Hvad end du selv har valgt at få en medicinsk eller kirurgisk abort, eller du har aborteret spontant og ufrivilligt, melder der sig en masse spørgsmål.
Få svar på, hvordan en abort forgår, hvilke tegn, du skal være opmærksom på, og læs andre kvinders historie.
En spontan abort er en ufrivillig abort, hvor kroppen af den ene eller anden grund afstøder fosteret inden uge 22. Jo længere hen du kommer i din graviditet, jo mindre er risikoen for spontan abort. 15-20 % af alle graviditeter ender i en spontan abort – de fleste af dem sker inden uge 12. Du kan læse mere om tegnene på spontan abort i vores artikel "De 5 hyppigste tegn på abort".
Symptomerne på spontan abort kan være følgende:
Ingen af disse symptomer er dog sikre. Det er ikke unormalt at bløde lidt i starten, selv om du har en sund graviditet, og nogle kvinder oplever ingen tegn på, at de er gravide, før de er mange uger inde i deres graviditet. Kontakt derfor altid din læge, hvis du er bekymret.
I Danmark har kvinder over 18 år ret til at få en abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge. Kvinder under 18 år skal have samtykke af forældre eller en værge, men kan også ansøge om at få fortaget en abort uden. Ønsker du at få foretaget en abort, skal du kontakte din læge.
Foto: Getty
En medicinsk abort bliver anbefalet, hvis du er kortere end ni uger henne. Find ud af, hvor langt du er henne ved at bruge vores terminsberegner. Ved denne type abort, bruger man mifepreston, der er et præparat i tabletform, der stopper graviditetens udvikling og hjælper livmoderen til at skille sig af med det befrugtede æg. 1-2 døgn efter skal du tage præparatet misoprostol som tablet eller stikpille. Misoprostol får livmoderen til at trække sig sammen. Når du aborterer, vil sammentrækningerne i livmoderen føles som kraftige menstruationssmerter.
Er du mindre end ni uger henne, kan aborten foregå derhjemme. Efter ni uger skal du være på sygehuset under aborten. Er du hjemme, skal du have en voksen person hos dig, indtil det er overstået.
Kirurgisk abort anbefales først fra uge 7, fordi det inden da er mere sikkert af få en medicinsk abort. Find ud af, hvor langt du er henne ved at bruge vores terminsberegner. Du skal være fastende, hvis du skal have foretaget en kirurgisk abort. Det vil sige, at du ikke må spise og drikke fra midnat aftenen inden aborten. Du må heller ikke ryge inden. Du får en tablet eller en stikpille med præparatet prostaglandin, inden det kirurgiske indgreb. Prostaglandin blødgør og udvider din livmoderhals.
I de fleste tilfælde er du i fuld narkose under en kirurgisk abort, men indgrebet kan også blive udført under lokalbedøvelse. Når du er bedøvet, udvider lægen din livmoderhals, indfører et plastikrør og suger graviditeten ud. Hele indgrebet tager 10 til 20 minutter.
Du skal regne med at være sygemeldt i en til to dage efter den kirurgiske abort, og det er vigtigt, at du det første døgn har en voksen person hos dig. Efter aborten bløder du, som havde du menstruation, og du kan have småblødninger i ugerne efter.
Det er helt normalt at bløde og at have smerter, der minder om menstruationssmerter de første dage efter aborten. Hvis du får feber, eller hvis smerterne eller blødningerne varer ved og tiltager, skal du tage kontakt til en læge.
De fleste aborter i Danmark bliver foretaget uden efterfølgende komplikationer, men i få tilfælde sker det, at livmoderen ikke bliver ordentligt tømt. Det kan resultere i blødninger, underlivsbetændelse og betændelse i livmoderens slimhinde. I de tilfælde skal du have en udskrabning. Har du mistanke om, at der skulle være noget galt, skal du kontakte din læge. I meget sjældne tilfælde kan en abort resultere i sterilitet.
I 1 ud af 200 tilfælde mislykkes medicinske aborter, og fostret overlever. Får du ikke din menstruation inden for 6 uger efter, du har fået foretaget en medicinsk abort, skal du kontakte din læge for at få af- eller bekræftet, om du stadig er gravid.
Er du længere henne end uge 12, og vil du alligevel gerne have foretaget en abort, kan du ansøge om det hos Abortsamrådet. Du kan kun få tilladelse til en sen abort, hvis der er en meget god grund: F.eks. hvis dit eget helbred er i fare, hvis fosteret er sygt, eller du er blevet gravid som følge af en voldtægt eller incest.
Kilder: Sundhed.dk, Mødrehjælpen.dk
På ALT.dk kan du finde mange flere artikler om blandt andet Downs Syndrom, graviditet og fertilitet fra Vores Børn, ALT for damerne, Eurowoman, Fit Living, Hendes Verden og Hjemmet.