Fødsel: Her er alt du skal vide om at føde

Hvordan foregår en normal fødsel?

Hvor ondt gør det at føde?

Kan man få en smertefri fødsel?

Hvor lang tid tager det at føde?

Hvordan foregår en igangsættelse, og kan du sætte din fødsel i gang selv?

Her på siden finder du svar på alle dine spørgsmål om fødslen og dens forløb.

God læselyst og god fødsel!

Læs mere

Sådan foregår en normal fødsel

Hvordan forløber en normal fødsel? Ikke to fødsler er ens, men alle normale, vaginale fødsler kan opdeles i tre perioder med i alt fem faser:

Udvidningsperioden

  • Den latente fase. Du begynder at få veer, og de er sandsynligvis stadig uregelmæssige både i styrke og varighed. De er medvirkende til, at livmoderhalsen afkortes, og livmodermunden begynder at åbne sig.
  • Den aktive fase. Dine veer bliver regelmæssige, kommer hyppigere, de varer længere og tager til i styrke. I denne fase åbner livmodermunden sig fra 4-6 cm til at være 8 cm åben.
  • Overgangsfasen. Her er veerne allermest intense og kan nemt vare op til halvandet minut med to minutters intervaller. Du udvider dig fra 8 til 10 cm. 

De første faser varer ca. 12-18 timer for en førstegangsfødende og typisk 4-10 timer for en flergangsfødende, men kan også vare kortere eller strække sig over flere døgn.

Uddrivningsperioden

  • Nedtrængningsfasen. Inden denne fase begynder, opstår der nogle gang en pause i veerne, så kroppen kan samle kræfter. Barnet rykker sig længere ned i bækkenet og trykker med hovedet på endetarmen, hvilket kan få det til at føles som om, du skal på toilettet.
  • Pressefasen. Du begynder at føle pressetrang. Barnets hoved står på bækkenbunden og er nu klar til at blive født. Længden på pressefasen kan variere. For en førstegangsfødende er det ikke unormalt, at den varer en time, men kan også vare længere. Læs mere i vores artikel Så lang tid tager en fødsel.

Efterbyrdsperioden

Når barnet er født, skal du føde moderkagen. Dette kaldes efterbyrdsperioden. Det tager typisk 15 minutter, men kan vare længere tid.

Kilder: Sundhed.dk, bogen "Din graviditet og fødsel"

Hvor ondt gør det at føde?

"Det gør lige så ondt at føde et barn som at få en kommode ned over sine bare tæer, mens man får trukket sine fortænder ud og spiser en af Klaus' habanerochilier og skider den ud, mens man får tequila i øjnene".

Sådan beskriver skuespiller, filminstruktør og forfatter Hella Joof smerten ved at føde.

Der findes mange udlægninger af, hvordan en fødsel føles. Du kan blive klogere på, hvor ondt det egentligt gør i artiklen Så ondt gør det at føde.

Fødsel - mor med nyfødt

Hvad er smertefri fødsel?

Smertefri fødsel er en metode, hvor du ved hjælp af afspænding, vejrtrækningsteknikker og visualisering eftersigende kan lette smerten, når du føder. Der er ingen garanti for, at du får en smertefri fødsel, selv om du bruger metoden, men flere fødende fortæller efterfølgende, at metoden gav dem værktøjer til at håndtere deres fødsel på en god måde. Her på siden kan du læse mere om smertefri fødsel og Anja Bay, der har udviklet metoden.

5 tegn på, at din fødsel er i gang

Terminsdatoen er nået, du venter og venter, men hvad er de sikre tegn på, at fødslen er gået i gang?

  1. Slimproppen går. Din livmodermund er lukket med en slimprop, der under graviditeten sikrer, at der ikke trænger bakterier ind. Når fødslen nærmer sig, oplever nogle, at den løsner sig og kommer ud gennem skeden. Slimproppen er dog ikke et sikkert tegn på, at din fødsel er i gang – der kan sagtens være 14 dage endnu, inden det går løs.
  2. Tegnblødning. Når livmodermunden begynder at udvide sig, kan du opleve, at dit udflåd bliver en smule blodigt. Det sker, fordi små blodkar i livmoderhalsen og -munden brister, efterhånden som de udvider sig. Du er endnu ikke i fødsel, men det er et tegn på, at din krop er ved at gøre sig klar.
  3. Diarre. Nogle oplever at få diarre de sidste dage, inden fødslen går i gang. Under fødslen vil du måske også opleve at kaste op. Det er kroppens måde at skille sig af med alt overflødigt, så den kan fokusere på den forestående fødsel. Samtidig bliver der også bedre plads til, at barnet kan passere.
  4. Vandet går. Langt fra alle fødsler starter med, at vandet går, og du kan sagtens have vandafgang, uden veerne er startet. Det er heller ikke alle, der oplever, at vandet går med et plask - hos nogle siver det blot. At vandet går, er et sikkert tegn på, at fødslen er på trapperne. Der kan sagtens gå nogle døgn, inden du holder din baby i armene, og der er ingen grund til at haste afsted til hospitalet, men du skal under alle omstændigheder ringe til fødegangen, når dit vand er gået.
  5. Veer. I begyndelsen kan der være langt imellem dem, og de varer måske ikke længe ad gangen, men veer er et sikkert tegn på, at fødslen starter. Du skal ringe til fødegangen, når der er tre til fire minutter i mellem dem og de varer et minut.

Kilder: Sundhed.dk, bogen "Din graviditet og fødsel", bogen "Fantastisk fødsel"

Igangsættelse af fødsel – Kan man selv sætte fødslen i gang?

I Danmark bliver gravide anbefalet en igangsættelse senest i uge 41+5, da undersøgelser peger på, at der er flere komplikationer ved fødsler efter uge 42+0. Det står dig dog helt frit for, om du vil takke ja til at blive sat i gang. På fødegangen bruger man forskellige metoder til at sætte skub i fødslen.

Det kan f.eks. være piller eller stik piller, der skal blødgøre og afkorte livmoderhalsen. Det kan være hindesprængning, hvor der bliver prikket hul på fosterhinden. Det kan være ved hjælp af et ballonkateter, der udvider livmodermunden. Og det kan være med et vestimulerende drop, der sætter gang i veerne.

Nogle foretrækker at forsøge sig med alternative metoder som akupunktur og hindeløsning, inden de tyr til medicinske løsninger. Læs mere om alternative metoder i artiklen Sådan lokker du baby ud

Kilder: Rigshospitalet.dk, Hvidovrehospital.dk

På ALT.dk kan du finde mange flere artikler om blandt andet graviditet, fødselsberetninger og barsel fra Vores Børn, ALT for damerne, Eurowoman, Fit Living, Hendes Verden og Hjemmet.