Pandekager – opskrift på de søde og sunde

Pandekager er børnenes favorit og en god stabel af dem falder i god jord hos de fleste. De er nemme at lave med den rette opskrift ved hånden og kan fungere som både morgenmad, dessert, mellemmåltid og hovedret. 

En pandekagedej består som regel af mælk, æg og mel, men mange sværger til at bruge øl eller danskvand, da det giver en mere sprød og let pandekage. Eftersigende på grund af kulsyren/brusen, der er i danskvand og øl eller hvidtøl. 

Læs mere

Lækre opskrifter til børn og voksne

Skal de være endnu festlige og børnevenlige, så prøv at putte lidt kakaopulver i dejen - det gør dem ekstra chokolade-lækre og giver den fineste mørkebrune farve. 

De fleste af os er vokset op med de gammeldags tynde til dessert, men efterhånden har de små amerikanske også vundet indpas i det danske køkken – både på brunchbordet og til dessert. 

Pandekager

Her får du Rasmus Klumps opskrift

Vi er kæmpestore fans af ALLE slags – både de tykke, de tynde, de små og de store – det vigtigste er bare, at der er nok. 

Her på siden finder du alle opskrifterne:

  • De amerikanske
  • Dem med banan
  • De mexikanske
  • De helt klassiske
  • Rasmus Klumps opskrift
  • Crepes
  • De sunde
  • Dem ugen æg
  • Dem med masser af protein
  • Og mange mange flere... 

De sunde

De fleste forbinder dem ikke med noget sundt, men det er faktisk ikke helt korrekt. For du kan sagtens lave sunde varianter og spise dem både til morgenmad, dessert eller eftermiddagssnack.

Prøv f.eks. fit livings chefredaktør Sara Jin Smith aka Healthy Skinny Bitch' lækre opskrift, hvor de toppes med peanut butter og banan. Med et proteinindhold på 20 %, kan de holde dig mæt langt op af formiddagen.

I det hele taget kan du nå rigtig langt med en dej af banan, æg og havregryn – den er super nem at lave og kan varieres i det uendelige med forskellige smagsgivere som kanel, vanilje eller muskatnød på toppen.

Eller du kan vælge at smide en håndfuld blåbær, hindbær, jordbær eller finthakket æble eller pære ovenpå.

Der findes efterhånden utallige opskrifter på sunde varianter, og fællesnævneren er, at de hverken indeholder mel eller sukker, og at de ydermere har et højt indhold af protein – hvilket sikkert også er årsagen til, at de er så populære.

Vil du have proteinindholdet endnu højere op, kan du skifte bananen ud med hytteost og f.eks. lave disse lækre proteinpandekager med æg, havregryn og hytteost.

”De udgør et perfekt morgenmåltid, og er en fantastisk proteinkilde efter træning, som mellemmåltid, eller en sund dessert. Servér dem eksempelvis med skyr, frugt, bær eller nødder.”

Rasmus Klumps livret – og en specialitet til fornemme gæster

Udover at være Rasmus Klumps yndlingsspise, er det faktisk også noget, vi serverer for prominente gæster på Københavns Rådhus.

De berømte rådhuspandekager er en specialitet. De er tynde og rullet sammen med appelsincreme, smurt med et tyndt lag abrikosmarmelade og drysset med mandelsplitter. De serveres kolde og bliver brugt til officielle receptioner og festligheder på Københavns Rådhus.

Vidste du…
At Københavns Kommune serverer rådhuspandekagerne ved festlige lejligheder, og de er igennem tiden serveret for mange berømtheder, bl.a. kejser Haile Selassie fra Etiopien og fodboldlandsholdet, da de vandt EM i 1992.

I 1967 fejrede man Københavns 800-års fødselsdag med verdens længste kaffebord på Strøget.
Ved den lejlighed blev der serveret 70.000 rådhuspandekager. Da de blev bagt på gammeldags vis på smedejernspander, tog det 14 dage at bage dem, og man havde gang i 150 små pander til produktionen.

Den franske forbindelse

Franskmændene har deres helt egen festlige servering af tynde flamberede,
 som vendes i en appelsinsovs, flamberes med cognac og drysses med mandelfileter, nemlig crepes suzetteDe er en fransk opfindelse fra ca. 1895. Der er faktisk flere fortællinger om, hvorfra navnet Crêpes suzette kommer.

Én fortælling lyder, at prinsen af Wales, den senere kong Edward 7., kom meget på Monte Carlos Café de Paris. Her havde tjeneren Henri Carpentier lovet ham en dessert, som ingen havde smagt før. Det blev de tynde med en sovs baseret på flere slags alkoholiske drikke.

Alkoholen begyndte ved et uheld at brænde på serveringstallerkenen, og da tjeneren smagte på den brændte sovs, var den så velsmagende, at han satte mere alkohol til og lod flammerne brænde ved serveringen.

Over hele verden

Det er ikke kun i Danmark og Frankrig vi elsker desserten – i USA har de deres helt egen variant, som vi herhjemme spiser til brunch.

De amerikanske har som regel fået et skud natron eller bagepulver i dejen – det gør at de hæver lidt op, når de bages, og får en dejlig luftig konsistens og en vis tykkelse som f.eks. disse klassiske blueberry pancakes

Også mod øst er de glade for desserten og med god grund – hvem elsker ikke de små lækre blinis som forret eller tilbehør til forårets lækre stenbiderrogn

Madpandekager

Der findes desuden mange forskellige former for madpandekager, du kan fylde med kylling, kødsovs, grøntsager, salat eller hvad du nu finder på.

De mest populære herhjemme er nok de mexicanske tortillas, som du både kan bruge til aftensmad med forskelligt fyld - og selvfølgelig tomatsalsa og guacamole, eller som kolde wraps i madpakken eller picnickurven

Og det er ikke kun i syd og mellemamerika, de kan noget med madpandekager - også i Indien laver de de såkaldte dosa madpandekager, der er bagt med kikærtemel. 

Så kort sagt – der findes en opskrift til alle lejligheder og måltider – og her på siden kan du blive hjulpet godt på vej... Velbekomme!

På alt.dk kan du finde opskrifter fra både Hjemmet, Hendes Verden, ALT for damerne, Fit living og Boligliv.