Samsøe & Samsøe
SPONSORERET indhold

”Det er vigtigt for os, at det ikke er tøjet, der bærer personen, men personen der bærer tøjet”

Hun prikker stadig begejstret sin kæreste på skulderen, når hun ser folk på gaden i hendes design, og nyder at se, hvordan folk gør det til sit eget. Mød Mia Kappelgaard, der er chefdesigner ved Guldknapnominerede Samsøe & Samsøe.

Af:: Linnea Støttrup Molbech
02. jun. 2016 | Guldknap | ALT for damerne

Hvad betyder det for jer at være nomineret til Guldknappen 2016?
- Det er en super, super fin anderkendelse. Vi har siddet et helt hold og arbejdet utro-ligt lang ting på mange ting, og at det bliver lagt mærke til og refereret for noget godt, det er et stort skulderklap.

Hvordan har Samsøe & Samsøe udviklet sig, siden I startede?
- Oprindeligt, da firmaet blev startet af Samsøe-brødrene var udgangspunktet at udvikle gode klassiske styles til garderoben og det var samtidig et rent herremærke. Målet er stadig at udvikle, designe og opgradere essentielle ting til garderoben, men kollektionerne indeholder også meget mere nu; der er mere signatur i kollektionerne, og vi skaber i dag smukke, skræddersyede kollektioner i premium kvaliteter såsom silke, suede, cashmere og japanske shirt fabrics. Vi lægger stor vægt på at være undersøgende og nysgerrige. Men hele grundlaget med idealerne, hvor form, funktion og æstetik går op i en højere enhed, de er der stadigvæk.

Hvis du skulle beskrive Samsøe & Samsøe's stil for en, der ikke kunne se, hvad ville du så sige?
- Så ville jeg beskrive det mere som en fornemmelse af casual comfort og selvtillid. Det er vigtigt for os, at det ikke er tøjet, der bærer personen, men personen der bærer tøjet. Det er noget af det, Samsøe kan. Man køber ikke nødvendigvis et look, men kan sammensætte sin egen stil.

LÆS OGSÅ: ”Det handler ligeså meget om, at du har det godt i tøjet, som at det ser godt ud”

Hvorfor tror du, I er blevet så anerkendt et modebrand, som I er?
- Konstant og benhårdt arbejde. Vi har hele tiden taget små, men sikre skridt mod at bygge på og forfine. Noget af det, vi eksempelvis arbejder meget med, er kvalitet. Vi går ikke på kompromis, og det kan folk både se og mærke på vores ting. Og så har vi en rød tråd i vores kollektioner og i vores profil, så folk ved hvad de skal forvente, når de går ind i en Samsøe & Samsøe-butik.

Hvor får du inspirationen fra?
- Vi er så heldige, at vi kickstarter hver kollektion med en inspirationstur. Det kan være til en storby eller et kunstmuseum eller noget tredje. Vi tager ud, hvor vi føler, der sker noget lige nu. Det kan være London, Paris eller Tokyo. Det er vigtigt at komme væk fra skrivebordet. At få lukket nogle ting ude, som har fyldt i hovedet og være afsted sammen som hold, så man kan få sat tankerne og snakken i gang omkring noget nyt. Det er små åndehuller, hvor vi kan dyrke inspirationen.

Hvad er tankerne bag efterårskollektionen?
- Det er en hyldest til hverdagen. Det begynder at blive koldere, og man får lyst til at iklæde sig flere lag. Der er fokus på strik og overtøj og det mere praktiske element af garderoben. Til kollektionen havde vi været i Japan, og faldt for den sammenhæng i designæstetik, der er mellem Japan og Skandinavien. De rene linier og den store for-kærlighed for og fokus på materialer og overflader – de tunge, uldne og matte overfor satinvævninger, velour og silkestrukturer.

Hvilke designere beundrer du selv?
- Der er en del, jeg beundrer. Hvis jeg skal fremhæve nogen, må det blive Christoph Lemaire. Jeg elsker hans ting. Han har en forkærlighed for en monokrom palette, og han laver altid meget klassiske ting, som formår at fremstå vedkommende, detaljerede og smukke. Hvis jeg kigger på Danmark, må det være Amoire d'homme og deres slow fashion-tilgang. Både brandets kollektioner og deres visuelle identitet har en virkelig smuk poesi over sig. De arbejder med en grundlæggende bæredygtig tilgang i materialer, men også i deres kollektionsudvikling, med fokus på ikoniske og klassiske styles.

Hvad er Samsøe & Samsøe inspireret af?
- Blandt andet af de designgreb som blev udviklet i 50'ernes møbeldesign, og idea-lerne omkring form, funktion og æstetik. Der var et fokus på enkelthed og materialer og en demokratisk indgangsvinkel; det skal være god kvalitet til overskuelige priser, så alle kan være med. Det er også meget dansk, synes jeg. Ideen om "design til fol-ket" hylder vi stadig, når vi udvikler kollektionerne i dag.

LÆS OGSÅ: Moderedaktionens favoritter fra Samsøe Samsøe

Hvordan bliver du ved med at kunne komme på nye ting?
- Selvfølgelig er der nye ting man bliver inspireret af til hver kollektion, men der er også meget videreudvikling i det. Gamle kollektioner eller gamle ideer kan kickstarte nye spørgsmål og nye tanker. At komme væk fra kontoret kan nogle gange spænde ben for vanetænkningen og tilføre de tanker vi arbejder ud fra, et nyt element eller en anderledes vinkel.

Hvad går igennem dig, når du skal vise en kollektion frem første gang?
- En masse modsatrettede følelser. Jeg synes stadigvæk det er super angstprovoke-rende samtidig med, at det er helt fantastisk at få lov til endelig at vise det, man har gået og arbejdet på. Der er ambition der møder ydmyghed. Det er jo ting, vi har sid-det og udviklet, så man håber jo bare, at folk forstår og synes om det.

Hvad går igennem dig, når du ser folk på gaden i dit tøj?
- En meget stor glæde – en slags behageligt chok. Jeg kan stadigvæk stå i en kø og prikke til min kæreste og sige "ej, den har jeg lavet!" Den begejstring tror jeg altid vil være der, og så er det er dejligt og fascinerende, at se hvordan folk så rent faktisk an-vender ens design. Folk bruger jo tøjet i forhold til, hvordan deres garderobe ellers ser ud, hvad de arbejder med, om de har et vigtigt møde eller en date den dag... Den del, synes jeg, er meget fascinerende.

Hvilke tendenser bliver store til efteråret?
- En leg med længder; klassiske uldfrakker med lidt længde og pelskrave, cropped bukser og fra os et mørkt, kimono-inspireret blomsterprint.

Hvad er det for en kvinde, du designer til?
- Jeg synes, det er svært at sige, at jeg designer til én enkelt kvinde, men et fællestræk er selvstændighed, og at det er kvinder som tør definere deres egen stil. De er bevidste omkring mode og tendenser, men dikteres ikke af det.

Hvad er klassisk Samsøe & Samsøe i efterårskollektionen?
- Det er helt sikkert de gode striktrøjer og de klassiske jakker. Det enkle, ikoniske design i en god kvalitet, synes jeg, er noget af det, der definerer os som brand.

Hvad er meget dig i efterårskollektionen?
- Kollektionens smukke håndlavede hat, de rene linier og den mørke farveskalas tyngde.

Hvad betyder samarbejdet med de store online-spillere som boozt?
- For os betyder samarbejdet blandt andet en åbning for nogle nye kunder, som vi måske ellers ikke ville komme i kontakt med. De store sider kan give et hurtigt over-blik og er på mange måder en transparent platform, hvor det blandt andet kan være nemmere at få kommunikeret en historie ud. De store online spillere er blevet et sup-plement til alle de små unikabutikker, som i mine øjne altid vil være der.

Hvilken rolle spiller Samsøe & Samsøe i den danske modebranche?
- Vi stræber efter på mange måder at være et inkluderende mærke med et stærkt skandinavisk tilhørsforhold i forhold til æstetik, look og grundtanke. Vores rolle er netop at være placeret på et fint leje mellem de mere kommercielle brands og de me-get modige, nye spillere.

I kølvandet på diverse konkurser, har der været snak om at den danske mode-brancher er under pres - hvordan holder I jer aktuelle?
- Der er flere aspekter til sagen. Et er, at vi som firma forsøger at skabe en arbejds-plads, hvor man trives og har lyst til at være som medarbejder. Et anden handler om at gå ind og analysere og diskutere, hvilke nye tiltag der er de rigtige for os. For vi forsøger på mange måder at beholde mentaliteten af at være et lille firma, selvom vi ikke er det længere.

Hvis du skulle beskrive Samsøe & Samsøe med 3 ord..?
- Enkelt, funktionelt og levende.

LÆS OGSÅ: Moderedaktionens favoritter fra 2ND DAY

LÆS OGSÅ: Du bestemmer, hvem hædersprisen skal gå til

LÆS OGSÅ: Guldknap 2016