Prins Nikolai lejlighed til salg
SPONSORERET indhold

Vil du bo som en kongelig? Nu kan du købe prins Nikolais lejlighed

Den danske prins har sat sin bolig i indre by i København til salg. Lejligheden med tre værelser fordelt på flere etager og med egen tagterrasse er således igen at finde på boligmarkedet efter blot en måned væk.

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Klaus Bo Christensen/Her&Nu
25. mar. 2022 | Bolig | ALT.dk

Hvis du drømmer om at bo lidt som en kongelig, er det måske nu, du skal slå til?

For nu er det nemlig muligt at få fingrene i ingen ringere end prins Nikolais lejlighed i indre by i København. Det er anden gang, at den danske prins har sat sin lejlighed til slag, skriver boligmediet Boliga.dk.

Tilbage i september sidste år satte den 22-årige prins første gang sin 70 kvadratmeter lejlighed med tre værelser til salg. Det var var dog uden held, og for en lille måned siden blev den taget af markedet.

Men nu er der sat et nyt til salg-skilt op igen – og måske det er et genbrug af det gamle skilt?

Prisen er i hvert fald præcis den samme som tilbage i september. Vil du have fingre i prinsens bolig, som fordeler sig over flere etager i et byhus tæt på Søerne og Nørreport, står den (igen) udbudt for 5.250.000 kroner.

Lejligheden ligger i stueetagen i en ejendom fra 1880, og udover den eksklusive beliggenhed rummer ejerlejligheden også på noget så eftertragtet som en tagterrasse.

Prins Nikolai købte selv lejligheden tilbage i 2019 for 4,1 millioner kroner, og hvis han får solgt lejligheden til sin ønskede pris, kan han således også glæde sig over, at København K - ligesom andre dele af landet - har oplevet markante boligprisstigninger på få år.

I København K alene er udbudskvadratmeterpriserne for ejerlejligheder steget 29 procent fra 2019 til det aktuelle udbud.

Kvadratmeterprisen for prinsens lejlighed ligger lige nu på 75.000 kroner, og det er ifølge Boligas beregninger i den høje ende af de allerede dyre lejligheder i den eftertragtede bydel. Her koster en gennemsnitlig ejerlejlighedskvadratmeter i området tættere på 69.300 kroner i øjeblikket.

Prins Nikolai er den førstefødte søn af prins Joakim og grevinde Alexandra. Prinsen studerer på Copenhagen Business School - og har netop læst et semester i Paris, hvor resten af den royale familiegren er bosat.

Se Prins Nikolais lejlighed her.

Se flere billeder af lejligheden her.

Anbefalet til dig