Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Minestronesuppe - de bedste opskrifter på minestrone

Den italienske minestronesuppe er populær i hele verden. På italiensk ‰findes der to ord for suppe; det ene er 'zuppa', og det andet er 'minestra', der er en fyldig suppe. Navnet minestrone kommer af sidstnævnte ord og er en tyk suppe med tomat og grøntsager, beriget med en blanding af enten ris, små pasta, tørrede bønner, linser eller ærter.

Tekst/opskrift: Katrine Klinken/Foto: Line Falck

Suppen er krydret forskelligt fra egn til egn og a‘fhængigt af sæson. En minestrone kan være helt vegetarisk eller kogt med lidt kød eller hønsebouillon. O”fte drysses den med lidt parmesanost, der tilføjer smagen af umami. Serveret med brød er suppen et måltid i sig selv.

Minestrone er en historisk ret, der har udviklet sig, alt e”fter hvilke råvarer der lige har været tilgængelige. For eksempel kom tomater og kartofler først til Italien fra Amerika i midten af det 16. århundrede og er derfor først basisingredienser i minestronesuppen eft”er den tid.

Før i tiden kaldte man denne slags supper for husholdningssupper. De laves eft”er princippet ’man tager, hvad man har’: en rest suppe, grøntsager i sæson og rester af kogte linser m.m. kogt sammen til en mættende suppe. Det betyder, at der egentlig ikke er nogen præcis opskrift” på suppen, men der er dog to skoler: én, der anvender rester, og én, der laver suppen fra bunden. Suppen hører til det, man i Italien kalder ’cucina povera’ (det fattige køkken); rustikke retter med lokale rødder og traditioner. En af de bedste lokale varianter er fra Ligurien i Norditalien, hvor man bruger mange krydderurter og serverer suppen med pesto.

Her får du en basis opskrift på en en skøn minestrone
En fyldig italiensk grøntsagssuppe med bacon og bælgfrugter. Rørt op med basilikumpesto og drysset med parmesan.

4 portioner
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: mindst 30 min. og gerne et par timer
Fryseegnet
2 løg
2 gulerødder
6 stilke bladselleri
150 g pancetta eller bacon
1 dl olivenolie
2-3 fed hvidløg
400 g modne tomater eller 1 dåse flåede tomater
1 suppevisk af f.eks. 3-4 timiankviste, 1 rosmarinkvist, 1 oreganokvist og 2 laurbærblade
ca. 1 l urte- eller hønsebouillon, evt. vand
100 g kogte bælgfrugter, f.eks. bønner, linser, kikærter eller berlottibønner på dåse
1-2 dl kogte ris eller små pasta
ca. 2 tsk. gro…ft salt
friskkværnet peber
Drys: friskhøvlet parmesanost
Tilbehør: 1 glas god grøn basilikumpesto, ca. 75 g

SÅDAN LAVER DU MINESTRONE:
1. Rens grøntsagerne, og skær dem i små stykker.

2. Varm en gryde op, og steg små tern af pancetta gyldne i olivenolie. Tilsæt knust hvidløg et minuts tid og derefter alle grøntsagerne.

3. Lad det simre et par minutter, og tilsæt hakkede tomater.

4. Lav en suppevisk: Bind kviste af friske krydderurter med laurbærblad sammen med et stykke bomuldssnor. Kom den i gryden med bouillon eller vand. Tilsæt evt. mere bouillon eller vand, hvis suppen er for tyk.

5. Lad suppen småkoge i ca. 20 min. Suppen må meget gerne småkoge længere tid. Tag suppevisken op.

6. Tilsæt kogte bælgfrugter, ris og eller pasta. Lad dem blive varme.

7. Smag suppen til med salt og masser af friskkværnet peber. Servér med et drys parmesanost, basilikumpesto og evt. brød.

TIP: Suppen får en mere intens smag af at småkoge i lang tid – urtesmagen bliver simpelthen dybere. Brug evt. en høkasse, eller pak suppen ind i tæpper, som når man laver risengrød i dyne. Lad den stå et par timer, og kog suppen igennem igen, før den skal spises.