Tryl med tapet
SPONSORERET indhold

Tryl med tapet

Tapetbilleder kan bruges til at fremhæve et særligt område i boligen, f.eks. spisehjørnet og der skal ikke meget mere til end hvide vægge i et sparsomt indrettet rum for at skabe maksimal effekt. Slip fantasien løs, og gå på jagt i bøger og på nettet efter motiver, eller giv dig i kast med hesten her.

Foto: Mikkel Adsbøl
14. sep. 2012 | Bolig | BoligLiv

Du skal bruge: Et billede, foto eller design, du synes om. En overhead projektor, en tusch, en saks, kridt, en skarp hobbykniv og tapetklister.

Sådan gør du: Tegn omridset af billedet over på overhead projektor-papir med tusch. Bland tapet-klisteret op ifølge vejledningen på pakken. Klæb 4 længder tapet direkte op på væggen med tapetklister. Projekter billedet op på væggen i den ønskede størrelse med overhead projektoren, mens tapetklisteret stadig er fugtigt. Tegn omridset op med kridt. Skær overskydende tapet væk med en skarp hobbykniv. Tør væggen af med en fugtig klud for at fjerne kridt og rester af tapetklister, og lad motivet tørre.

Tapetet Bazaar fra Eijffinger koster 429 kr. pr. rulle fås hos Mandrup-Poulsen Tapeter.
Kortene er designet af Charles and Ray Eames, str. medium, 399 kr. fra Hay. Resten i privateje.