Maveøvelser - vejen til flad og stærk mave

Flad, stram, flot mave. Året rundt. Det gad man da godt. Eller hvad? Selv om sixpack og vaskebræt måske ikke ligefrem står på din ønskeliste, så er du sikkert ikke helt fremmed over for indimellem at sukke efter en bare lidt fladere mave.

Her på siden har vi samlet de allerbedste maveøvelser til dig fra bl.a. Sara Jin Smidt aka Healthy Skinny Bitch, Marie Louise Cramer, Rikke Hørlykke, Charlotte Bircow og Anna Bogdanova.

Læs mere

Flad, stram, flot mave. Året rundt. Det gad man da godt. Eller hvad? Selv om sixpack og vaskebræt måske ikke ligefrem står på din ønskeliste, så er du sikkert ikke helt fremmed over for indimellem at sukke efter en bare lidt fladere mave.

Og virker mavebøjninger overhovedet, når det handler om at komme af med mavefedtet? Ja, på sin vis, siger kost- og træningsekspert Martin Kreutzer.

– Når du udfører korrekte mavebøjninger, styrker det din kropsstamme, så maven bliver fladere at se på. Effekten skyldes dog ikke, at mavebøjningerne forbrænder fedt, som mange måske tror. Forklaringen er, at de styrkede muskler virker som et korset, der holder indvoldene på plads, og på den måde slipper du altså af med en unødvendigt udspilet mave.

Mavebøjninger

En mavebøjning er ikke kun en mavebøjning. Den kan laves på mange forskellige måder og varianter. Du kan lave crunches, situps og twister. Du kan løfte numsen eller lave V’ups. Hver øvelse har sine fordele, og arbejder med forskellige muskler i maven. Tilføjer du et par håndvægte eller fyldte vandflasker får du lidt ekstra ud af det hårde arbejde.

Verdens bedste maveøvelse

Planken bliver af flere eksperter betegnet som verdens bedste maveøvelse. Planken sørger for, at du spænder op i hele muskelkorsettet, hvilket giver en superstærk mave − og samtidig bruger du mange andre muskelgrupper − win win.

– Mange laver ikke planken rigtigt. I stedet for at bruge deres muskler til at holde kroppen oppe og stabil, hænger de i deres ledbånd, hvilket betyder, at de risikerer at få ondt i for eksempel lænden, siger hun og fortæller, at hvis du kan ligge i planke i over 30 sekunder er det sandsynligt, at du ikke laver den rigtigt, fordi en veludført planke simpelthen er for hård at ligge i i længere tid, siger forfatter og personlig træner Anna Bogdanova.

Du kan se her, hvordan du laver planken korrekt.

Vil du gerne udfordres ekstra kan du lave planken i en variation med knætræk som i en mountain climber.

Yoga

Er du mere til yoga end styrketræning kan du også sagtens rulle yogamåtten ud. Næsten alle yogaøvelser styrker nemlig din core og din mave. I yoga er der fokus på en god holdning fra bunden af fødderne og til toppen af hovedet. Der arbejdes altid med at placere og stabilisere hele kroppen korrekt, og derfor er det ofte kernen og mavemusklerne, der arbejder for, at du kan balancere, strække, bøje og tviste.

Gode maveøvelser fra yoga er fx kriger, båden og sideplanken.

Her på siden har vi samlet de allerbedste maveøvelser til dig fra bl.a. Sara Jin Smidt aka Healthy Skinny Bitch, Marie Louise Cramer, Rikke Hørlykke, Charlotte Bircow og Anna Bogdanova.

Rigtig god træning.