Spiselige blomster til kager og desserter

Pynt med spiselige blomster

Lad maden blomstre med de mange smukke og spiselige blomster, der findes i haven og naturen. Spis kun økologiske blomster og undgå dem, der vokser ved en trafikeret vej eller er købt i en blomsterbutik.

  • Bellis eller tusindfryd
  • Morgenfrue
  • Hjulkrone
  • Hybenroser
  • Tagetes
  • Tallerkensmækker
Læs mere

Disse blomster kan du spise

  • Bellis eller tusindfryd har de fleste i deres græsplæne, og både blomster og blade er spiselige. Brug dem i salater, som topping på pizza eller i agurkesalat med eddike og sukker.
  • Morgenfrue har en let krydret smag. Brug kronblade og unge grønne blade som drys i salater, rørt i smør eller flødeost, i risotto og kartoffelsuppe.
  • Hjulkrone dufter og smager lidt agurkeagtigt. Brug blomsterne til pynt på salater og kager. Frys isterninger med hjulkroneblomster og brug til drinks, saft, lemonade og iste.
  • Hybenroser dufter skønt og smager godt i brød og kager.
  • Tagetes kan bruges som grønt drys eller i f.eks. pasta og risotto og salater med rødbede eller gulerødder. Både blade og blomster kan bruges.
  • Tallerkensmækker smager lidt af karse. Brug den som fyld i sandwich rørt med flødeost, i salater, som pynt på kolde supper, rørt med smør til fisk og smørrebrød. De grønne blomsterfrø kan syltes og bruges som erstatning for kapers.Mad_med_spiselige_blomster.jpg