"Vores stil er kendetegnet af en kombination af designikoner og loppefund, hvilket jeg synes gør vores hjem personligt"

Der er mange møbelklassikere i Mathilde Engelund og Nicholas Larsens hjem. Børge Mogensens Spanske Stol, som Mathilde sparede sammen til i lang tid på SU, har plads i et hjørne af køkkenalrummet, og omkring Egon Eiermann-spisebordet står Wegners klassiske Y-stole. Alligevel er boligen langt fra klassisk eller kedelig, for blandt alle klassikerne sniger der sig masser af genbrugsguld og finurlige detaljer ind.

"Jeg vil sige, at vores stil er kendetegnet af en kombination af designikoner og loppefund, hvilket jeg synes gør vores hjem personligt. Jeg er stor fan af danske designikoner, og jeg drømmer om at bo med mange flere, men samtidig elsker jeg at gå på jagt efter gode genbrugsfund med en fin historie bag", fortæller Mathilde, der er så heldig, at hun ofte får lov at nuppe gode fund, før vi andre kan få fingrene i dem.

"Nicholas’ farmor er frivillig i en stor genbrugshal, hvor jeg indimellem får lov til at tage med ud og rode hele hallen igennem for fine sager, inden andre kunder får fingrene i dem … Der er virkelig guld at finde derude", fortæller hun med et smil på læben.

Faktisk er samtlige af hendes vaser fundet i genbrugshallen, den brune patinerede puf i stuen er også et fund derfra, og også mange af keramikkopperne er farmors fortjeneste. Og ofte er det keramikken, som Mathildes øje falder på, når hun tager på loppejagt.

"Keramik kan både tjene til praktisk brug, men det kan virkelig også noget æstetisk. Jeg har en forkærlighed for keramik. Jeg kan ikke gå forbi en butik eller et loppemarked uden lige at finkæmme stedet for fine vaser eller smukke keramikkopper. Jeg kan godt lide, at der er en historie bag mine keramikkøb, og derfor køber jeg altid keramik med hjem fra de rejser, jeg er på. For to år siden var vi på Bali, hvor det endte med, at jeg måtte købe en ekstra håndbagagekuffert med hjem, fordi jeg havde købt så meget keramik. Jeg har dog en regel om, at jeg ikke skal købe to ens stykker keramik, så al min keramik er forskellig i både farver og former", fortæller hun.

Oprindeligt bestod Mathilde og Nicholas Vesterbro-lejlighed af fire forholdsvis små rum, men et stort alrum var altafgørende for børnefamilien, der ønskede et åbent rum, hvor hele familien kunne være sammen. De så potentialet i at ændre lidt på planløsningen, så de kunne få det alrum, som de altid havde drømt om.

"Vores tema for renoveringen af lejligheden var ”lys og rummelighed”. Vi har fokuseret på at få rummene til at virke større. Jeg oplever ofte, at lejligheder i København er forholdsvis mørke, da de ligger meget tæt, men også fordi der typisk er altaner på ejendommen, der skygger for lysindfaldet. Derfor forsøgte vi at skabe et lyst hjem, selvom lysindfaldet var knapt", siger Mathilde.

To rum blev til ét for at opfylde ønsket om lys og rummelighed. Parret ville hellere give afkald på et af værelserne og inddrage det i ét stort rum end at have køkkenet i et rum og et lille, mørkt værelse ved siden af.

"For at skabe sammenhæng mellem rummene har vi lagt nyt gulv og givet det en omgang hvid maling i hele lejligheden. Det er også for at få rummene til at virke større", fortæller Mathilde.

Tilbage efter ombygningen står en søjle midt i rummet, som de fleste nok ville hade, men ikke Mathilde. Faktisk er det en af hendes yndlingsdetaljer. Hun er vild med, at den bærende søjle bryder det nu store rum, og indimellem giver hun den en klat maling, der ændrer udtrykket totalt i rummet. Selvom drømmen altid har været et stort og luftigt alrum, kom det faktisk bag på Mathilde, hvor svært det var at indrette rummet, da det kom til stykket.

"Det var faktisk forholdsvis svært at indrette både spisestue, stue og køkken i ét rum. I begyndelsen følte jeg, at jeg manglede vægge at indrette op ad, men efter at have flyttet sofa og spisebord frem og tilbage en hulens masse gange, synes jeg egentlig, at det alligevel fungerer. Jeg tænker en del i rene linjer og stationer i min indretning. Det var vigtigt for mig, at det ikke så rodet ud med så mange funktioner i ét og samme rum. Jeg forsøgte derfor at skabe små rum i rummet."