Rikke Lens have blomster
SPONSORERET indhold

Det startede med en lille vejbod og nu forpagter Rikke Lenz en 2000 kvadratmeter stor blomstermark

Rikke Lentz fik for alvor åbnet øjnene for blomsternes magi, da hun boede i New York og arbejdede for en gartner, der lavede penthousehaver. I dag boltrer hun sig på 2000 kvm frodig økologisk landbrugsjord, hvor sommerblomsternes farveflor kan tage pusten fra de fleste.

Af:: Rikke Graff Juel Foto: Christina B. Kjeldsen
05. jun. 2021 | Bolig | BoligLiv

Det er en hobby, der er gået bersærk for mig. Det vokser og vokser og bliver vildere og vildere, fortæller Rikke Lentz, mens hun holder en pause fra arbejdet ude i blomstermarken. De 2000 kvadratmeter næringsrig økologisk muld, hvor hun udlever sin blomsterdrøm, kræver arbejde året rundt, og det er noget af et skridt fra den rækkehushave i Brede, som det hele begyndte med.

– Jeg har altid interesseret mig for at være udenfor og se tingene vokse, særligt blomster, gør noget godt for mit sind. Jeg prøvede også at dyrke grøntsager en overgang, men blomsterne tog hurtigt over. Det er skønheden i dem, der taler til mig. Jeg føler nærmest, at blomsterne tog mig i hænderne og sagde; kom nu i gang, fortæller hun.

1. Rikke med en kælen gæst i blomstermarken. Hun oplever stor interesse for at dyrke og arbejde med økologiske blomster til kranse og buketter, og hun afholder kurser i det hele 2. En buket fra Brede havekiosk afspejler Rikke Lentz’ forkærlighed for blomster i alle farver og former.

Haveterapi

Rikke Lentz kommer selv fra en familie, hvor der blev gået op i hjemmelavet gødning og en god kompost til køkkenhaven. Som yngre boede hun i New York, hvor hun arbejdede for en gartner, der lavede taghaver på Manhattan, og Rikke anlagde sin egen lille have hjemme i New Jersey med overskudsblomsterne. Da hun flyttede til Danmark igen og siden ind i rækkehuset i Brede sammen med sin mand, begyndte hun i det små med hjemmedyrkede blomster og fine buketter, som Rikke solgte i sin ’havekiosk’ til naboerne på vejen. Havearbejdet og blomsterne blev en kilde til daglig glæde.

– Jeg har læst meget om haveterapi, så jeg kendte godt til de positive effekter, men jeg har selv oplevet så tydeligt, hvor godt det er. Jeg oplever, at tiden går i stå, og jeg kan være ude i min have i mange timer og blive forundret over, hvor lang tid, der er gået. Jeg tænker ikke på bekymringer, men går i et med det, der er foran mig, fortæller hun.

3.jpg

Cirkulær lykkefølelse

De sidste par år har Rikke skaleret sit blomsterliv væsentligt op, og hun forpagter nu 2000 kvadratmeter jord ved Mangholm i Hillerød, hvor hun har flere hjælpende hænder, der indimellem bruger en dag på at luge mellem rækkerne.

– Jeg har haft flere frivillige, der synes det er enormt afstressende at luge. For nogen er det bare en virkelig effektiv måde at rense tankerne på. Man bliver aldrig færdig, og der vil altid være noget, der skal gøres, og når man først har accepteret det, så bliver hvert møde med planterne en glæde. Fra såning til buketten, hvert skridt giver mening og hver proces er vigtig. Det er meget cirkulært, og det tror jeg er enormt godt for sindet. Og at se et frø vokse sig til en stor solsikke eller en stolt kavaler, der bare blomstrer og blomstrer hele sommeren igennem, det er for mig et mirakel hvert eneste år, slutter hun.

Rudbeckia Sahara gør sig yndigt i en buket med dens mange varierende farver. I samme frøbrev kan farverne  variere en del, men altid kun til den smukke side.
Rudbeckia Sahara gør sig yndigt i en buket med dens mange varierende farver. I samme frøbrev kan farverne variere en del, men altid kun til den smukke side.
Sommerkrans bundet med etårig salvie, frøkenhat, rød havemælde,  matrem, frøkapsler fra jomfru i det grønne og græsser.
Sommerkrans bundet med etårig salvie, frøkenhat, rød havemælde, matrem, frøkapsler fra jomfru i det grønne og græsser.
Rikke Lenz i blomstermarken.
Rikke Lenz i blomstermarken.
Rudbeckia Sahara er en favorit – også hos sommerfuglene.
Rudbeckia Sahara er en favorit – også hos sommerfuglene.
I tunnelen dyrker Rikke masser af tagetes og ærteblomster. Der er desuden gjort plads til, at der kan afholdes blomsterworkshops på udvalgte aftener i sensommeren. Udenfor tunnelen ses en stor variation af stolt kavaler og selvsået rød havemælde.

Rikkes jord er delt op i to jordlodder. En staudehave og en produktionshave. Her ses et kig ud over staudehaven på den økologiske gård Mangholm. Staudehaven er altid åben for gårdens gæster i weekenden.

Rikke på vej rundt i marken efter blomster til en stor og farverig buket. De røde spir bagerst er rød havemælde, som blomstrer villigt med røde frøstande i mange uger. Plantens blade er spiselige og det er stilken med frøstande, der egner sig godt til buketter.

Anbefalet til dig