Tæt på skov og strand
SPONSORERET indhold

Svensk træhus i Nordsjælland: Tæt på skov og strand

I et svensk træhus nær Helsinge bor Anne Eriksen Bøgesvang med sin familie. Med fælles passion har de omdannet en byggegrund til et skønt landsted med udsigt over Arresø.

Af:: Julie Pri Kovsted Foto: Lisbett Wedendahl
24. jul. 2014 | Bolig | ALT for damerne

Anne og hendes mand, Lars, boede på Nørrebro, da de i 1998 faldt for den skønne byggegrund i Nordsjælland. Tre år senere gik byggeriet af deres drømmehus, et svensk træhus, i gang. Det var ikke et tilfælde, at valget faldt på området omkring Arresø, Anne og Lars er nemlig begge opvokset i Nordsjælland med højt til himlen og tæt på skov og strand. Afstikkeren til København var mest, fordi de var unge, og byen skulle prøves af.


TERRASSE Mod sydvest medbetonflisebelægning omkranset af chaussésten. Den parklignende grund på 3000 kvm med køkkenhave i baggrunden.

At Anne og hendes mand føler sig født til at bo i de omgivelser, de nu boltrer sig i, ses tydeligt på det engagement og den kærlighed, de lægger i deres husprojekter − alt som vedrører hus og have, er parrets store fælles passion. Lars hopper gerne på traktoren, lægger fliser og laver større anlægsarbejder. Anne kan godt lide at spotte tidens trend og er en mester i at gøre gode handler på de lokale loppemarkeder. På deres efterårsfamilieture, som ofte går til Skagen, bliver vejen lagt forbi de lokale antikbutikker.

Svensk, fransk og lidt moderne
Husets rum fungerer rigtigt godt, og her er det mest udskiftning af møbler, ny maling og brugskunst, som løbende udgør forandringerne. Allerede når man træder ind i hallen fornemmer man, at det har været hensigten at drage lyset og haven ind i boligen. Husets stueetage er i klassisk countrystil og præget af åbne rum, med flere udgange til havens terrasser.


KØKKEN Køkkenet er familiensyndlingsrum. Anne holder af at lave mad og tilbringer meget tid i og omkring køkkenet. Det er holdt i rustik stil med elementer fra Ikea. Fliserne på gulvet er i tegl og giver en landlig stemning. De gule lampeledninger skaber en fin kontrast til de hvide lamper fra Holmegaard. HALL Den højloftede hall er indrettet medbænk i almuestil, skænken er købt hos Tisvilde Antik. Fliser fra Kalk- og Mørtelværkerne Frederiksberg. Plakaten er fra Gstaad, hvor familien har haft en timeshare.


KØKKEN.

− Vores køkken-alrum er yndlingsrummet. Lyset vælder ind, og at stå i køkkenet og kigge ud over Arresø og fårene på marken, er det bedste jeg ved, siger Anne. Dagligstuen er afslappet indrettet med fokus på naturens farver. Rummet bruges mest i vinterhalvåret, hvor børnene kan se fjernsyn eller spille på klaver. Førstesalens repos bruges flittigt med to chaiselonger, man kan ligge og læse i.


STUE.


SOVEVÆRELSE Anneelsker soveværelset, som ligger mod nord og derfor altid er svalt. Lamperne er fra Frøken Mage i Gilleleje, og sengetæppet fra Isabella Smith.

Alle rum er indrettet i en blød og let stil, som er nem at ændre, hvis familien ønsker et andet udtryk. Parret har gennem årene fyldt en hel garage med møbler og loppefund, som bliver brugt til at skabe forandring i hjemmet. Indretningen spænder fra klassisk dansk design til Ikea, loppemarkeds- og antikfund, samt nøje udvalgte ting fundet på nettet og på rejser. Der er en perfektionisme i indretningen, men huset indbyder først og fremmest til masser af gæster og hygge.

SE OGSÅ PÅ RUMID.DK: Trend 2014: Sci-fi Metallic


SPISESTUE Når vejret ikkeer til at spise ude, bliver alle måltider indtaget rundt om det charmerende, gamle bord. Stilen er svensk og fra omkring år 1900. Over bordet hænger Koglen af PH, som er købt brugt. Anne er rigtig glad for resultatet med den nye lampe, som strammer det lidt bløde look op. STUE Lænestol fra Ikea, pudefra Diva og Design. Standerlampen i stål og glas er af PH. Det sorte ur i vindueskarmen er fundet antikt.


BADEVÆRELSE Det lyse bad er indretteti tidløs stil med fliser fra Kalk og Mørtelværkerne Frederiksberg. Skabselementerne er fra Ikea med en terrazzobordplade. Det nostalgiske servantestel er Annes mormors. Bænken er et loppefund. STUE.


STUE Sofabordet i rustik stil har parretkøbt på Rosmosegård.Bakke og tæppe er fundet hos Mølbak på parrets ture i Skagen. Sofapuderne har Anne fundet hos By Nord.

Familiens næste projekt står snart færdigt. Et havehus er under opførelse, og det ser især Anne frem til.

− Jeg glæder mig til at sidde i mit havehus og læse søndagsavisen.


UDSIGT Fra haven er der grønt så langt øjet rækker.


SE OGSÅ PÅ BOLIGLIV.DK: Skøn pariserlejlighed: Smukt og enkelt stilmiks