Plastikaffald
Foto: Getty Images Det anslås, at der er 150 ton plastik i verdenshavene, og at der årligt udledes ca. 9 mio. ton.

Nedsæt dit plastikforbrug: 7 nemme tips

Emballage til dagligvarer udgør næsten 75% af danskernes årlige plastikforbrug, men ved at tænke lidt over dit forbrug af plastik i hverdagen, kan du nemt nedsætte dit forbrug – og give miljøet en hjælpende hånd.

Plastikkopper, engangsservice, vatpinde, sugerør – ja, selv cigaretskod. Du tænker måske ikke over det men rigtigt mange af de produkter, som du anvender i hverdagen, er lavet af plast, og netop plastik udgør et større og større problem for både miljøet, naturen og vores klima. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening består 12-13 pct. af det affald, som en dansk husstand smider ud om året af plastik, hvilket svarer til 50 kg plastik årligt. Dette er et stort miljømæssigt problem, da plastik er lavet af olie, og når det bliver brændt, bidrager det til klimaforandringerne. Desuden er meget plast slet ikke designet til genanvendelse, så selvom du sorterer dit affald, er det kun ca. 15 pct. af plasten, der kan genbruges – resten ender til forbrænding.

12-13% af det affald, som en dansk husstand smider ud om året, består af plastik.
greenmatch.dk

7 tips til mindre plastik i hverdagen

1. Genbrug dåser og glas

I stedet for at pakke dine madvarer ind i fx film og plastikposer er det langt bedre for klimaet, hvis du genbruger de beholdere, du i forvejen har stående. Gamle syltetøjsglas, glasflasker, dåser og andre typer af beholdere er en bæredygtig og plastikvenlig måde at opbevare dine rester eller madpakken til i morgen. Der findes desuden naturligt indpakningspapir lavet af bivoks, som nemt kan erstatte både plastfilm og stanniol.

LÆS OGSÅ: Syv bæredygtige alternativer til hverdagsbrug

2. Medbring din egen kaffekop

I gennemsnit bruger vi hver især 70 engangskopper årligt. Næste gang du er på farten og har brug for kaffe, så husk din egen genanvendelige termokop, som du enten kan fylde op derhjemme eller få fyldt op på din lokale kaffebar. Eller sæt dig ned og nyd din kaffe i en porcelænskop og få samtidigt en lille pause. På mange arbejdspladser findes også engangskopper til vand og kaffe, så her kan det også være en god ide at medbringe sin egen kaffekop.

3. Husk en indkøbspose

Plastikposer ligger ofte og flyder rundt omkring, og desuden er de dyre. For at spare både penge og naturen kan det derfor være en god ide altid at have et stofnet i tasken, når du går på spontant indkøb. Hvis du tager din egen pose med, når du køber ind, og siger nej til plastikposer i de butikker, du bliver tilbudt, kan du hurtigt spare op til 1,7 kg plastik om året.

LÆS OGSÅ: Hækl dit eget indkøbsnet

4. Skift plastikflasken ud med en drikkedunk

Selvom mange lande efterhånden har et velfungerende retursystem, så flyder det alligevel med tomme plastikflasker på stranden og rundt omkring i naturen. Idéen om, at vores retursystem er en grøn og miljørigtig løsning, er desuden delvist forkert. Der bruges nemlig enorme ressourcer på at indsamle, omsmelte og transportere engangsplastikflasker, og faktisk udleder produktionen af to halvliters flasker samme mænge CO2 som én kilometers kørsel i bil. Herhjemme har vi noget at de reneste drikkevand i verden, så en måde at spare på engangsflaskerne er at medbringe din egen drikkedunk, når du er på farten og fylde op med gratis vand i løbet af dagen, eller bruge vandflasken flere gange.

5. Udskift din karklud

De pastelfarvede engangsklude, som kan bruges både som karklude og til rengøring er fulde af mikroplast, som ryger direkte ud i havet, hver gang du vasker dem i vaskemaskinen. Det er en langt mindre synder end eksempelvis bildæk, men kludene udgør alligevel en betydelig del af den mikroplast, der udledes i naturen. Udskift derfor dine engangsklude med fx karklude af økologisk bomuld eller plastfrie klude lavet af træfibre, som oven i købet er kompostbare.

LÆS OGSÅ: Rengøringsekspert: Denne type karklud er en bakterierede

6. Farvel til vatpinde, hygiejnebind og håndsæbe

En del af det plastik, der ender i havet stammer fra bl.a. vatpinde, vådservietter og hygiejnebind, der bliver skyllet direkte ud i afløbet. Fx anslås det, at der på verdensplan bruges ca. 545 milliarder vatpinde. For at begrænse plastik i hverdagen kunne du overveje at købe mere miljøvenlige alternativer som vatpinde af pap eller træ og genanvendelige vaskeklude. Og så er menstruationskoppen et godt alternativ til bind og tamponer. Da flere typer sæbe indeholder små stykker mikroplast, kan det også være en god ide at udskifte din showergel eller flydende håndsæbe med en økologisk sæbeblok uden plastikemballage og mikroplast.

LÆS OGSÅ: Hækl dine egen vatrondeller

7. Drop engangsservice på skovturen

Engangsservice fremstillet af plast som fx tallerkner, sugerør, glas og bestik er noget af det, der flyder mest i naturen. Ofte har vi det nemlig med på skovturen eller på stranden, og det er desværre ikke det hele, der ender i skraldespanden. Skift derfor engangsservicen i plastik ud med almindelig service, eller gå efter produkter fremstillet af et mere miljøvenlige materialer som fx sukkerørsfibre, palmeblade eller bambus.

Vidste du f.eks., at en dansker bruger 85 plastikposer om året? Ved at medbringe din egen stofpose når du køber ind, kan du derfor spare 1,7 kg plastik om året.
greenmatch.dk

De største plastiksyndere i hverdagen

De største plastiksyndere i din hverdag er emballage til dagligvarer. Emballagen udgør næsten 75% af danskernes årlige plastikforbrug.

Her får du en oversigt over ti af de værste plastsyndere:

Emballage - 77,63%

Cigaretskod – 11,89%

Plastikposer – 4,89%

Engangskrus – 2,82%

Plastikflasker – 2,42%

Showergel – 0,46%

Håndsæbe – 0,28%

Vatpinde – 0,20%

Sugerør – 0,14%

Tandbørster – 0,12%

Kend din plast

Plast er rigtig mange ting. Det er emballage fra madvarer, frugt og grønt, dunke fra drikkevarer, shampoo og rengøringsmidler, plastikposer fra slik og bakker til madvarer. Noget plast smeltes om og bruges igen, men for at de forskellige typer plast kan genanvendes, skal de sorteres hver for sig.

Plast til genbrug

Hård plast:

Hård plast, som er stift og beholder sin form, er plast til genbrug. Det gælder fx:

  • Emballage fra mad
  • Låg
  • Tomme bøtter og dunke fra rengøringsmidler
  • Beholdere
  • Plastflasker
  • Skyllet plastemballage fra mad og drikkevarer
  • Ren plastikservice

Blød plast:

Blød plast, der krøller som avispapir, og som du kan binde knude på eller let rive i stykker er plast, til genbrug. Det gælder fx:

  • Tomme indkøbsposer og plastposer
  • Klar og farvet folie
  • Bobleplast
  • Tomme klare og farvede sække

Plast til restaffald

Skumplast, der knækker nemt eller er svampet, er plast til restaffald.

Fakta om plastik

  • I Danmark brugte vi i 2016 177.000 tons plastikemballage
  • 12-13% af det affald, som en dansk husstand smider ud om året, består af plastik
  • En dansk husstand smider hvert år i gennemsnit 50 kg plastik ud i skraldespanden
  • 1/3 af henkastet småt affald i Danmark er plastik. Det sv.t. 39% af alt affald
  • I dag indeholder oceanerne et ton plastik for hver fem tons fisk. Forskerne anslår, at der i 2025 vil være et ton plastik for hver tre tons fisk
  • Det anslås, at der er 150 ton plastik i verdenshavene, og at der årligt udledes ca. 9 mio. ton
Se, hvad vi ellers skriver om: Bæredygtighed, Klima og Guide