Blød og lækker herresweater fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Blød og lækker herresweater

Yndlingstrøjen er som regel en enkel model, som passer til en masse forskelligt tøj. Så hvis du har lyst til at få dig en ny favorit – eller strikke en til din mand – så skynd dig at læse videre her.

Af:: Hanne Bendix Foto: Hjertegarn og Istex for Fru Zippe
16. okt. 2012 | Håndarbejde | Hjemmet

Herresweater med lynlås

Str: S/M (L/XL) XXL. Overvidde: 112 (128) 138 cm.

Længde: 68 (70) 72 cm.

Materialer: 12 (13) 14 ngl grå tweed nr. 2303 i Deco Tweed (20 % uld, 77 % acryl, 3 % viscose, løbelængde 112 m/50 g) fra Hjertegarn. En 15 cm lynlås.

Pinde: Nr. 3 og 3½. En 40 cm rundp nr. 3.

Strikkefasthed: 22 m og 28 p i glat = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.

Strikket herresweater

Ryg
Slå 127 (145) 155 m op på p nr. 3, og strik 6 cm rib 1 r, 1 vr. Skift til p nr. 3½, og fortsæt i glat. Når arb måler 42 cm lukkes til ærmegab i begge sider for 11 (15) 15 m = 105 (115) 125 m tilbage. * Strik 3 p glat, på næste p beg db indt til raglan: Strik 2 r, 3 r sm, strik, til der mangler 5 m, 1 r løs af, 2 r sm, træk den løse m over, 2 r *. Gent disse 4 p, til der er 33 (39) 41 m tilbage. Luk af.

Forstykke
Strikkes som ryggen, men når ærmegabet måler 11 (13) 15 cm, lukkes den midterste m, og hver side strikkes færdig for sig.

Højre side: Strik lige op i slidssiden og fortsæt med raglan-indt til der er 28 (30) 30 m tilbage. Luk fra halssiden, for 1 x 10 (11) 11 m, 1 x 2 (2) 2 m og 5 (6) 6 x 1 m. Fortsæt med raglan- indt, til der er 1 m tilbage, bryd garnet og træk tråden igennem m. Strik den anden side på samme måde, blot modsat.

Højre ærme
Slå 64 (72) 72 m op på p nr. 3, og strik 6 cm rib 1 r, 1 vr. Skift til p nr. 3½, og fortsæt i glat. Tag 1 m ud i begge sider på hver 6. p således: 2 r, tag lænken mellem m op, og strik den dr r = 1 udt, strik til de sidste 2 m, 1 udt, 2 r. Fortsæt med udt på hver 6. p endnu 17 (17) 15 gange, derefter på hver 4. p for str. XXL, til der er 100 (108) 116 m på p. Når ærmet måler 49 cm, lukkes til ærmegab i begge sider for 11 (15) 15 m = 78 (78) 86 m tilbage. Tag ind til raglan på hver 4. p, i alt 6 gange, således: 2 r, 2 r sm, strik til de sidste 4 m, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r = 66 (66) m tilbage. Fortsæt med raglan-indt, men nu med db indt, som beskrevet under ryggen, til der er 22 (22) 22 m tilbage. Luk til halsudskæring fra rsiden på hver 2. p for 2 x 6 m og 1 x 7 m samtidig med sidste raglan-indt.

Venstre ærme
Strikkes på samme måde, blot med lukning til halsudskæring fra vrsiden.

Montering
Sy raglansømme sm. Sy ærme- og sidesømme.

Krave: Strik ca. 125 (131) 135 m op med rundp nr. 3 langs halsudskæringen fra retten. Strik 8 cm rib 1 r, 1 vr, luk af i rib. Sy lynlås i slids og krave. Strik evt. 2 belægninger til at dække lynlåsen: Slå 5 m op på p nr. 3, og strik rib 1 r, 1 vr. Strik til lynlåsens længde, og luk fast af. Sy belægningen på hen over lynlåsen. Pres arb forsigtigt fra vrsiden med et fugtigt stykke.

Hjertegarn oplyser nærmeste forhandler på tlf. 66 11 41 95 eller hjertegarn.com

Opskriften er fra Hjemmet nr. 41, 2011

Anbefalet til dig