GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

ÖVERALLT IKEA
Foto: IKEA

IKEA vil bringe mennesker sammen: Se særkollektionen, der hylder afrikansk æstetik

Nordens største møbelvirksomhed har inviteret 10 afrikanske designere til at sætte deres præg på særkollektionen ÖVERALLT. Resultatet er et farverigt univers med plads til uformelle sammenkomster.

Der er smæk på farverne, når IKEA i begyndelsen af maj kan fylde butikkerne med deres seneste særkollektion, ÖVERALLT. 

Her smelter den velkendte, skandinaviske minimalisme i ét med Afrikas grafiske design og traditionelle håndværk.

Resultatet? Et legende og urbant univers, der sender tankerne til gode sammenkomster under varmere himmelstrøg.

Bag den smukke kollektion står et hold af afrikanske designere og kunstnere fra det kreative netværk "Design Indaba", der i samarbejde med den svenske møbelgigant har gravet i de moderne, afrikanske ritualer og skabt en serie af såvel møbler som porcelæn, tekstiler og endda en bæredygtig taske. 

Og formålet med den nye særkollektion er ikke til at overse: Der skal skabes plads til fællesskab og uformelle sammenkomster. 

- Vi er interesserede i menneskers ritualer, når det handler om at sætte farten ned, sidde sammen og spise og drikke sammen, forklarer designerne Bethan Rayner og Naeem Biviji i en pressemddelelse. 

Særkollektionen er fremstillet med både bæredygtighed og simple strategier i højsæde. Den glitrende taske er f.eks. lavet af affaldsmateriale fra produktionen af chipsposer, mens lænestolen er skåret i simpelt krydsfiner med en stiksav. 

ÖVERALLT er en særkollektion, der kun sælges i varehusene i en begrænset periode. Kollektionen lanceres 10. maj 2019.

Baenk.jpg

Den smarte afrundede bænk er fremstillet af eukalyptus, og har du flere bænke, kan de snildt sættes sammen, så der er plads til hele familien omkring bordet eller bålet.

ÖVERALLT bænk 799 kr.

Quilt.jpg

Hvad enten du er på stranden eller i sommerhuset, så vil den quiltede plaid i skrappe farver og herlige mønstre helt sikkert bringe lykke. 

ÖVERALLT, plaid, multifarvet, 129 kr. 

Overallt_ikea_pude.jpg

Puder skal der til! Denne afrikansk inspireret pude er vævet med en speciel væveteknik, hvilket gør, at den er blød og meget behagelig at lægge hovedet på.

ÖVERALLT, pudebetræk 79 kr.

Kurv.jpg

Kurven her er et kunstværk i sig selv. De smukke fletninger udsmykker kurven på fineste vis. Kurvene kan anvende både ude og inde.

ÖVERALLT, kurv 99 kr. og 179 kr.

Reol.jpg

Hylder kan man aldrig få nok af, og denne væghylden kommer i ubehandlet træ, så du selv kan give den dit eget personlige præg. 

ÖVERALLT, væghylde,299 kr.

Tasker.jpg

Det er ikke til at se det, men denne taske er lavet af affaldsmaterialer fra produktionen af kartoffelchips, og det er noget, vi kan lide i disse bæredygtige tider.

ÖVERALLT, taske, multifarvet, 79  kr. og 99 kr.

Stol.jpg

Kun 5 'brikker' skal der til at samle denne stol - det er som et puslespil for begyndere. Hvis du ønsker et andet udtryk end det lyse birkefiner, så kan den males i lige den farve, du ønsker.

ÖVERALLT, lænestol, krydsfiner, 399 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning og IKEA