktionelle. Mange vælger det hvide køkken, fordi det er tidløst og ”det sikre valg”. Men med eksempelvis lysegrå nuancer opnår man den samme sikkerhed og det samme klassiske udtryk, men får også mere varme i hjemmets vigtigste rum.

Grå farver er mere funktionelle

Grå er en fleksibel farve, der nemmere end hvid kan kombineres med alskens materialer og farver. Derfor kan man med nemme, små tiltag indrette sit grå køkken i stort set alle retninger, man vil.

Køkkenet er ikke bare hjemmets sociale samlingspunkt. Det er også et produktionsrum. Og et gråt køkken er mindre sart og udmærker sig ved især at skjule skrammer og ridser, som i andre farver ofte bliver mere tydelige. Det samme gælder støv, snavs og fedtede børnefingre – specielt hvis man vælger kvalitetsmaterialer som eksempelvis AUBOs Fenix køkken.

Se, hvad vi ellers skriver om: Køkken