Planter i korkprop
SPONSORERET indhold

Gem din korkpropper… og brug dem som potter

Korkpropper med sukkulenter er en sjov genbrugsidé, der kun kræver, at du samler nogle propper og har lidt tålmodighed.

Af:: Karen Marie Dehn Foto: Anitta Behrendt
25. mar. 2020 | Bolig | Hendes Verden

Småt er godt, og de sjove miniatureplanter vil helt sikkert få smilet frem på læberne hos dem, der får øje på den søde detalje.

Korkprop_plant_2.jpg

Sådan laver du små miniplanter i korkpropper

Materialer:

  • Korkpropper
  • Skalpel
  • Syl
  • Urtekniv
  • Små magneter
  • Limpistol
  • Pottemuld
  • Sukkulenter

Trin for tin guide

  • Skær med skalpellen 2-3 mm fra proppens kant, alt efter hvor stor den er.
  • Vip forsigtigt små stykker kork ud. Gentag arbejdsgangen, og brug henholdsvis syl, skalpel og urtekniv til at grave hullet i proppen større. Når de første ca. 0,5 cm er lirket ud, kan du forsigtigt dreje urtekniven rundt i hullet og løsne korken. Grav og drej til hullet er 2-3 cm dybt.
  • Lim én eller flere små magneter på bagsiden af korkproppen.
  • Når potterne er færdige, stoppes en lille smule jord i hullet.
  • Pres en lille stikling fra en sukkulent ned i jorden. Fyld evt. efter med lidt ekstra jord.

Korkprop_plant_1.jpg

Hendes Verden nr. 8/2019

Anbefalet til dig