Lammekøller: Opskrifter til påskemiddag

Lammekølle er en skøn spise, som mange nyder til påske eller andre festlige lejligheder, hvor der skal en god steg på bordet. Og det med god grund, for en god lammekølle er lækker og nem gæstemad, der kan serveres på et utal af måder og med mange forskellige slags tilbehør. Her finder du vores bedste opskrifter på lammekølle med flødekartofler, marinade til lammekød, den bedste tzatziki og meget meget mere.

Læs mere

Den perfekte gæstemad

Lammekølle er den perfekte gæstemad, fordi den kan passe sig selv i ovnen - og tilbehøret kan varieres i det uendelige. Så hvad enten du skal have gæster i weekenden, eller bare vil forkæle familie og venner med lidt lækker mad, så er køllen et godt bud på god, nem og lækker mad, som alle kan lide. En af de vigtigste ting, når man steger en lammekølle – ja for så vidt alt slags kød, er at man steger det, så det får den korrekte centrumtemperatur.

For lam er det:
Rosa 65 °C
Svagt rosa 68 °C
Gråt 72 °C – 75 °C

Hvilken slags sovs passer til lam?

Der findes masser af gode bud på sovs til lammekøllen – prøv f.eks.
Lammekølle med rødvinssauce
Lammekølle med myntesauce, som også kan bruges til lammefrikadeller
eller server din lammekølle med den klassiske tzatziki til.

Kan den komme på grillen?

Du kan sagtens grille dinkødet i stedet for at stege den i ovnen – se her, hvordan du gør: Lammekølle på grill: Grillstegt lammekølle med agurkesalat 

Skal den marineres?

Du kan sagtens marinere lammekødet – prøv fx:
Marineret lammekølle med dukkah-yoghurt
Lammekølle med blommetomater, marineret i honning, rosmarin og hvidløg 

Lammekølle fra frost

Bruger du frossen lammekølle, får du et ekstra godt resultat, hvis du tør køllen langsomt op i køleskab 1-2 døgn. Læg køllen i et dybt fad, da den væsker under optøningen. Kødet modner på den måde lidt videre og bliver mere saftigt og lækkert.

Opskriften siger, at lammekøllen skal udbenes – hvordan gør man det?

Det er faktisk slet ikke så svært, som det lyder, se her, hvordan du gør:

(Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard/Foto: Jes Buusmann)

Sådan udbener du en lammekølle:

udbene-lammekolle-001.jpg

1 Sådan udbener du køllen: Læg køllen med skindsiden nedad på et stort skærebræt. Skær køllen op i et snit langs benet. Løsn nu benene ved at skære dem fri med en skarp kniv. .

udbene-lammekolle-002.jpg

2. Det tager lidt tid de første gange, men du bliver glad, når du skal skære stegen ud, for så får du nogle flotte skiver

udbene-lammekolle-003.jpg

2. Sådan fylder du køllen Kom nu fyldet i den udbredte kølle, og luk herefter køllen om farsen.

udbene-lammekolle-004.jpg

Sådan snører du køllen sammen
Bind en kødsnor fast i den ene ende af køllen. Læg nu kødsnoren i en løkke over kødet, og før den løse ende af snoren igennem. Stram til.

udbene-lammekolle-005.jpg

Fortsæt på denne måde, til hele stegen er bundet, og fæstn snoren til sidst.

Du skal bruge:
(6 pers.)
1 lammekølle, ca. 1,5 kg
salt peber
Fyld:
4 skiver franskbrød uden skorpe
1 lille æg
1 dl smuldret fetaost
2 dl nippet persille
3 fed hvidløg
½ tsk. salt
peber
kødsnor
evt. ca. 10 fed hvidløg
Bagte grønsager:
1 courgette
1 aubergine
2 løg
4 tomater
1 spsk. timiankviste
1 spsk. rosmarinkviste
salt, peber
1 spsk. olivenolie

Tilbehør: kartofler, tzatziki og citronbåde

  1. Udben lammekøllen, se hvordan under trin for trin-billederne.
  2. Gnid den udbenede lammekølle med salt og peber. Smuldr brødskiverne, og rør dem sammen med ægget i en skål.
  3. Rør de øvrige ingredienser til fyldet i, og kom det i køllen. Snør køllen med kødsnor. Lav evt. små huller i stegens overflade med en skarp kniv, og stik halve eller hele hvidløgsfed i hullerne. Læg stegen i en bradepande. Brun stegen ved 225 grader i 15 min.
  4. Skær imens courgette og aubergine i tern. Skær løgene og tomaterne i både. Fordel grønsagerne omkring lammekøllen, og kom timian og rosmarin over. Krydr med salt og peber.
  5. Dryp grønsagerne med olivenolie. Steg nu grønsager og kød videre ved 160 grader i ca. 1¼ time. Tjek, at kødets centrumstemperatur er 75 gr. med et digitalt stegetermometer.
  6. Skær kødet i skiver. 
  7. TIP Hvis ikke du vil have lammesmagen i grønsagerne, kan du stege dem i et andet fad ved siden af stegen.

Tzatziki fra Cypern

Nyd en frisk tzatziki til lammekøllen:
Skær en agurk i meget tynde og små stænger.
Bland dem med 1 tsk. flagesalt og 2 fed presset hvidløg i en skål.
Lad det trække i minimum 1 time.
Hæld det til afdrypning et kvarters tid i en sigte.
Rør agurken med 200 g græsk yoghurt.
Smag til med salt og peber.
Pynt med olivenolie, et par sorte oliven og frisk mynte.

AF BENTE NISSEN LUNDSGAARD FOTO: JES BUUSMANN