Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Depression - symptomer & test dig selv

Depression, angsttilstande og stress fylder stadig mere i lægernes kalendere, og der ordineres, sælges og spises mere nerve- og antidepressiv medicin end nogensinde før.

Ondt i sjælen er en alvorlig bivirkning ved vores velfærdssamfund.

Mellem 150.000 og 200.000 danskere lider af en depression.

 

vis
mere

Er du bare nedtrykt, eller har du en depression?

Det er helt normalt at være ked af det eller have en grå dag, hvor humøret ikke er i top. Men går du hele tiden rundt og føler dig trist og træt, kan det være tegn på en depression.

De fleste af os oplever indimellem, at humøret går op og ned. Man kan føle sig nedtrykt eller tænke triste tanker, og det er absolut helt normalt. Men det at have en ”grå dag”, hvor humøret ikke er helt i top, og du føler dig ked af det, er bestemt ikke det samme som at lide af en egentlig depression.

Når man er nedtrykt, er det typisk en korterevarende tilstand, hvor man kan føle sig trist eller være træt af det hele. Man kan være ked af det på grund af uoverensstemmelser med en veninde eller problemer i parforholdet, eller man kan være i sorg, fordi man har mistet et familiemedlem eller sit job. Der er altså som regel en helt konkret årsag til, at du er ked af det. Man ved, hvad der nager en, og der er tale om en naturlig reaktion.

En depression kommer langsomt snigende

Nedtrykthed er typisk kortvarigt, og ligesom den opstår pludseligt, så kan den lige så pludseligt gå over igen. Hvis man bliver ramt af en depression, er det derimod en helt anden tilstand, der både varer længere og stikker dybere end almindeligt dårligt humør. Samtidig sker der en ændring af stofskiftet i hjernen.

I modsætning til nedtrykthed kommer en depression langsomt snigende. Den er typisk ikke udløst af noget pludseligt opstået eller et konkret problem, men kan fx skyldes større eller mindre belastninger som svigt og traumer i barndommen, langvarig stress eller ændringer i hormonbalancen, fx i overgangsalderen. Der er således tale om en egentlig sygdom, hvor du gennem længere tid har følt dig nedtrykt, mangler overskud og interesse og føler dig mere træt og energiforladt end ellers.

Afhængig af depressionens sværhedsgrad oplever mange også, at de får koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. De mister typisk appetitten og lysten til sex, føler sig angste og bliver selvbebrejdende, og i de sværeste tilfælde rammes nogen af tvangs- og selvmordstanker.

Hvor almindelig nedtrykthed ikke nødvendigvis forhindrer dig i at kunne fungere socialt eller passe dit arbejde, så kan selv små hverdagsting opleves som svære og uoverskuelige, hvis du lider af en egentlig depression. Mange oplever, at de hverken kan fungere på arbejdet eller socialt og ikke er i stand til at tage sig af selv helt almindelige, daglige gøremål som at stå op om morgenen, tage tøj på eller lave mad.

I modsætning til nedtrykthed, der som regel går over af sig selv, hvis man tager hånd om det, som var årsag til den, så kræver det mere, at komme ud af en depression. Stress, alkohol, mangel på motion, lys og søvn er elementer, der kan ”trigge” en depression, og ved at kende de tidlige tegn på en depression kan man tidligt gribe ind og måske helt forhindre et egentligt depressivt udbrud.

Psykoterapi er som regel tilstrækkeligt til at behandle lette depressioner, mens sværere tilfælde ofte må behandles med medicin. Desuden er det vigtigt, at man trods depressionen ikke isolerer sig og søger den fornødne hjælp ved at kontakte en læge eller psykolog.

Kilder: psykiatrifonden.dk og depressionsforeningen.dk

Symptomer

Symptomerne på en depression er mangeartede og ofte forveksles de med symptomer på andre ting (se de 8 tegn). Vær opmærksom på, at forbigående humørsvingninger er en del af livet og af vores personlighed og temperament. Men bliver nedtryktheden - eller den overdrevne opstemthed - fpr påtrængende eller vedvarende, skal du for en sikkerheds skyld søge læge. Depressioner skal tages i opløbet!

Læs også: Overset fænomen: Flere bliver deprimeret om foråret

Årsager

Der er sjældent kun en, og de er ikke så ligetil. Ud over psykisk overbelastning skyldes mange depressioner også noget fysisk eller biokemisk – f.eks. mangel på vitaminer, allergi, forurening eller en hormonel ubalance.

For lidt søvn øger risikoen for depression

Der skal ikke mere til end en uge med bare fire timers søvn hver nat, før vores hormonprofil vendes på hovedet og svarer til profiler, der ses hos ældre mennesker eller personer, der lider af depression. Især hos unge, der sover mindre end 7-8 timer hver nat, er risikoen for at få en depression fem gange højere end for deres velsovende kammerater.

Fastfood øger risikoen for depression Undersøgelser viser, at usund kost kan føre til depression. I en af de største undersøgelser på området blev 43.000 kvinder fulgt i 12 år. Her tegnede der sig et klart billede af, hvilke kvinder der blev diagnosticeret med depression, og hvilke der ikke gjorde. Gruppen af kvinder, der hver dag spiste enten rødt kød, fedt, raffinerede kornprodukter som pasta, hvidt brød, kiks og chips eller drak sodavand, havde op til 41 procent højere risiko for at udvikle en depression, end de kvinder som spiste sundt. Det skyldes, at den usunde kost skaber inflammation i kroppen og altså også i hjernen. For meget inflammation kan betyde hjertesygdomme, diabetes, kræft og ja, depression.

Behandling

Normalt vil du få ordineret “lykkepiller” eller anden antidepressiv medicin – forhåbentlig kombineret med psykoterapi. Undersøgelser har nemlig vist, at kombinationen medicin + adfærdsændringer er det mest effektive.

8 tegn, du skal tage alvorligt:

  • Manglende appetit og vægttab – eller det modsatte.
  • Søvnløshed – eller det modsatte.
  • Fysisk hyperaktivitet – eller inaktivitet.
  • Manglende livslyst – og/eller manglende lyst til sex.
  • Manglende energi/kronisk træthed.
  • Overdreven selvkritik, bekymring og skyldfølelse
  • Nedsat tanke- og koncentrationsevne.
  • Tanker, der kredser om død.

Har du gennem mere end en måned haft bare fire af disse symptomer, bør du snakke med en læge.Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Læs også: Ekspert: Sådan undgår du vinterdepression

Det kan du selv gøre

Spis blodsukkerstabiliserende kost med gode fedtstoffer og tryptofanholdige emner som kød, fisk, rejer, æg, torskerogn, lever, nødder, mandler, kerner, bønner og linser. Tryptofan er et forstadie til “lykkehormonet” serotonin. Gerne banan og lidt mørk chokolade.

Rosenroden kan både løfte humøret og give mere energi. Ser ikke ud til at forstyrre virkningen af anden medicin. Tag f.eks. 2 Arctic Root (dobbelt dosis).

Få motion – i mindst ½ time dagligt.

Masser af dagslys. Lysterapi og ekstra D-vitamin (f.eks. 50-70 mcg) i vinterhalvåret.

God søvn i 7-8 timer. Undgå koffeinholdrige drikke og alkohol, som forstyrrer søvnen.

Vær obs. på hormonpiller, medicin, alkohol, glutenoverfølsomhed, aspartam og andet, der kan belaste leveren og hjernens kemi.

Spis stærke multi-vitaminer samt ekstra B-vitaminer og magnesium. 2-3 gram fiskeolie med omega-3, som er vigtig for hjernen og nervesystemet.

Perikon øger lysfølsomheden og produktionen af serotonin. Populær i snaps. Frarådes ved receptpligtig medicin. Findes f.eks. i Velzina og Neurokan.

  • Både depression og udbrændthed øger din risiko for at få en blodprop i hjernen. 
  • Mange af symptomerne på stress, udbrændthed og depression er sammenfaldende. 
  • Tungmetaller og anden forurening kan udløse en depression.
Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi, Stress, Sygdom, P-piller, Antiinflammatorisk kost og Migræne