De 12 stjernetegn: Bliv klogere på dig selv

Bliv klogere på dit stjernetegn: Kærlighed, karriere, følelser og personlighed. Hvad kendetegner hvert stjernetegn? Hvem passer dit stjernetegn med? 

Om du fisk, jomfru, vægt, skorpion eller er et af de otte andre tegn, finder du her alt, der er værd at vide om netop DIT stjernetegn.

Læs alle artikler og horoskoper her.

 
Læs mere

Astrologi, stjerner og stjernetegn

Kender du udtrykket, at man siger, at ”det står skrevet i stjernerne”?

Inden for for astrologien tror man på, at der er noget om det. Ifølge astrologer kan dit stjernetegn nemlig fortælle noget om dig og din person, dine svagheder og styrker - og også noget om, hvordan du fungerer sammen med personer med andre stjernetegn, og hvad de stjernetegn kan gøre ved vores personlighed.

Der er i alt tolv stjernetegn, der som udgangspunkt repræsenterer tolv symbolske perioder, der deler året op.

Stjernetegnene er en del af astrologien, som er læren om himmellegemernes - det vil sige Månens, Solens, planeternes og stjernernes - placering på himlen, og ikke mindst den indflydelse, som deres placeringer har. Det er netop den lære, der danner grundlag for de stjernetegn, du i mange, mange år har kunnet finde blandt andet bagerst i diverse magasiner og blade.

Det er dermed ikke blot underholdning at læse om og tyde stjernetegn - langt fra. Astrologer gør meget ud af at tyde stjernetegn, så man kan blive klogere på sig selv og sine nærmeste.

De senere år har astrologien fået en særlig opblomstring i befolkningen, og man ser flere og flere begivenheder, hvor stjernetegn og astrologi danner grundlag for samtaler, talks og indblik i den del af den spirituelle verden.

Mange mener, at tendensen fik luft under vingerne under coronakrisen, hvor der for alvor blev tid til selvrefleksion og tanker om, hvorfor vi og vores nærmeste besidder de evner og karaktertræk, som vi gør.

Dato for stjernetegnene - kend dit stjernetegn

De 12 forskellige stjernetegn følger som beskrevet nogle datoer i løbet af året, og derfor kan man ved hjælp af sit fødselstidspunkt blive lidt klogere på, hvilket stjernetegn, man hører ind under. Der er dog nogle undtagelser, som du kan læse om under vores overblik.

Her er en oversigt:

  • Vædderen: 21. marts - 20. april 

  • Tyren: 21. april - 21. maj

  • Tvillingen: 22. maj - 21 juni

  • Krebsen: 22. juni - 22. juli

  • Løven: 23. juli - 23. august

  • Jomfruen: 24. august - 23. september

  • Vægten: 24. september - 23. oktober

  • Skorpionen: 24. oktober - 23. november

  • Skytten: 24. november - 21. december

  • Stenbukken: 22. december - 20. januar

  • Vandmanden: 21. januar - 19. februar 

  • Fisken: 20. februar - 20. marts

Født på en skæringsdato? Man kan ikke give en nøjagtig dato for, hvornår alle stjernetegn starter eller slutter, da solens bane rundt om jorden er 365 1/4 døgn. Derfor afhænger det af, hvor solen var på himlen over dét sted og dét klokkeslet på det pågældende år, hvor du blev født.

Hvis du er i tvivl om, hvad dit stjernetegn egentlig er, findes der masser af astrologer, som står klar til at hjælpe. Der kan man også få lagt et personligt horoskop, der knytter sig til ens præcise fødselstidspunkt og solens bane over himlen, der kaldes ekliptika.

Soltegn, månetegn og alt det andet...

Soltegn: De fleste af os kender vores soltegn, da det er dét, som vi populært kalder vores stjernetegn. Hvilket stjernetegn af de ovenstående 12, som du er født i, afgøres af, hvor solen var placeret i himmelrummet over dét sted og på dét tidspunkt, da du blev født. 

Typisk kan dit soltegn i grove træk fortælle meget om din personlighed. mener astrologer, men det kan ikke nødvendigvis forklare alt. Men inden for astrologi arbejder man også med andre tegn, som kan fortælle om andre sider af din person.

Du kan også være "meget" eller "lidt" dit soltegn, eksempelvis hvis dit månetegn eller din ascendant er samme stjernetegn som dit soltegn. Dette kan du bedst få opklaret ved at få lagt et personligt fødselshoroskop hos en astrolog.

Månetegn: Dit månetegn repræsenter dit følelsesliv. Det kan godt være det samme som dit soltegn, men det kan også været et af de elleve andre stjernetegn. Dér hvor månen stod placeret i himmelrummet over dét sted og på dét tidspunkt, hvor du blev født. Du kan finde dit månetegn ved at klikke her

Ascendant: Du har også et stjernetegn i din ascendant. Det er dét "stjernetegn", som andre ser, når de møder dig første gang, altså det stjernetegn, som de ville gætte på, at du er ud fra et førstehåndsindtryk. Det er nemlig det stjernetegns karaktertræk, som du føler dig tryg ved at vise andre. Du kan finde dit stjernetegn i ascendanten ved at klikke her.

Dit stjernetegn i ascendanten kan godt være det samme som dit soltegn, men det kan også være et af de elleve andre tegn.

Kender du din ascendant?

Stjernetegn er én ting, og her ved du formentlig, hvilket af de tolv du har. Ved du også, hvilken ascendant du har?

Din ascendant bestemmes af, hvornår på dagen du er født. Soltegnet er et udtryk for den placering, det vil sige det stjernebillede, som solen stod i, da du blev født. Det samme gælder månetegnet, der i stedet er månens placering på himlen. Mens din ascendant er det stjernetegn, der var ved at stå op i den østlige horisont, da du blev født.

Ascendanten skifter omkring hver anden time i løbet af dagen. Hvis du blev født ved solopgang, vil din ascendant således være det samme tegn som dit soltegn (altså populært det, vil bare kalder dit stjernetegn). Men ellers skifter den.

Find din ascendant og lær mere om dens betydning ved at klikke her: Det betyder de forskellige stjernetegn i ascendanten

Personligheder og kendetegn

Stjernetegnet - altså soltegnet - er det, der siger noget grundlæggende om din personlighed ifølge vestlig astrologi. Men både ascendanten og månetegnet har faktisk også en betydning for, hvem man er som person, menes det.

  • Soltegnet beskriver livskraften – det vil sige selvstændigheden og viljen i ens personlighed

  • Månetegnet giver en beskrivelse af de instinkter, man har i sig

  • Ascendanten fortæller noget om den del af ens personlighed, man viser til omverdenen. Det vil sige den ydre identitet og måden, hvorpå man opfører sig over for andre mennesker

Men inden for astrologi arbejder man også med en lang liste af andre faktorer - alle ud fra hvor og hvornår du er født - som kan være med til at sige noget om netop DIT liv. Når en astrolog lægger et fyldestgørende fødselshoroskop, siger det derfor ikke kun noget generelt om dit stjernetegn, men om dig som person, hvor flere og mere personlige ting medregnes i ligningen. Sådan et horoskop er mere detaljeret end det generelle, man kan læse for hele tegnet, man er født i.

Uanset om du er tyr, tvilling, løve eller et af de resterende otte stjernetegn, kan det være både sjovt og spændende at se, hvordan du passer på de karakteristika, der gælder netop dit stjernetegn.

For eksempel er personer født i løvens tegn kreativ og dramatisk, vandmandens tegn rebelsk og social, og så er fiskene ofte romantiske og frigjorte.

Find masser om dit stjernetegn på denne side, og hvis du er nysgerrig, kan du også læse om de resterende elleve stjernetegn, der findes ved at klikke stjernetegn nedenfor:

Dagens, månedens og årets horoskop

Dit stjernetegn kan du bruge, som du vil. Du kan se det som en måde at lære dig selv at kende på. Det gælder alt fra facts om din egen personlighed, men du kan også bruge det til at finde ud af, hvad dit stjernetegn og dermed din personlighed har af styrker og svagheder.

Dit stjernetegn kan endda afsløre, hvad der er din yndlingsfarve.

Mange forbinder stadig horoskoper med årlige, månedlige, ugentlige eller daglige opdateringer, og den slags findes stadig i vid udstrækning. Også her på alt.dk.

Hvis du gerne vil læse dagens horoskop for vægtens tegn, jomfruens tegn, skyttens tegn, tyrens tegn og alle de andre, så kan du klikke her for en fuld oversigt.

Vi har også horoskoper for hvert stjernetegn og dets færd i ugens kærlighedsjungle. Dem kan du finde ved at klikke her.

Årshoroskoper for alle 12 stjernetegn findes ved at klikke her. Så kommer du til et årshoroskop for vædderen, men i samme artikel kan du klikke rundt til alle de 12 stjernetegn: Tyren, tvillingerne, krebsen, løven, jomfruen, vægten, skorpionen, skytten, stenbukken, vandmanden og fiskene.

Kærlighed: Brug astrologien i dit (dating)liv

Er du på datingmarkedet, kan astrologi måske også bruges, når du møder nye mennesker i den forbindelse.

Da stjernetegnenes personligheder er forskellige, er der nemlig også forskel på, hvordan de hver især reagerer med hinanden, og hvordan du bedst kan omgås dem. Det kan måske være brugbart, hvis du vil imponere en person, som du beundrer.

Vi har samlet et par artikler, der kommer ind på, hvordan netop dit stjernetegn møder og interagerer med anderledes stjernetegn. Læs for eksempel denne artikel om, hvordan du flirter med andre stjernetegn. Eller denne artikel om, hvordan de forskellige stjernetegn er som kærester - og dermed også, hvordan du selv kan være som person i et forhold eller en romantisk relation.

De kendtes stjernetegn

Du har formentlig en eller flere yndlingsskuespillere, -musikere eller -kendisser. Hvem ved, måske du deler horoskop med én af dem?

Hvis du er løve, kan du for eksempel bryste dig med, at du har samme stjernetegn som Madonna, Sean Penn og Barack Obama.

Vi har samlet en lang række oversigter over, hvem du deler førstehåndsindtryk, planeterne og altså stjernetegn med. Se artiklerne her:

  • Er du fisk? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her.

  • Er du jomfru? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du løve? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du skytte? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du stenbuk? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du tyr? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du vandmand? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du vædder? Disse kendte deler du stjernetegn med -klik her

  • Er du vægt? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du tvilling? Disse kendte deler du stjernetegn med - Klik her

  • Er du skorpion? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

  • Er du krebs? Disse kendte deler du stjernetegn med - klik her

Horoskopets og stjernetegnets oprindelse

Astrologi var i fordums tid uløseligt sammenhængende med astronomi - det vil sige læren om alt, der foregår uden for Jordens atmosfære.

I dag handler astrologien stadig om planeterne, hvordan stjernetegnene ligger, og hvordan solen bevæger sig over himlen fra vores perspektiv på Jorden. Men de to astro'er - astrologi og astronomi - blev for alvor adskilt, da det kopernikanske system for universet og solsystemet blev introduceret i 1500-tallet, og man begyndte at forstå dybden og fysikken i universet.

Ifølge det britiske opslagsværk Britannica, opstod tankerne om astrologi i Mesopotamien omkring 3000 år før vores tidsregning.

Derfra spredte tankerne om de 12 stjernetegn og deres indvirkning på vores personlighed sig til Indien, og i Grækenland begyndte vestlig astrologi at tage form. Astrologi fik stille og roligt betydning i islamisk kultur, inden det vendte tilbage til Europa i løbet af Middelalderen, skriver leksikonet.

Tankerne om stjernerne og deres indvirkning på vores følelsers og spirituelle liv vandt indpas over hele verden, og i det gamle Kina blev det nærmest obligatorisk, at alle nyfødte skulle have lagt deres horoskop. Stille og roligt er det dog snarere de kinesiske stjernetegn, der har vundet indpas derovre - og siden mistet populariteten igen. Det kan du læse meget mere om nedenfor.

Kinesiske stjernetegn

De kinesiske stjernetegn skiller er noget anderledes bygget op, end de stjernetegn vi kender her i Danmark.

Hvor stjernetegnene i vestlig astrologi baserer sig på stjernebillederne på himlen og udskiftes med cirka en måneds mellemrum, kigger man i kinesisk astrologi på hele år, når man skal give mennesker et horoskop. Det vil sige, at du skal kigge på dit fødeår og ikke dit præcise fødselstidspunkt for at finde dit stjernetegn inden for denne gren af astrologien.

Der er 12 fascinerende kinesiske stjernetegn, og de er alle sammen dyr. Stjernetegnene i Kina følger et helt kinesisk år og ikke Solens bane på himlen set fra Jorden, der hedder ekliptika.

Det betyder også, at der går 12 år, inden cyklussen er fuldendt, og et stjernetegns-dyr vender tilbage og 'sætter sig på' et år. Derfor kan man med nogenlunde sikkerhed - frataget, at den kinesiske kalender er lidt forskudt af den vestlige - sætte årstal på de forskellige dyrs stjernetegns-år.

Skal du undersøge, hvilket stjernetegn du hører inden for, skal du derfor lige have in mente, at det kinesiske nytår falder forskelligt fra år til år, og dermed kan ændre på oversigten over dyrene nedenfor.

Nytåret falder dog altid i enten januar eller februar, og derfor gælder dyrene for størstedelen af vores regning af et kalenderår.

Dyrene ligger i følgende årstal:

Rotten - 1924, 1936, 1948, 1960, 1972, 1984, 1996, 2008, 2020, 2032

Oksen - 1925, 1937, 1949, 1961, 1973, 1985, 1997, 2009, 2021, 2033

Tigeren - 1926, 1938, 1950, 1962, 1974, 1986, 1998, 2010, 2022, 2034

Kaninen - 1927, 1939, 1951, 1963, 1975, 1987, 1999, 2011, 2023, 2035

Dragen - 1928, 1940, 1952, 1964, 1976, 1988, 2000, 2012, 2024, 2036

Slangen - 1929, 1941, 1953, 1965, 1977, 1989, 2001, 2013, 2025, 2037

Hesten - 1930, 1942, 1954, 1966, 1978, 1990, 2002, 2014, 2026, 2038

Geden - 1931, 1943, 1955, 1967, 1979, 1991, 2003, 2015, 2027, 2039

Aben - 1932, 1944, 1956, 1968, 1980, 1992, 2004, 2016, 2028, 2040

Hanen - 1933, 1945, 1957, 1969, 1981, 1993, 2005, 2017, 2029, 2041

Hunden - 1934, 1946, 1958, 1970, 1982, 1994, 2006, 2018, 2030, 2042

Grisen - 1935, 1947, 1959, 1971, 1983, 1995, 2007, 2019, 2031, 2043

Der er færre og færre mennesker, der trofast tror på de kinesiske stjernetegn, men derfor er de stadig et bestemt emne, som mange følger og går op i.

Vi har skrevet en stor oversigt over tegnene, hvor du kan blive klogere på, hvad de enkelte dyr i kalenderen står for, og hvad de menes at betyde for indehaveren af tegnet. Den artikel kan du finde lige her.

Det 13. stjernetegn

Har du nogensinde hørt nogen tale om, at der egentlig burde være 13 stjernetegn i stedet for de traditionelle 12, som vi er vant til?

Så er det formentlig, fordi der var en større debat i 2011 om, hvorvidt vi burde lave om på den klassiske oplistning af stjernetegn, fordi de var så gamle. Dengang blev der skrevet flere artikler om, hvorvidt vi burde ændre ved vores oprindelige og originale opfattelse af vestlige horoskoper og stjernetegn. Det blev dog aldrig til noget.

Da stjernetegnene blev kortlagt i oldtiden, bevægede solen sig - set fra Jorden - over nogle bestemte stjernetegn på nattehimlen, men fordi det er så mange år siden, at man kortlagde Solens rejse set herfra Jorden, kan man diskutere, om man burde revurdere tegnene i dag.

Jorden har nemlig ifølge Jyllands Posten flyttet sig, og når det sker, flytter perspektivet på Solen sig også. Det betyder, at ekliptika rammer nogle andre punkter på stjernetegnene, end de gjorde i gamle dage.

Det kunne betyde, at man ville have mulighed for at presse et 13. stjernetegn ind. Det hedder slangebæreren, men astrologer mente, da diskussionen var aktuel, ikke, at man burde gøre det. Det burde man ikke, fordi de oprindelige stjernetegn var kortlagt ud fra oldgamle kortlægninger, som man stadig følger, selvom de har løsrevet sig for astronomiske observationer foretaget af videnskabspersoner i forskerverdenen.

Derfor ville det ikke give mening at introducere et 13. stjernetegn. Desuden ville slangebærerens indtræden i systemet - mellem skorpionen og skytten - betyde, at 87 procent af os pludselig ville skifte fra det stjernetegn, vi altid har forbundet med os selv, til et helt andet.

Det blev altså aldrig aktuelt med det 13. stjernetegn, og i stedet vil vi herfra redaktionen ønske dig god læsning om alt det, vi har skrevet om emnet her på siden.

God fornøjelse!